Senaste nytt

Green Aviation Days i Københavns Lufthavn

De kommende dage er der arrangementer i Københavns Lufthavns gamle Vilhelm Lauritzen terminal. Nogen der skal ud og være med?

Den 3. til 6. september danner Københavns Lufthavns Vilhelm Lauritzen terminal rammerne for Green Aviation Days, der vil sætte fokus på mulighederne for en mere bæredygtig luftfart.

Under Green Aviation Days mødes interessenter indenfor luftfart og bæredygtighed til workshop og seminar om fremtidens luftfart, og hele familien inviteres til et par inspirerende, sjove dage med oplevelser for både store og små fly- og miljøentusiaster.

Arrangementet er resultatet af et samarbejde mellem Københavns Lufthavn, organisationen Copenhagen Capacity,foreningen NISA og Københavns Kommune.

Anledningen er, at Københavns Kommune er blevet tildelt titlen som Europas Miljøhovedstad 2014. I den forbindelse støtter kommunen op om en lang række arrangementer med bæredygtighed som omdrejningspunkt under titlen Sharing Copenhagen.

Samarbejde om bæredygtig udviklingGreen Aviation Days indledes den 3. september med en workshop om bæredygtigt biofuel til fly. Det er NISA, Nordic Initiative for Sustainable Aviation, der stå for workshoppen. Se mere info i højrespalten og find programmet for workshoppenher.

Den 4. september inviterer Copenhagen Capacitys Goodwill Ambassadører til seminar om bæredygtig luftfart. Seminaret samler interessenter inden for luftfart og bæredygtighed for at diskutere og fremlægge løsninger på klimaudfordringerne samt skabe samarbejde på tværs af sektorer.

Bæredygtighed for hele familien
Sidste halvdel af Green Aviation Days - den 5. og 6. september inviteres alle interesserede til familiedage med sjov og fordybelse for både børn og voksne.

Vilhelm Lauritzen Terminalen fyldes i dagene med udstillinger og fremvisninger af materiel såvel ude som inde, rundvisninger i fly og kontroltårn, præsentationer af fremtidens teknologi, filmvisning og konkurrencer.

Build the changeBørn og barnlige sjæle kan bygge deres bud på fremtidens grønne by og transport ved at deltage i LEGO® Build The Change. Udgangspunktet er to tons LEGO-klodser, 12 hjælpere og inspiration fra arkitekt Mikkel Westfall, Årstiderne Arkitekter samt TV-værten Shane Brox.

Shane står bag udstillingen Drømmen om en by på Københavns Museum, der handler om fremtidens storby. Nogle af de modeller som bygges vil efter arrangementet blive en del af udstillingen på Københavns Museum, og der vil være præmier til de mest kreative forslag - herunder 4 billeter til LEGOLAND®.

Rundvisninger og minibiograf
Der er også aktiviteter for de mere voksne og videnskabelige sjæle.

For de hurtige er der gratis billetter at hente på dagen til en guided miljø-bustur på lufthavnens store areal. Fra bussen vil man kunne opleve forskellige miljøløsninger, der er etableret i Københavns Lufthavn – fx lufthavnens brandøvelsesplads, grundvandskøleanlæg og de-icing platform. Ligeså uddeles der billetter gratis til rundvisninger i Vilhelm Lauritzens gamle, smukke kontroltårn.

I en mini-biograf vil der blive vist film af, hvordan man i sin tid flyttede den gamle terminal tværs over lufthavnens område, ligesom der vil blive vist film fra Solar Impulse, der producerer solcelledrevne fly.

Kom helt tæt på
Endvidere kan man få et blik ind i de mest tekniske hjørne af luftfartsbrancen, når CPH viser, hvordan man arbejder for mere bæredygtig de-icing og SAS viser deres miljøvenlige ground-handlingudstyr. Endelig kan man få en guidet tur i et fly.

Se det hele lidt fra ovenHvis man slet ikke kan få fly nok, kan man for 550 kroner flyve en halv time over København med et propeldrevet DC-3-fly, som revolutionerede flytransporten i 1930'erne. Der er plads til 2 x 18 personer, og pladserne fyldes op efter først til mølle-princippet. Booking på mailadressen lvs@copcap.com.

Læs mere om Green Aviation Days her.
 
Toppen