Efter flere måneders forberedelser har Turkish Airlines i formiddags åbnet en helt ny etage i flyselskabets flagskibslounge i Atatürk lufthavnen udenfor Istanbul. Det er som sagt ingen nu lounge men en større og i højeste grad tiltrængt udbygning og opfriskning af den eksisterende lounge. Med Turkish Airlines store ekspansion de seneste år har loungen lidt under kapacitetsproblemer, med udbygningen udvides kapaciteten nu med hele 70 procent.

Den nye etage ligger under den eksisterende lounge og udvider loungen med 2400 kvadratmeter til hele 5900 kvadratmeter og øger kapaciteten til op mod 1000 besøgende. Etagerne er forbundet med en stor spiraltrappe der prydes af en jordklode med Turkish Airlines emblem for at symbolisere Turkish Airlines verdensomspændende netværk. Ved trappen findes den traditionelle tyrkiske the have, meget lig de som findes i det centrale Istanbul, hvor man kan nyde en kop tyrkisk the.

Trappen med the haven i baggrunden

Trappen med the haven i baggrunden

Photo: Turkish Airlines

Blandt nyhederne findes bl.a. et legehjørne, bibliotek, billardbord, børnerum, samt et separat område til telefonsamtaler. Antallet af hvilerum og baderum er desuden blevet forøget.

Loungen drives af det velrenommerede cateringfirma Do & Co som også står for maden i loungen (og ombord på Turkish Airlines fly). I loungen findes fortsat en buffet med et stort udbud af både varme og kolde retter som variere afhængig af tiden på døgnet. Der findes også et godt udbud af drikkevare.

Et anderledes indslag i loungen er en miniaturemodel af Istanbul hvor man kan kører bilrally rundt velkendte bygninger som den Blå moské og Hagia Sofia. For dem der er glade for at spille golf er der også mulighed for at fordrive tiden i loungens golfsimulator.

Sidegrupper med golfsimulatoren i baggrunden

Sidegrupper med golfsimulatoren i baggrunden

Photo: Turkish Airlines

Racerbanen omkring Istanbul i miniature

Racerbanen omkring Istanbul i miniature

Photo: Turkish Airlines

Restaurantsektionen

Restaurantsektionen

Photo: Turkish Airlines