Senaste nytt

Ryanair åbner base i København

Redaktionen

Medlem
ryanair-aircraft-2-564x211.jpg

I dag meddelte Ryanair at man i marts 2015 åbner en ny base i København med op til 4 fly baserede i København. Fra start af vil der være tre lavprisruter til London(LTN), Milano(BGY) og Warszawa (WMI) men allerede i starten af 2015 vil man annoncerer yderligere 10 ruter. Det første fly af typen Boeing 737-800 bliver stationeret i lufthavnen fra marts 2015 og yderligere 3 fly senere på året.

Ryanairs kommercielle chef David O’Brien udtaler: “Ryanair er glade for at kunne åbne en ny base i København fra marts 2015 med tre nye spændende lavprisruter til London, Milano og Warszawa og yderligere 10 der bliver meddelt i starten af næste år.

- Vores tre nye ruter med daglige afgange er ideelle for forretningsrejsende og familier der kan booke deres lavpris ferie med billetpriser der starter ved 149 kr enkelt vej. Ryanair passagerer kan også nyde godt af sædevalg, gratis andet stykke håndbagage, en ny hjemmeside, en helt ny app med mobile boardingkort og vores nye Family Extra og Business Plus koncepter.”

Ruten til London får fra start af to daglige afgange i hver retning, mens ruterne til Warszawa og Milano får én daglig afgang i hver retning.

På Ruten til London Luton bliver der en morgenafgang og en afgang sidst på eftermiddagen i hver retning. Fra København bliver der afgang kl. 06:45 og ankomst i London kl. 07:30 returflyvningen afgår kl. 07:55 og ankommer i København kl. 10:40. Eftermiddagsafgangen afgår fra København kl. 16:35 og ankommer kl. 17:20, returen afgår 17:45 og ankommer til København kl. 20:30

Ruten til Milano serviceres med en afgang i hver retning midt på dagen. Fra København er der afgang kl. 11:05 og ankomst i Milano kl. 13:15. Returen går kl. 13:40 og ankomst i København er kl. 15:50.

Til Warszawa er der også en daglig afgang i hver retning, her er der tale om en sen aftenafgang. Der er afgang fra København kl. 20:55 og ankomst i Warszawa kl. 22:20. Returen går kl. 22:45 og ankommer i København kl. 00:10+1

Læs mere »
 
Toppen