Det første Radisson RED-hotel er nu åbent for gæster der vil opleve noget nyt. Hotellet ligger i Bruxelles og skal være “et nyt internationalt hotelkoncept for millennium-generationen” som hotelkæden skriver i en melding til pressen.

Radisson RED er en “ny måde at tænke på” for kæden siger man, og konceptet skal være inspireret af “kunst, musik og mode” skriver man også.

Designet er hvert fald anderledes, og det føles ikke just som et traditionelt Radisson-hotel når man kigger på de billeder som kæden har sendt til os. Foruden hotellet i Bruxelles er der yderligere 14 RED-hoteller på vej over hele kloden.

Radisson-RED-Brussels-5

Det nye hotel retter sig primært mod yngre gæster (enten i antal år eller i sindet) og man vil gerne give små overraskelser og utraditionelle oplevelser undervejs. Teknologi er en vigtig del af den samlede hoteloplevelse for den tænkte målgruppe, som f.eks ikke kan forstå, hvorfor et hotel ikke tilbyder gratis og lynhurtigt internet – hvilket Radisson RED så gør. “Fleksibilitet og kontakt” er to af nøgleordene for RED, fortæller kæden.

Radisson-RED-Brussels-40

Alle ansatte på hotellet er blevet fundet via sociale medier, og man har lagt vægt på at de ansatte skal have “personlighed men samtidig kunne yde service”.

Når man checker ind sker det stadig i en reception, men ved hjælp af en ipad og ikke en situation hvor receptionisten gemmer sig bag en skærm. En del af RED-universet er den nyudviklede app, som giver gæsten adgang til værelset uden at have en fysisk nøgle, og den kan også bruges til at checke ind eller ud hvis man ønsker det. I appen kan man også se hvor meget man har brugt i baren aftenen før eller snuppet fra minibaren, man kan få tips om hvad der sker i byen og mange andre ting.

Hotellet ligger i hjertet af Bruxelles, ikke langt fra EU-parlamentet. Der er 149 værelser, alle med store vinduer og en nyudviklet seng, 55 tommers TV, skrivebord som kan foldes væk, minibar og store badeværelser. Man har også arbejdet meget med at skabe behagelige lysforhold, skriver hotellet i informationsmaterialet.

Vi glæder os til at kigge nærmere på hotellet næste gang vi er i Bruxelles!