Med start 8. juni bliver det muligt at forudbestille mad hvis man rejser i SAS Go (økonomiklasse) på flyvninger indenfor Europa. Bestilling kan foretages frem til 18 timer før afgang og giver desuden 10 procent rabat i forhold til priserne ombord.

Indledningsvis vil forudbestilling af morgenmad kun være muligt på flyvninger over 60 minutter og bestilling af øvrig mad begrænses til flyvninger over 3 timer. Menuen bliver indledningsvis den samme som menuen ombord hvilket inkluderer morgenmad frem til kl. 9:00 og fra kl. 9:01 salater og sandwicher. Det er ikke muligt at forudbestille drikkevarer, disse skal stadig købes ombord.

Forudbestilling kan gøres frem til 18 timer før afgang på SAS hjemmeside via My Bookings, i forbindelse med online check-in eller gennem et rejsebureau. Det er kun muligt at forudbestille mad på billetter som er udstedt af SAS (billetnummeret starter med 117) og på flyvninger som trafikeres af SAS selv.

Al forudbestilt mad mærkes, lastes ombord og serveres i forbindelse med at serveringsvognen passerer gennem SAS Go-kabinen. De som vælger at forudbestille mad får 10 procent rabat sammenlignet med priserne ombord.

Værd at notere er også at der ingen tilbagebetaling sker ved om- eller afbooking af rejsen efter bestillingen er gjort. Tre destiantioner med en flyvetid over tre timer er også undtaget fra forudbestilling – Ankara, Gazipasa og Malta.