Den 1. april blev flyselskaberne TAM og US Airways medlemmer i flyselskabsalliancen Oneworld, både TAM og US Airways har tidligere været medlemmer i Star Alliance. Dette er den største ekspansion af Oneworld alliancen, siden den blev stiftet for 15 år siden.

Tilsammen tilfører TAM og US Airways Oneworld næsten 100 nye destinationer, en tredjedel flere passagerer og 20% yderligere flykapacitet.

TAM er et af Brasiliens største flyselskaber med med base i Sao Paulo mens US Airways er et af de største flyselskaber i USA. Begge flyselskaber bliver senere fusioneret med eksisterende selskaber i Oneworld, hvilket også er anledningen til at de skifter alliance. TAM fusioneres med LAN, som nu findes i et antal forskellige lande i Sydamerika og bliver en del af LATAM-gruppen. US Airways fusioneres med American Airlines.

TAM Flyver til 61 destinationer i 16 lande og har en flåde på 172 fly der opererer 800 afgange hver dag. I 2013 befordrerede TAM 37 millioner passagerer.

US Airways flyver til mere end 200 destinationer i 30 lande og har mere end 620 fly der opererer godt 3200 afgange hver dag. I 2013 fløj 82,5 millioner passagerer med US Airways.