Til sommeren 2015 starter Finnair en ny langdistancerute fra Helsinki til Chicago. Ruten vil blive trafikeret som en sæsonrute mellem 13. juni og 17. oktober 2015 med tre ugenlige afgange, på mandage, torsdage og søndage.

Fra helsinki bliver der afgang kl. 17:25 med ankomst i Chicago kl. 18:40. Returflyvningen afgår kl. 22:00 og ankommer i Helsinki kl. 14:50 den følgende dag. Tidstabellen muliggør gode forbindelser til og fra Skandinavien og det nordlige Europa. Flytypen bliver en Airbus A330.

– Chicago er en god tilføjelse til vores sommertidstabel og har været efterspurgt af vores ferierejsende fra det nordlige Europa, siger Petri Vuori, Vice President Global Sales i Finnair.

Lanceringen af ruten til Chicago sker dog på bekostning af sommerruten til Hanoi der forsvinder i sommeren 2015.