Få dage før Wizz Air har første afgang den 22. marts på den nye rute mellem Makedoniens hovedstad Skopje og København, er Europas fjerdestørste lavprisselskab klar med en ny rute – denne gang fra Bulgariens hovedstad Sofia

Hidtil har de fleste danske flyrejsende mest kendt Bulgarien fra sommerens solrejser til strandbyer som Varna og Sunny Beach. Det vil ungarske Wizz Air nu lave om på. Fra den 13. juni kan man komme med direkte fly tre gange om ugen til Bulgariens hovedstad Sofia.

”Vi er glade for at annoncere endnu en spændende rute fra Danmark. Sammen med Skopje er Sofia den anden by, vi flyver til med lave billetpriser fra København. Vi er overbeviste om, at danske rejsende vil sætte pris på at besøge østeuropæiske Sofia, der er en dynamisk hovedstad med mange flotte monumenter og en utrolig spændende historie,” siger Gabor Vasarhelyi, kommunikationschef for Wizz Air.

Der flyves fra Sofia til CPH mandag, onsdag og fredag klokken 18:00 lokal tid med ankomst klokken 19:45. Fra CPH til Sofia er afgangen klokken 20:15.