Senaste nytt

Vores ti bedste hoteller i London

Redaktionen

Medlem
exterior-800x300-564x211.jpg

London har alt!

Her har du shoppingen, alle forlystelser du kan drømme om og så ikke mindst masser af dejlige hoteller.

Lige nu op til jul er det perfekte tidspunkt at tage en tur til London, og efter Brexit har vi danskere fået en del billigere shopping – bare det er vel en god grund til at rejse. Pundets lave værdi betyder også lavere priser på mad, drikke og hoteller.

Rejser du med familien, med din partner, alene eller mange sammen? Her er en liste over de ti hoteller i London, som har fået de bedste ratings i vores hotelsektion. Mon ikke du finder et skønt hotel her – god fornøjelse!

Hotel 41

Dette er et af de mest elegante hoteller i London, og Hotel 41 ligger desuden med udsigt til intet mindre end Buckingham Palace. Her bor du elegant men faktisk forholdsvis diskret i byens hjerte.


Hotel 41: lige ved Buckingham Palace


På hotellet er det nemt at føle sig som et medlem af en eksklusiv club når man kommer ind. Der er kun 30 værelser og suiter på hotellet som er bygget i edvardiansk stil. Farverne er holdt i hvidt og sort næsten over det hele, ja foruden de flotte træpaneler naturligvis.

Som gæst har man adgang til en lounge og en restaurant med fokus på retter fra Sydafrika. Man får sin egen personlige butler som naturligvis står til rådighed døgnet rundt, og faktisk er det dobbelt så meget personale som gæster på hotellet på hvilket som helst tidspunkt.

Læs vores anmeldelse af hotellet her

Se mere og bestil her

Corinthia Hotel


Corinthia Hotel er et klassisk 5-stjernet hotel, og beliggenheden er fin med kun 5-6 minutters spadseretur fra Trafalgar Square. Der er 294 værelser og suiter i luksusklassen, og servicen er bestemt heller ikke dårlig. Hotellet spaafdeling skal nævnes, den er gigantisk og fylder hele fire etager.


Corinthia Hotel: klassisk luksusoplevelse i centrum af London




Hvis du bestiller en af hotellets penthousesuiter får du din egen butler – som naturligvis kan tilkaldes når som helst på døgnet. Der er tre restauranter på hotellet og to barer. Hvis det ikke er nok for dig, ligger nogle af Londons bedste barer og natklubber i nabolaget.

Se mere og bestil her

Haymarket Hotel London


Det kan næsten ikke blive mere engelsk end her på The Haymarket. Beliggenheden er i en del af byen med mange populære barer, gallerier og muséer lige udenfør døren.



Værelserne og badeværelserne er indrettede i en moderne men dog umiskendelig engelsk stil. Der er et fitnesscenter med pool, spafaciliteter, restaurant og en hyggelig lounge med bar. Hotellets traditionelle afternoon tea er populær både hos gæster på hotellet og folk som kommer udefra.

Se mere og bestil her

Covent Garden Hotel


Et klassisk hotel hvor vi går all in på traditionel luksus! Det meget flotte Covent Garden Hotel har formatet til at kunne byde en konge eller en præsident velkommen, så her bor du godt. Beliggenheden er med alt lige i nærheden, om det så er teater, shopping eller andre forlystelser du leder efter.


Covent Garden Hotel: luksus i den traditionelle stil


Når du reserverer et værelse på dette hotel kan du vælge at blive afhentet i lufthavnen – hotellet har sine egne limousiner, og så har man en ret unik babysitterservice. Du ringer bare, og så kommer en nanny og holder øje med dit sovende barn mens du spiser en sen middag i hotellets restaurang Brasserie Max. Hvad med at se en film? Hotellet har sin egen biograf, udstyret med yderst komfortable lænestole. Efter filmen drikker du måske en cocktail i loungebaren.
Se mere og bestil her

51 Buckingham Gate Taj Suites And Residences


Beliggenheden er yderst central, og det sjove ved dette hotel er at man ikke har nogle værelser – kun suiter. Taj Hotels er kendt for sin høje standard, og dette hotel er ikke en undtagelse.


51 Buckingham Gate Taj: hotellet uden værelser – kun med suiter!


Hotellet består af tre sammenhængende townhouses, og mellem husene er der et atrium med en fontæne, bar og tropiske buske og blomster. Der er 86 suiter i alt, og de har alle separate stuer, soverværelser og køkkener. Hvis du virkelig vil bruge penge, skal du bestille en af husets signatursuiter. Der er tre restauranter på hotellet: en af dem hedder Quilon, og den har fået en stjerne i Guide Michelin. Fitnesscenter og to barer er der også.
Se mere og bestil her

The Halkin by COMO


Hotellet ligger i en charmerende del af Belgravia, og hotellets ambition er at være et “luxurious hideaway” hvilket vel bedst kan oversættes med at man vil være et sted hvor man glemmer lidt af verden udenfor i flotte rammer. Og det gør du her, på dette flotte og minimalistiske hotel i asiatisk stil. Hver detalje føles gennemført og gennemtænkt, og personalet er noget helt særligt.


COMO The Halkin i Belgravia


Boutiquehotellet tilbyder særlige ydelser som at kunne finde den perfekte personlige shopper til dig, og så kan man fremtrylle billetter til ellers udsolgte teaterforestillinger eller koncerter. The Halkin er kendt for sin meget personlige service.

Se mere og bestil her

The Arch London


Dette er et 5-stjernet boutiquehotel, som er indrettet i hele syv forskellige fredede townhouses ved siden af hinanden.The Arch London er et familiedrevet hotel, og i vores øjne lidt af en oase i storbyen. En kombination af klassisk engelsk hotelstil med moderne detaljer.


The Arch London


Værelserne og suiterna er naturligvis yderst elegante, og mange af dem flot indrettede med kunst og billeder. I biblioteket The Martini Library må man gerne føle sig sådan lidt dekadent afslappet, og dette gælder også for hotellets champagnelounge. The Arch fungerer fint både for par og for familier – og for hunde: man har en for hoteller i London meget hundevenlig policy.

Se mere og bestil her

The Goring


Dette er lige så meget en institution som et hotel. I mere end 100 år har kendisser, folk med mange penge og ikke mindst medlemmer af det engelske kongehus boet på dette 5-stjernede hotel, som ligger på en meget fin adresse i den ellers ret dyre del af byen Belgravia.


The Goring: et af Londons bedste hoteller


Hotellet serverer klassiske retter fra England, Irland og Skotland i restauranten The Dining Room, som i øvrigt fik sin første stjerne hos Guide Michelin fornylig. Men det du virkelig ikke skal gå glip af er hotellets klassiske afternoon tea som serveres hver dag mellem 15 og 16 i The Bar and Lounge.

Læs vores anmeldelse af hotellet her

Se mere og bestil her

Egerton House Hotel


Dette lille hotel er lidt af en perle. Her får du fem meget personlige stjerner i centrum af byen, og der er dømt engelsk charme på hver kvadratmeter af det ret lille hotel. Hotellet har kun 28 værelser, en lounge og en bar. Naturligvis er der afternoon tea.


Egerton House Hotel: personlig service på et lille hotel


Atmosfæren er varm og meget personlig, men du skal ikke forvente dig den vildeste luksus, nej dette hotel vælger du for at få en mere intim hoteloplevelse. Attraktioner i nærheden af hotellet inkluderer The Natural History Museum, the Science Museum og varehuset Harrods.

Se mere og bestil her

The Soho Hotel


Beliggenheden er jo som navnet fortæller i byens pulserende forlystelseskvarterer. Dette meget hyggelige hotel har 96 værelser og suiter med fine badeværelser i marmor – og ikke mindst har mange af værelserne den flotteste udsigt over byen gennem de gigantiske panoramavinduer fra gulv til loft.


Soho Hotel: flot udsigt over Soho


Servicen er i topklasse, og man tilbyder f.eks limousineservice fra og til byens alle lufthavne. Hotellets lækre restaurant hedder Refuel. Spa? Naturligvis. Du vælger The Soho, hvis du vil bo på et af Londons mest spændende hoteller lige nu.

Se mere og bestil her

Læs mere »
 
Toppen