Nu er det klart at Lufthansa får leveret sit første fly af typen Airbus A350 i slutningen af 2016. Det første fly bliver baseret i München mens de resterende 24 bestillinger skal benyttes på ruter fra både München og Frankfurt. Flyene vil hovedsageligt erstatte eksisterende fly i flåden. Lufthansa har desuden option på yderligere 30 fly.

Airbus indebærer en stor reduktion i brændstofforbruget, Airbus A350-900 vil ifølge Lufthansa forbruge 2,9 liter brændstof per passager per 100 km, hvilket er 25 mindre end nuværende langdistancefly. Desuden får man en støjreduktion på op mod 30%.

Lufthansa har endnu ikke givet nogen informationer om konfigurationen ombord, men ifølge Airbus er der endnu ingen flyselskaber som har bestilt Airbus A350 med første klasse ombord, hvilket i dette tilfælde også bør inkludere Lufthansa.

Lufthansa er i dag Airbus’ støreste kunde og vil i løbet af de nærmeste år overgå til kun at flyve med Airbus-fly på kortdistanceruterne i Europa.

Lufthansa Airbus A350

Lufthansa Airbus A350

Photo: Airbus