Ud med post og pakker, ind med folk med rejsetasker

Den over 100 år gamle Centralpostbygning i København skal laves om til et flot hotel. Den 25.000 kvadratmeter store bygning vil være en central del af det nye kvarter, som udvikles i området. Hotellet åbner i 2020.

Arkitekten Heinrich Wencks imponerende hus i nybarok stil blev bygget i 1912, og her har Post Danmark haft sit hovedkvarter i over 100 år. Men nu hedder det Postnord, og den dansksvenske postkonstruktion har fået nye lokaler udenfor byen. Choice Hotels og ikke mindst kædens ejer Petter A. Stordalen så muligheden for at give huset en ny funktion.
“Da jeg fik at vide, at huset var sat til salg, tænkte jeg at dette var et perfekt udgangspunkt for et hotel. Post handler jo om kommunikation mellem mennesker. Derfor elsker jeg tanken på at Centralpostbygningen nu bliver genfødt, som en Fugl Føniks, netop som et hotel”, fortæller han.

Central beliggenhed
Hotellet får en beliggenhed i hjertet af byen – lige ved siden af Hovedbanegården og Tivoli. Hele området ved Centralpostbygningen skal laves om til et helt nyt kvarter med business, shopping, restauranter, forretningsdrivende og boliger for både københavnere og tilrejsende gæster. Centralpostbygningen vil være det første synlige resultatet av den kommende transformering af området.
“Det der sker i området ved “Postgrunden” er noget af det mest spændende af alle de ting byen har gang i lige nu” siger Petter A. Stordalen. “Målet er at skabe et av Københavns bedste hoteller midt i smørhullet af kultur, transport, gastronomi, business og shopping. Hotellet kan simpelthen ikke få en mere central beliggenhed. Vores ambition, er at sætte vores præg på bybilledet og den udvikling som sker af byen i området”.

En destination i sig selv
Centralpostbygningen i København skal få lignende status i kæden som Skt Petri-hotellet i Krystalgade, som The Thief i Oslo og som At Six og Hobo i Stockholm. Det eneste disse hoteller har til fælles, er at de skal være destinationer i sig selv, og skille sig ud ved at reflektere sin historie og baggrund i området. F.eks bruger Skt Petri de samme rulletrapper, som fandtes i det varehus som huset tidligere blev brugt til (Dælls Varehus 1912-1999).
Hotellet vil få 380 værelser fordelt på tre etager, der vil blive en konferenceafdeling, wellnessafdeling og hele fem barer og restauranter med forskellige koncepter, blandt andet en cocktailbar.
Kæden har tidligere gennemført et lignende projekt, da Gamla Posthuset i Gøteborg fra 1925 blev lavet om til Clarion Post Hotell.