Som det første flyselskab vil KLM de næste måneder teste en helt ny type ombordstigning baseret på omfattende studier af hvad der er optimal ombordstigningsprocess, både i effektivitet og passageroplevelse. Mange passagerer mener at ombordstigningen er langsom og med meget ventetid både ved gaten, passagerbroen og i selve flyet.

Den nye ombordstigning indebærer at passageren får et boardingnummer ved gaten, dette nummer er baseret på hvilket sæde passageren har i kabinen. Når ombordstigningen starter vises et nummer på skærme ved gaten og når ens eget nummer vises kan man gå ombord.

De første som kan gå ombord er passagerer som sidder ved vinduespladser i den bagerste del af flyet efterfulgt af vinduespladser i den forreste del. Derefter slippes passagerer med midtersæde ind og til sidst gangpladserne. Allerførst åbnes dog dørene for passagerer som behøver ekstra assistance samt forældre med småbørn som behøver mere tid til at komme på plads. Også passagerer som er kvalificeret til Sky Priority, eksempelvis passagerer på business class eller med guldkort, kan gå ombord inden den almindelige ombordstigning starter.

Den nye ombordstigning vil indledningsvis blive testet på tre flyvninger per dag fra Amsterdam til Berlin, Budapest og Helsinki. Systemet vil løbende blive vurderet og justeret. Tanken er at systemet skal implementeres på flere Europæiske og interkontinentale ruter i løbet af 2014.