BusinessClass anmelder restauranten Osteria Francescana

Flere end tusinde eksperter indenfor gastronomi og mad kom i juli i år frem til, at Osteria Francescana er verdens bedste restaurant lige nu. Da blev nemlig restauranten udnævnt til den allerbedste og indtog førstepladsen på den prestigefyldte liste World’s 50 Best Restaurants list.

For ikke alt for længe siden fik vi selv mulighed for at kontrollere hvordan tingene hænger sammen. Det er da klart, man bliver nysgerrig: hvordan er det egentlig at spise på verdens bedste restaurant? Nu skal det lige siges: det er ikke nemt at komme til Modena. Byen er ikke Europas midtpunkt, og alle veje fører ikke hertil. Vi var nødt til at flyve flere gange og inkludere en mellemlanding, vi kørte med tog og med taxa men til sidst var vi fremme. Belønningen var en yderst hyggelig by med julestemning over det hele, vi følte os straks i bedre humør. Hvis du ved lidt om biler…hvilken bil laves i Modena….netop: Ferrari.

Osteria_Francescana_entrance

Dagen før havde vi “varmet op” ved at spise på Cracco som er en restaurant i Milano med to Michelinstjerner – bare for at kunne sammenligne! Cracco var godt, det var faktisk enormt god en oplevelse, men nu satte vi forventningerne endnu højere. Da vi fortalte vores tjener på Cracco at vi skulle til Modena for at spise sa han “har du virkelig kunnet få et bord? Mamma mia, Massimo er lidt af en gud for os her i branchen…”

Massimo Bottura hedder manden bag restauranten. Vi havde læst på lektien hjemmefra men du får lige en hurtig gennemgang: Massimo tog på et tidspunkt til New York, hvor han mødte sin kommende hustru, og han spurgte hende så om hun ikke ville tage med ham tilbage til Italien for at starte en restaurant….det var der det startede for 20 år siden. Men lad os koncentrere os om nutiden og ikke fortiden! Allerede da vi får overtøjet af stifter vi bekendtskab med en af Massimos medarbejdere: han er dog ikke levende med en yderst livagtig skulptur. Han hedder Frankie, er lavet af den amerikanske kunstner Duane Hanson og fungerer som restaurantens dørmand. Der vil blive vist mere kunst i løbet af aftenen.

Da vi tager plads i det smukke rum med den lækre blågrønne farve på væggene, noterer vi at der kun er seks borde i lokalet. Og så starter festen med et glas Dom Perignon 2006. Vi studerer menukortet i mellemtiden og ser, at der findes en imponerende a la carte-sektion men vi er jo kommet for at smage så mange ting som muligt, så valget falder på “The Tasting Menu” med ti mindre retter. Vi beslutter os også for den tilhørende vinmenu.

OsteriaFrancescanainterior1_creditsPaoloTerzi-1

Der kommer vand og et lækkert mørkt brød sammen med fantastisk, skriver det igen fantastisk olivenolie. Vi nyder den gode champagne, nyder stemningen og så kommer den første ret på bordet. Det er en tatar af lam med østers, og den kommer sammen med røget salt, kaviar og cidersorbet. Det er en hyldest til Massimos ungdom i Normandiet, hvor man jo er glad i cider, og hvor man spiser en del lam og østers. Som mange kokke i denne division arbejder Massimo med et koncept, eller skal vi sige med en idé. Vi er helt med på tanken, men kan først og fremmest konstatere, at det smager meget, meget godt.

Næste ret hedder “Lentils Are Better Than Caviar” og den kommer i netop sådan en lille tindåse man normalt forbinder med ægte kaviar. Dog er her linser i stedet for kaviar! En lille politisk kommentar måske? Massimo har altid engageret sig i velgørenhed, og har blandt andet åbnet et gadekøkken for byens fattige og hjemløse. Anyway: dette er en elegant kommentar netop til folk som os: folk som har både penge og et hus at bo i, folk som har midler nok til at besøge en restaurant som denne. Foruden de gode linser er der rødbede, creme fraiche og dild i retten. Delikat.

Så serveres vi “Riso Levante”, en helt perfekt al dente-kogt risotto.  Vores tjener kommer forbi bordet med en sprayflaske og sprøjter en blanding af fennikel, fiskeduft og citrus på risottoen. Dette er et typisk eksempel på hvordan Massimo udfordrer den gastronomiske eliteklub. Da Osteria Francescana kom ind på World’s 50 Best Restaurants-listen for første gang (13. plads og det var i 2009) skabte det furore i gemakkerne og nogle fagfolk syntes, han var i fuld sving med at ødelægge det klassiske italienske køkken.

En anden ret som kan nævnes er “Autumn in Modena” som skal give et billede af hvordan efteråret kan se ud her i den nordlige del af Italien. Retten består af Karl Johan-svampe og kastanjer sammen med skum lavet af pisket æg og til sidst en generøs omgang revet, sort trøffel.

«The Five Stages of Parmesan» er en af Massimos mest berømte retter. Han siger, at han har prøvet at få retten perfekt mange mange gange siden den først blev fundet på i 1995 – samme år som restauranten åbnede. Retten består af fem forskellige stykker parmesan i forskellige aldre, i forskellige temperaturer og i forskellige teksturer. En fantastisk ret! Massimo vil med retten fortælle om sin kærlighed til parmesan – osten kommer i øvrigt fra egnen.

IMG_0022

Sådan ca i midten af menuen kommer Massimo ud fra køkkenet fra at hilse og give hånd. Vi får os en hyggelig snak og han siger lidt overraskende (da vi fortæller at vi kommer fra Norge) at osten Kraftkar er en af hans favoritter. Osten er blevet udnævnt til verdens bedste ost, skal siges, Men hvor er det hyggeligt at han husker det!

Så serveres vi “The Crunchy Part Of The Lasagne” og det er…en ren nydelse. Dette må være den bedste lasagne vi har spist, bliver vi enige om. Men så kommer”A foie gras lolly” og den er for meget. Det er for tungt. Det første stykke foie gras er godt, men det bliver lidt vammelt og vi levner. Desværre.

Thecrunchypartofthelasagna_creditsPaoloTerzi_cropped

Den sidste ret er også en klassisk Massimo. Den hedder “Oops, I Dropped The Lemon Tart!” og her ser tallerkenen ud som om man har tabt det hele på gulvet, prøvet at lime det sammen og så har man lige skrabet kagen op fra gulvet og smidt det op på den limede tallerkenen igen. Smagen var himmelsk!

OopsIdroppedthelemontart_creditsPaoloTerzi

Vinmenuens forskellige glas er blevet nøje udvalgt for at spille perfekt sammen med de forskellige retter, og nogle af kombinationerne fik os til at spærre øjnene op i overrasket nydelse og entusiasme. Men dog: nogle af vinene holder ikke helt hele vejen igennem. Det glas Barolo jeg fik var var godt nok, men det er ikke en Barolo jeg vil huske. Derfor har vi en opfordring til Massimo og hans chefsommelier Giuseppe Palmieri: hvad med at at tilbyde bedre og gerne dyrere vinmenuer? Måske på den måde som de gør det på den fantastiske restaurant Enoteca Pinchiorri i Firenze?

Efter næsten fire timer ved bordet er vi de sidste gæster. Men personalet har ikke travlt med at få os ud og hjem – nej de viser gerne resten af lokalerne frem og fortæller om den kunst som hænger på væggene. Vi noterer blandt andet at der hænger nogle originale Damien Hirst.

Men..så kommer spørgsmålet: hvor fantastisk er det at spise på Osteria Francescana med hånden på hjertet? Kan oplevelsen sammenlignes med andre gode restauranter vi har spist på? Restauranter med både to og tre Michelinstjerner?

Svaret er at det kan man ikke sige. Det er som at sammenligne kunst eller musik. Hvad er bedst? Hvad smager bedst? Det vi under alle omstændigheder kan slå fast, er at det vi oplevede er køkkenkunst på et meget højt niveau. Massimo er ikke bare en kok, han er en kunstner og han gør tingene efter sit eget hoved. Når han siger “In my future, I see more future” ser vi frem til, hvad han vil finde på næste gang, og hvilke oplevelser vi har at vente os. Vi rejser gerne til Modena igen!

Har du spist på Osteria Francescana? Hvad syntes du? Fortæl gerne om din bedste restaurantoplevelse!

Et godt hotel i Modena til en god pris? Det finder du her

Bestil et bord på Osteria Francescana här http://www.osteriafrancescana.it/index.php

Her er hele listen fra  World’s 50 Best Restaurants list:

1.Osteria Francescana, Modena, Italy

2. El Celler de Can Roca, Girona, Spain

  • 3. Eleven Madison Park, New York, USA
  • 4. Central, Lima, Peru
  • 5. Noma, Copenhagen, Denmark
  • 6. Mirazur, Menton, France
  • 7. Mugaritz, San Sebastian, Spain
  • 8. Narisawa, Tokyo, Japan
  • 9. Steirereck, Vienna, Austria
  • 10. Asador Etxebarri, Axpe, Spain
  • 11. D.O.M, Sao Paolo, Brazil
  • 12. Quintonil, Mexico City, Mexico
  • 13. Maido, Lima, Peru
  • 14. The Ledbury, London, UK
  • 15. Alinea, Chicago, USA
  • 16. Azurmendi, Larrabetzu, Spain
  • 17. Piazza Duomo, Alba, Italy
  • 18. White Rabbit, Moscow, Russia
  • 19. Arpege, Paris, France
  • 20. Amber, Hong Kong, China
  • 21. Arzak, San Sebastian, Spain
  • 22. The Test Kitchen, Cape Town, South Africa
  • 23. Gaggan, Bangkok, Thailand
  • 24. Le Bernardin, New York, USA
  • 25. Pujol, Mexico City, Mexico
  • 26. The Clove Club, London, UK
  • 27. Saison, San Francisco, USA
  • 28. Geranium, Copenhagen, Denmark
  • 29. Tickets, Barcelona, Spain
  • 30. Astrid y Gaston, Lima, Peru
  • 31. Nihonryori Ryugin, Tokyo, Japan
  • 32. Restaurant Andre, Singapore
  • 33. Attica, Melbourne, Australia
  • 34. Restaurant Tim Raue, Berlin, Germany
  • 35. Vendome, Bergisch Gladbach, Germany
  • 36. Borago, Santiago, Chile
  • 37. Nahm, Bangkok, Thailand
  • 38. De Librije, Zwolle, Netherlands
  • 39. Le Calandre, Rubano, Italy
  • 40. Relae, Copenhagen, Denmark
  • 41. Faviken, Jarpen, Sweden
  • 42. Ultraviolet by Paul Pairet, Shanghai, China
  • 43. Biko, Mexico City, Mexico
  • 44. Estela, New York, USA
  • 45. Dinner by Heston Blumenthal, London, UK
  • 46. Combal Zero, Rivoli, Italy
  • 47. Schloss Schauenstein, Furstenau, Switzerland
  • 48. Blue Hill at Stone Barns, Pocantino Hills, USA
  • 49. Quique Dacosta, Denia, Spain
  • 50. Septime, Paris, France