Senaste nytt

Guide: Få mest ud af dine rejser [Opdateres løbende (ikke færdig)]

Indledning
Ved at læse bl.a. her på siden har jeg lært utroligt meget om hvordan man kan optimere den måde man rejser sådan at man får flere fordele for de samme penge. Denne "Guide" er på ingen måde komplet og jeg sidder ikke med alle svarene, hvis du synes der er noget der er mangler, du har et spørgsmål eller der er noget som er forkert, så skriv her i tråden sådan at alle kan få glæde af det og det kan blive rettet :)

Hvordan man rejser, ønsker at rejse, hvad man kan lide når man rejser osv. er meget individuelt, derfor er det heller ikke muligt, at give et overordnet svar der passer alle, specielt ikke når der findes så mange forskelligt muligheder indenfor bonusprogrammer. Derfor skal dette i høj grad ses som mine overvejelser og derfor ikke det der altid er bedst for dig.

Bonusprogrammer - fly
Blandt flyselskaber har det været populært at gå sammen i alliancer, således at folk med en vis status hos et flyselskab kan nyde godt af fordelene hos de andre flyselskaber i samme alliance. Dette er det første store valg man skal tage. Hvilken af de tre alliancer, oneworld, SkyTeam & Star Alliance, skal jeg prøve at opnå status hos?
Hvilken eller hvilke alliancer du skal prøve at opnå status hos, afhænger meget af hvor du flyver og med hvem du godt kan lide at flyve. Flyver du mest intra-europæisk? Meget i Asien? Elsker du British Airways morgenmad? Orker du ikke køen til security i CPH? Alle disse ting skal du overveje for at træffe det valg der er rigtigt for dig.

oneworld
Der findes i oneworld regi tre statusniveauer der anerkendes i hele alliancen, "Ruby", "Sapphire" & "Emerald"

Fordele som oneworld Ruby:
  • Prioriteret check-in
  • Mulighed for at vælge sæde på forhånd
  • Prioritet på ventelister og som standby
Fordele som oneworld Sapphire:
  • Adgang til Business class lounge's
  • Prioriteret boarding

Fordele som oneworld Emerald:
  • Fast track security
  • Mere bagage
  • First class prioriteret check-in
  • Adgang til Firs Class lounge's


Star Alliance
Der findes i Star Alliance regi to statusniveauer der anerkendes i hele alliancen, ”Silver” og ”Gold”.

Fordele som Star Alliance Silver:
  • Prioriteret venteliste ifbm. Reservationer
  • Prioriteret Airport Standby


Fordele som Star Alliance Gold:
  • Prioriteret Check-in
  • Lounge adgang incl. en gæst
  • Prioriteret boarding
  • Mere bagage
  • Prioriteret bagagehåndtering

Når du har valgt alliance, skal du til at undersøge hvilke muligheder du har indenfor alliancen, her eksemplificeret for Star Alliance.

Det er altså tydeligt at det i daglidagen ikke giver noget ekstra at være Star Alliance Silver frem for at være statusløs, med andre ord handler det om at nå guld eller at lade være med at spilde tiden. Her følger kort en beskrivelse af hvordan man når Star Alliance Gold hos 3 udvalgte flyselskaber, samt hvilke fordele der er ved at opnå status hos netop det flyselskab.

Aegean Air: ”Miles & Bonus Gold”
Kvalifikationskrav: 20.000 miles i løbet af 12 måneder.
Da Aegean Air tilbyder en ”sign up bonus” på 1000 miles, der også gælder som ”tier miles” skal man i realiteten kun samle 19.000 miles. Indtjeningen til Miles & Bonus fra andre flyselskaber kan ses her BEMÆRK IKKE ALLE BOOKINGKLASSER GIVER POINT!
Fordele:
- Miles udløber ikke
- Star Alliance Gold for 19.000 miles!!
Langt de fleste der rejser 1 Longhaul og 2-4 rejser i Europa indenfor 12 måneder kan opnå højeste status indenfor Star Alliance ved at krediterer flyvningen til Aegean Air frem for andre programmer hvor de aldrig vil opnå nogen form for status, Miles & Bonus vil derfor være et godt valg for mange der ikke rejser super ofte, men gerne vil nyde godt af fordelene når man er afsted.

SAS: ”EuroBonus Guld”
Kvalifikationskrav: 50.000 EuroBonus point / 50 segmenter i løbet af 12 måneder
EuroBonus vil nok være det naturlige førstevalg for mange der rejser fra Skandinavien og rejser 1-3 gange om måneden.
Fordele:
- Fast track
- Tag nærmeste familie med i SAS egne lounge’s
- Optjen 25 % ekstra point med SAS Group
- Club Carlson Gold
Eurobonus vil nok være et naturligt valg for mange, man får fordelene på hjemmebane, og kan tage hele familien med i loungen når man tager på ferie. EuroBonus Guld medlemmer kan ”statusmatche” til ”Club Carlson Gold” hvilket kan give visse fordele hvis man bor på hoteller i Rezidor Group.

Lufthansa: ”Miles & More Senator”
For at blive Senator kræver det at man flyver en hel del, eller primært flyver long haul I Business First Class, alternativt på ”Full Fare” economy billetter.
Fordele:
- Miles udløber ikke
- Optjen 25 % ekstra miles med Lufthansa Group og udvalgte partnere
- 2 e-vouchers til opgraderinger.
- Miles advance ”overtræk” din konto med op til 50.000 miles
Hvis man flyver meget med lufthansa kan det være en fordel at krediterer flyvninger til Miles & More, da man som Senator har mulighed for at overtrække sin konto og samtidigt får 2 e-vouchers.

I løbet af januar satser jeg på at udvide, med hoteller, bonusrejser & ITA-matrix mm, og senere hen også onworld og SkyTeam

Disclaimer: At følge disse råd er på eget ansvar, jeg påtager mig intet ansvar for manglende point og ændrede vilkår hos de respektive flyselskaber.
 

obs

Medlem
Super arbejde, Christian R! Fortsæt endelig, jeg kan i hvert fald se at jeg får noget at vide, jeg ikke vidste på forhånd...

Statusmatch hos Club Carlson - hvordan opnås dette?
 
Toppen