Senaste nytt

Indvielse af SAS nye Airbus A330 med nye sæder og kabiner i alle klasser

Redaktionen

Medlem
Inauguration-SAS-new-Airbus-A330-04-564x211.jpg

Det er 14 år siden sidst, men i dag var det endeligt tid igen – nye kabiner i SAS langdistancefly. Godt 150 specialindbudte gæster havde fundet vej til Københavns Lufthavn hvor det nyrenoverede fly for første gang blev vist frem. I morgen, tirsdag, går premiereturen til New York.

Det var efteråret 2001 da de nuværende langdistanceprodukter blev sat i trafik, i forbindelse med at SAS fik leveret sine første Airbus A330 og A340-fly. Samtidigt introducerede SAS for første gang premium economy på flyene – dengang kaldet “Economy Extra”.

- Systemet med tre klasser indebærer betydeligt forbedret komfort og service for passagererne sammenlignet med i dag og giver den fleksibilitet som vores kunder efterspørger. Vores kunder har efterlyst noget midt imellem business class og økonomiklasse og det er netop dét Economy Extra tilbyder, fortalte daværende produktchef Ulf Ingnäs. Han havde unægteligt ret, på det nyrenoverede fly er antallet af sæder i Premium Economy øget med 60 procent.

SAS nye business class beskrev man således: “Her findes det bedste af smagfuldt skandinavisk design, både når det gælder trædetaljer og farveskala. Komforten i de helt nye sæder karakteriseres ved god ergonomi, funktionalitet og sans for designet.” Man fortalte også om nyheden cockpitkamera, om de nye toiletter og om det nye porcelæn fra Royal Scandinavia.

Et årti senere er meget forandret. Underholdningssystemet er blevet bedre, serveringen mere individuel og set til komforten er det næsten obligatorisk med “fully flat” længst fremme. Kabineprodukterne fra begyndelsen af dette årtusinde er ikke så revolutionerende længere. Samtidigt er konkurrencen mere intens end nogensinde før. Opgraderingen er derfor også længe ventet, både internt og blandt kunderne.

Det er et tydeligt stolt hold fra SAS som møder gæsterne i hangaren i lufthavnen, som i dagens anledning er blevet til eventarena. Til stede findes blandt andet SAS svenske administrerende direktør, Rickard Gustafson, SAS kommercielle chef, Eivind Roald, samt de ansvarlige for de nye kabineprodukter, kabinedesignet og det nye servicekoncept ombord. For et økonomisk presset SAS håber man på at de nye produkter vil få en positiv indvirken på markedet, ikke kun rent økonomisk, men også kundernes generelle syn på SAS.

Rickard Gustafson fortæller i sin indledningstale om visionen om at gøre livet enklere for Skandinaviens hyppigt rejsende og om hvor vigtige langruterne er, fremfor alt for at styrke SAS position som det ledende flyselskab i Skandinavien.

Eivind Roald fortsætter og fortæller om det praktiske arbejdet som er foregået under stort tidspres og hvad vi som rejsende kan forvente os ombord i de forskellige kabineklasser. Han sørger også for at takke alle medarbejdere som har været involverede i arbejdet.

Efter Eivinds tale kom Rickard Gustafson endnu en gang op på scenen, efter et tryk på en knap går tæppet – bagved står det nye A330-fly parkeret og på trappen venter en dygtig sangerinde som sammen med fire dansere og to SAS-besætninger indvier flyet med sang og dans.

Til sidst kommer SAS Chief Operating Officer Flemming Jensen ud fra flyet og byder alle gæster velkommen ombord. Alle har fået et SAS boardingkort og destinationen på boardingkortet afslører hvilken gruppe man tilhører. Undertegnede var den første eksterne gæst som gik ombord på det nyrenoverede fly med helt nye sæder og kabiner i economy class (SAS Go), premium economy (SAS Plus) og business class (SAS Business). Detaljer og kommentarer om de forskellige produkter kommer i en separat artikel.

I morgen tirsdag d. 17. februar ved frokosttid går premiereflyvningen fra København til New York. Derefter vil cirka fly få installeret de nye sæder per måned.


Rickard Gustafsson, SAS adm. dir.


Eivind Roald, SAS Executive Vice President Commercial


SAS nyrenoverde Airbus A330 med besætninger


Indvielse med sang og dans


Glade og stolte medarbjedere byder BusinessClass velkommen ombord


SAS nye economy class – SAS GO


SAS nye premium economy – SAS Plus


SAS nye business class

Læs mere »
 
Toppen