Hotellet med det forholdsvis lange navn Four Seasons Hotel Dubai International Financial Centre åbner sine døre for første gang til midten af april næste år.

Lige som navnet fortæller, ligger hotellet i byens finansielle centrum, og beliggenheden er sandsynligvis nøje blevet udvalgt med hensyn til de mange butikker, gallerier, restauranter och natklubber man kan finde i nærheden.

DIF_020_aspect16x9-720x405-720x405
Interiøret er lavet i samarbejde med firmaet Tihany Design fra New York, og resultatet er blevet “et hotel med en afslappet men alligevel moderne stil, et hotel hvor både forretningsfolk og almindelige turister vil føle sig vel til pas” skriver hotellet i en pressemeddelelse.
Hotellet har 106 værelser og suiter, alle udstyrede med den nye seng som hotelkæden nu installerer på sine værelser over hele kloden. Som gæst kan man f.eks vælge hvilken slags hovedpude man vil sove på.
Der vil være fire restauranter og lounger på hotellet, en skybar og ikke mindst en flot cigarbar, hvor man kan nyde sin cigar og via 280-graders panoramavinduer kigge ud over Burj Khalifa, Dubais skyline og den Persiske Bugt.

DIF_025_aspect16x9-720x405-720x405

Hotellet planlægger også at have en spa- og wellnessafdeling, samt et område placeret højt oppe i hotellet hvor man både kan nyde udsigten og slappe af.

DIF_024_aspect16x9-720x405-720x405
“Dubai er efterhånden en av klodens mest vigtige finanscentre, men der kommer også flere og flere turister. Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme overfor hver gæsts individuelle behov” forklarer hotellets kommende direktør Carlo Stragiotto.

DIF_027_aspect16x9-720x405-720x405
Prislisten fortæller, at et superior-værelse vil koste omkring 3.000,- pr. nat.