Hvis du godt kan lide kinesisk mad, og hvis du gerne går på opdagelse i nye, spændende retter, ja så er det nok Singapore Airlines du skal vælge næste gang du skal flyve fra Singapore.

Nu skal man nemlig til at servere mad, som stammer fra det man kalder for Teochew-køkkenet. Denne måde at lave mad på kommer fra provinsen Guangdong, som ligger i det sydøstlige Kina. Mest kendte by i regionen er hovedstaden Guangzhou. Typiske metoder at tilberede maden på i området er ved at dampe fisk, grøntsager og skaldyr, og hvis man laver kødretter gør man det oftest i slowmotion, ved at langtidsstege kødet (ofte fra en gris) i en gryde. Man benytter sig generelt af flere grøntsager i maden sammenlignet med andre steder i landet. Resultatet? Lette, elegante retter, som føles friske og med alle naturlige smager i behold.

Foruden at blive serveret på Singapore Airlines’ afgange ud fra Singapore, vil man kunne finde et udvalg af retterne i selskabets SilverKris-lounge i Changi-lufthavnen.

“Der er mange forskellige metoder og traditioner for at lave mad i dette gigantiske land, og det kinesiske køkken er meget varieret” fortæller salgschef hos Singapore Airlines Henrik Hanevold. “Vores mål er at tilbyde branchens bedste måltider i luften, og det er spændende at kunne udvide sortimentet med retter fra et af Kinas mest spændende køkkener”.

url kopi 2