Senaste nytt

Air France nye første klasse – La Première “A Designer Suite”

Redaktionen

Medlem
I maj offentliggjorde Air France deres nye første klasse-suite, et produkt som flyselskabet selv beskriver som “A Designer Suite”. Vi fik mulighed for at prøve den nye suite og desuden møde Vice President for La Première, Catherine Betsch. Hun fortalte om den nye suite og arbejdet med den der har været fire år undervejs.

Den nye suite er blevet designet af designeren Priestmangoode i samarbejde med designfirmaet Brandiage, mens amerikanske B/E Aerospace står for produktionen. Suiten er to meter og 30 cm lang og optager et areal på lidt mere end tre kvadratmeter.

Air France har med introduktionen af den nye suite reduceret antallet af suiter ombord. Tidligere har der været otte suiter på Boeing 777-300, to rækker i en 1-2-1 konfiguration, nu er der kun en række med i alt fire suiter.


Den nye La Première-suite


Indretningen er i bløde farver, lysegråt og isblåt med detaljer i Air France karakteristiske røde farve. Farvevalget er i store træk det samme som tidligere men med noget blødere farver. Den grå farve er lysere og den røde stærkere. Netop den stærke røde farve er et gennemgående tema, for alt hvad der har med det nye La Première at gøre.

Ifølge Catherine Betsch har man hentet meget inspiration fra hotelmiljøer, med et design og et farvevalg der skal signalere fransk elegance, dette er også en del af “France is in the air”.


Design i lysegråt og issblåt


Kabinens vægge er klædt i det samme læder der anvendes til armlænene og nakkestøtten på sædet. Sædet er klædt i vævet tweed.

En skøn detalje er lampen der er placeret ved siden af sædet og bidrager til at skabe en afslappet atmosfære. Ved sædet findes der også en rød plaid.


Den skønne lampe


Foran sædet findes en ottoman der kan anvendes som besøgssæde, eksempelvis hvis man har selskab på rejsen og vil spise sammen. Ellers fungerer ottomanen som fodstøtte. Under ottomanen findes en skuffe hvor det er muligt at opbevare sko, de samme opbevaringsmuligheder under ottomanen findes også i det nuværende La Premiére.


Ottomanen og plaiden

Magasiner, HD-TV og underholdning


Ved siden af sædet findes en hylde til aviser og magasiner, langs med panelet findes også et stort fag man kan åbne hvori der er plads til personlige ejendele.


Opbevaring af aviser og magasiner


Foran sædet findes en stor 24-tommerskærm med HD-opløsning og touch-funktion. I grunden er touch-screen funktionaliteten noget unødig med tanke på at afstanden mellem sædet og skærmen er næsten to meter, men det er muligt at trykke på skærmen hvis man ønsker det.

På alle fly der får de nye sæder findes også et nyt underholdningssystem fra Panasonic, med mere end 1000 timers underholdning og menuer på 12 sprog. Det nye underholdningssystem er rigtig godt, specielt design og opbygningen af menuerne er god.


24-tommer HD-TV i første klasse


Fjernbetjeningen er den samme model som den der anvendes i business class og er designet som en smarphone, hvor en stor del af menuen dukker op direkte på skærmen. Man kan selv vælge om man vil anvende knapperne eller trykke direkte på displayet.


Fjernbetjeningen


Bag en låge ved siden af sædet opbevares fjernebetjeningen. Her findes der også en stikkontakt og et USB-stik samt plads til at opbevare de støjreducerende høretelefonder.

Der findes to paneler til betjening af sædet. Ved siden af lågen findes knapper der hurtigt indstiller sædet i flere forudbestemte positioner. Hvis man selv vil justere på sædet findes der flere knapper tilgængelige når lågen åbnes.


Sædebetjening, stik og fjernbetjening

Fullt-flat med unikke gardiner som afskræmning


Den måske største forandring sker når det er tid til at gå i seng. Det nye sæde bliver når det lægges ned helt horisontalt fladt og skaber en seng der er lige over to meter lang. Da armlænene desuden kan sænkes giver det ydereligere 20 centimeter i bredden og en total sengebredde på 77 cm. Sengen redes derefter med en madras, dyne og pude. Sengelinnedet er det samme som anvendes hos Accors hotelkæde Sofitel i deres “My Bed”.


Her er gardinerne trukket for i suiten


For at skabe en ekstra behagelig soveoplevelse findes der tykke gardiner ved hver suite der trækkes for om natten og skaber en totalt privat oplevelse uden gener fra resten af kabinen. Under resten af flyvningen er gardinerne fæstet ved væggen, præcis som de traditionelle gardiner mellem de forskellige kabiner. Dette er et koncept som er unikt for Air France og som aldrig tidligere er blevet testet i industrien. Dagens La Première suite er til sammeligning helt åben med minimalt privatliv i forhold til de andre passagerer.

Catherine Betsch fortæller at gardineren er blevet til efter ønskemål fra flere rejsende der har ønsket en åben og luftig kabine uden følelsen af at være lukket inde i en suite, samtidigt som de fleste vil have privatliv når det er tid til at sove. Den nye suite byder på det bedste fra begge verdner. At få den nye løsning godkendt af myndighederne var dog en langtrukken proces ifølge Betsch, men til slut fik Air France den nødvendige certificering.


Skites der viser hvordan gardinerne fungerer


Desværre var der et teknisk problem med sædeprototypen under min demonstration, hvilket gjorde at det ikke var muligt at lægge den helt ned til en rigtig seng. Derimod fik jeg mulighed for at teste gardinerne og opleve følelsen af at have dem trukket for. Det føltes på ingen måde indelukket, snarere afslappet og hjemligt. Rent praktisk findes der to gardiner som sættes sammen på midten med velcrobånd.

Vi spurgte Catherine Betsch om Air France havde overvejet en løsning med en separat seng i første klass, adskilt fra det almindelige sæde. Hun fortalte at hun var overvejende positiv til det som eksempelvis Lufthansa har gjort på nogle af deres Boeing 747 med en separat seng ved siden af sædet, derimod var hun mere tvivlende til eksempelvis Singapore Airlines design i Suites. Det handler ikke udelukkende om komfort, men også om holdbarhed, sæderne skal klare mange års slitage. Desuden skal sengen også kunne håndtere store mennesker, både når det gælder komfort og holdbarhed.


En af de to garderober


Hver suite har to garderober, en større foran suiten hvor man opbevarer ekstra håndbagage, samt en mindre bagved suiten hvor man kan hænge tøj ind om natten.

Gardinerne foran vinduerne i første klasse er helt elektroniske og styres med knapper. Der findes to indstillinger, en melleminstilling med beskyttelse mod stærk sol men stadig med en del lysindfald, samt en helt lukket indstilling hvor alt lys holdes ude. Det er kun et fåtal flyselskaber der har dette idag hvor Emirates er det eneste flyselskab som undertegnede har oplevet det.

Nyt porcelæn, ny toilettaske og ny uniform til personalet


I slutningen af året indføres der helt nyt porcelæn med et nyt design i første klasse. Porcelænet er blevet til hos Jean-Marie Massaud og består af 40 forskellige dele, det nye porcelæn skal være med til at skabe en mere elegant atmosfære ved måltidsserveringerne.


Det nye porcelæn i La Première


En anden nyhed er de rigtige vin- og champagneglas der genindføres i første klasse, tidligere har man anvendt bredere drikkeglas til vin og champagne, efter samme model som i business class. Flere passagerer har ønsket at få rigtige vin- og champagneglas genindført, hvilket man nu tilgodeser. Catherine Betsch fortæller dog at beslutningen var svær, der findes samtidigt mange som mener at de bredere drikkeglas var bedre til at fremhæve smage og dufte, specielt for de dyrere vine.


Nye vinglas og champagneglas i La Première


Med det nye porcelæn kommer også et nyt madkoncept, hvor kaviarservering indføres på afgange fra Paris med start i oktober. Maden er komponeret af berømte franske personer som Joël Robuchon, Régis Marcon, Guy Martin, Michel Roth og Anne-Sophie Pic. Desserterne kommer naturligvis fra Lenôtre.

Bordet opbevares bag en låge langs med panelet og er cirka samme størrelse som tidligere.

En ny toilettaske med indhold fra Gicenchy kommer også i løbet af efteråret.


Ny toilettaske fra Givenchy


Pyjamasen vil stadig være at finde i La Première, nu i en blå model.


Pyjamas i Air France første klasse


Også kabinepersonalet der arbejder i eller med La Première får et nyt look. Uniformerne vil i grunden være de samme som tidligere, med en mørkeblå uniform det meste af året, samt mulighed for at det kvindelige kabinepersonale kan bære en tyndere lyseblå uniform i sommerhalvåret. Dog får alle som arbejder med La Première et specielt rødt tørklæde, alternativt et rødt slips samt et specielt rødt navneskilt.


Nye accessories til personalet i La Première

Tidsplan og omkostninger


Suiterne vil løbende blive installeret på 19 fly af typen Boeing 777. Det første fly med de nye suiter sættes i trafik i september 2014 og premiereruten bliver Paris-Singapore-Jakarta.

Mange flyselskaber bryder sig ikke om at snakke om omkostninger til nye sæder, kabiner og fly, men vi valgte alligevel at sprøge Bruno Matheu, Chief Officer Long-Haul Passenger Activity og fik faktisk et svar.

Cirka 50 millioner euro koster de 76 suiter, hvilket indebærer en udgift på 650.000 euro eller knap 5 millioner danske kroner per sæde. At der er tale om en helt ny model som blevet udviklet fra grunden af har givetvis været med til at drive omkostningerne i vejret, det er billlegere at købe en færdigudviklet model. Vi går ud fra at prisen per suite indkluderer visse omkostninger forbundet med udviklingsarbejdet.

Catherine Betsch fortæller at det har taget fire år at udvikle suiten. Det virker umiddelbart som lang tid, eksempelvis brugte SAS omkring to år på at udvikle deres nye businesssæde, men Betsch fortæller at det er den tid det tager, når man vil udvikle noget helt fra bunden. Der er mange små detaljer der skal kigges på og alle dele skal desuden fungerer som en helhed, La Première er trods alt Air France flagskibsprodukt. Desunden kræves der certificeringer så sædet opfylder alle sikkerhedskrav.

Yderligere en første klasse-suite undervejs


I øjeblikket er det Boeing 777 der udrustes med de nye langdistancesæder hvoraf 19 fly får de nye første klasse-suiter. Senere skal den øvrige langdistanceflåde gennemgåes, eksempelvis Airbus A380 der også har første klasse, bliver det samme suite der?

Catherine Betsch afslører at det endnu ikke er fastlagt, sandsynligvis bliver det en ny model, en helt ny suite med andre ord. Mere end det vil hun ikke fortælle. Opgraderingen af Air France Airbus A380 bliver påbegyndt i andet halvår af 2017.

Hvad mener BusinessClass?


Det er et rigtigt flot produkt med et stilrent og minimalistisk design, et tiltalende farvevalg og en gennemtænkt udførelse. Det føles som et friskt og moderne produkt. HD-TV’et er lækkert og underholdningssystemet fik jeg testet ordentligt i business class.

Hvilken type sæde man foretrækker er naturligvis individuelt. Selv vil jeg gerne have en ganske åben kabine, jeg vil have mulighed for at få kontakt med de øvrige passagerer og kunne se hvad der sker i kabinen. Derimod vil jeg gerne have fred når jeg sover, derfor fungerer det nye koncept med gardinerne rigtigt godt for mig.

Læs mere »
 
Toppen