Det er ikke længe siden at Norwegian begyndte at flyve til USA fra Skandinavien. Nu meddeler flyselskabet at man også starter langdistanceflyvninger fra den nye base på London Gatwick.

Med start fra sommeren 2014 vil tre destinationer blive trafikeret fra London – New York, Los Angeles og fort Lauderdale. Udover langdistanceruterne lanceres fem nye europæiske ruter og man udvider på flere eksisterende ruter.

Det er leveransen af yderligere Dreamliner-fly som gør det muligt med de nye oversøiske ruter fra London Gatwick. Desuden er der i dag ingen som flyver fra Gatwick til nogen af de tre amerikanske lufthavne.

De fem nye europæiske destinationer som åbnes fra London er Santorini, Korfu, Catania (Sicilien), Larnaca (Cypern) og Budapest. Desuden udvides kapaciteten til destinationerne Malaga, Ibiza, Split, Dubrovnic, Mallorca, Faro, Tenerife og Barcelona.

– Der er et stort behov for fly med høj komfort til lave priser mellem Stobritanien og USA, særligt til og fra London Gatwick eftersom ingen andre flyselskaber i dag tilbyder direktefly derfra. Vi ser frem til at byde nye kunder velkommen ombord. Lanceringen af interkontinentale ruter mellem London Gatwick og USA er strategisk vigtigt for vores internationale udvidelse samt for at få et stærkere fodfæste udenfor Skandinavien, Fortæller Norwegians direktør Bjørn Kjos.