Senaste nytt

10 gode grunde til at vælge luxushoteller når du rejser med små børn

Redaktionen

Medlem
butler-564x211.jpg

Tid til at booke en længere rejse med små børn? Som forælder mødes man af helt andre udfordringer på rejserne end man gør som forretningsrejsende. Martin Björnström har listet 10 gode grunde til at satse på gode hoteller når du rejser med små børn.

Du lander udmattet efter en lang flyvning med to små børn og skal finde vej til hotellet. Der venter måske en nat uden søvn med små børn som er sultne og har jetlag. Så er det skønt at have booket et godt hotel som tager hånd om dig og dine børn.

Min kone og jeg testede St Regis Singapore og Ritz-Carlton Bali i selskab med en livlig 3,5 årig og et spædbarn på 5 måneder. Her er vores bedste grunde til at booke luxushoteller når vi rejser med børnene:

Concierge
En god Concierge hjælper dig med transport til og fra lufthavnen, tipser om børnevenlige restauranter og om aktiviter i området som er gode for børn. Send en mail til Conciergen inden dit hotelophold med spørgsmål og fortæl om dine ønsker. St Regis Concierge arrangerede en Mercedes-Benz med børnesæder hvilket var meget svært at finde i Singapore. Han tipsede også om flere gode aktiviteter som var med til at underholde vores døtre.

Tilpasser opholdet til dine ønsker
Efter at vi havde booket værelser på St Regis og Ritz-Carlton kom en mail som spurgte om vi havde nogle ønsker til opholdet. Alt fra hvilke typer af puder vi foretrak til værelsestemperaturen eller eget valg af drikkevarer og tilbehør i minibaren. Da vi ankom til hotellet var alt som vi havde ønsket det og der var en lille overraskelse til børnene i form af en dessert. Rengøringen havde også foldet et håndklæde til en elefant, en af de andre dage var det en abe. Luxushoteller forsøger at få gæsterne til at føle sig velkomne og tilpasser servicen til gæsten – uanset om det er den forretningsrejsende eller børnefamilien.

Store værelser
Det er skønt at checke ind på et Deluxe værelse på 45 kvadratmeter når man rejser selv, men når man er fire og har fem kufferter samt to barnevogne er det trangt. Du kommer formentligt til at bruge en del tid på værelset hvis du rejser med spædbørn i varme lande. På Bali var der 32C varmt og 90% luftfugtighed, vores datter på 5 måneder kunne ikke være udenfor mellem 11 og 16. Derfor ville vi have en Junior Suite eller lignende på 80-100 kvadratmeter med en stor altan.

Gør rummet rent når som helst
Når man har børn på værelset kan alt ske. Fra “ulykker” i sengen til jetlag som gør at børnene sover om dagen istedet for om natten. Så er det fantastisk smidigt at kunne få rummet gjort rent kl. 19 istedet for når personalet normalt går sin rundet. Eller for den sags skyld tre gange om dagen hvis der er behov for det.


St Regis Singapore Butler Service


Roomservice
Hurtig og god roomservice kan være redningen. Datteren er vågen klokken tre om natten og græder fordi hun er sulten og hun vil ikke have en Club Sandwich. Et godt hotel har et stort udvalg, også for små børn. Og maden kommer hurtigt. På St. Regis Singapore er en personlig Butler en del af pakken og der bliver serveret gratisk kaffe og the døgnet rundt. Det kan give trætte forældre nye kræfter efter en lang nat.

Intet er umuligt
Et godt hotel er forberedt på det meste – og det som ikke findes kan ofte skaffes. Indenfor 10 minutter af at vi var checket ind på St Regis Singapore stod en potte på badeværelset til vores ældste datter. Da bleerne begyndt at slippe op leverede roomservice nogle ekstra. Vådservietter, ekstra håndklæder og opbevaring af barnevogne er heller ikke et problem.

Gratis vand
Det lyder måske som en selvfølge, men gratis vand er en stor fordel. Hvor ofte er du ikke kommet til et hotel med to flasker vand ved sengen og derefter koster de 50 kroner per styk? Der går en hel del vand når man rejser med børn – ting skal koges eller blandes – i varme lande hvor man ikke kan drikke vandet fra hanen.


Beachfront Ritz-Carlton Bali


Engageret personale
Vi er blevet mødt af entusiastisk personale som virkeligt har forsøgt at forbedre vores ophold. Min datter spurtge en af gutterne ved poolen om han ville følge med og lege på stranden – de løb rundt i en time og vi måtte ikke forstyrre. De kastede sten i vandet og havde det rigtigt hyggeligt. Alle i personalet på Ritz-Carlton tiltalte vores døtre med navn under hele opholdet og gjorde deres yderste for at lokke smilene frem.

Færre gæster giver mere plads til familien
Det er befriende at have god plads på stranden eller ved poolen. Vores erfaringer er at luxushotellerne har mere plads per gæst i fællesområderne – vi havde i princippet vores helt egen strand på Ritz-Carlton Bali og mødte kun et fåtal andre gæster ved poolen på St Regis Singapore. Også på et hotel som det femstjernede Westin Bali var der god plads til os, selvom hotellet ikke nåede samme op på samme niveau som de andre. Dette betyder også at man ikke forstyrres af andre gæster og ej heller føler at man er til gene for andre når der er liv.

Forskellen findes i detaljerne
Lydhørt personale noterer ønsker under opholdet og tilpasser detaljerne. Vores ældste datter har en rosa iPad og bærer ofte rosa tøj. Efter nogle dage fik hun altid rosa glas og bestik til maden på Ritz-Carlton, til hendes store glæde. Når hun spiser pasta vil hun have sovsen separat. Det noterede personalet og når vi bestilte roomservice kom sovsen ganske rigtigt separat, uden at vi have bedt om det. Juicen kom i en afkølet karaffel så at hun ikke skulle spilde et stort glas. Listen kunne blive meget længere – men det er skønt af omgås med folk som vil gøre rejsen vellykket.

Kommentér: Du som har rejst med små børn og boet på luxushoteller, del gerne dine erfaringer forneden!

Læs mere »
 
Toppen