For at give en bedre oplevelse af hele flyrejsen udvider Emirates fra 24 til 48 timer – altså for det tidspunkt fra hvornår man kan checke ind før afgang.

Sidste tidspunkt for check ind er dog stadig 90 minutter før afgang. Foruden at gøre det mere fleksibelt for de rejsende, vil de ekstra 24 timer også forkorte eventuel ventetid i selve lufthavnen, skriver flyselskabet i en pressemeddelelse.

Ændringen er allerede på plads og gælder samtlige Emirates’ afgange, dog med en lille undtagelse for rejser til USA, hvor man stadig kan checke ind 48 timer før, men hvor selve boardingkortet ikke kan printes eller hentes elektronisk før 24 timer før afgang.

Emirates fortæller, at man gennemfør ændringen efter en brugerundersøgelse, hvor mange af selskabets rejsende ønskede sig mere fleksible og udvidede check ind-muligheder.