Hvis du nu ikke syntes, at komforten var tilstrækkeligt god allerede nu hos Emirates i de højeste bookingklasser – ja så er der godt nyt på vej. Eller hvad siger du til en specielt designet pyjamas, nye plaider i luksusklassen, nye hudplejeprodukter og en ny toilettaske fra Bulgari?

matrix-51-800x300

Når du bestiller en billet i First Class og skal sove i løbet af flyrejsen kan du se frem til, at sove i verdens første fugtgivende pyjamas. Den kommer fra firmaet Matrix, og benytter sig af en teknologi man beskriver som “Hydra Active Microcapsule Technology” som angiveligt skal modvirke dehydrering af huden og kroppen i løbet af rejsen. Teknologien er under patent, og det handler om millioner af små kapsler som ligger vævet ind som en del af det stof pyjamasset er lavet af. Kapslerne afgiver fugtgivende stoffer til brugeren.
Den vigtigste substans er alger, men her handler det om alger fra den nordlige del af Atlanten. Man må naturligvis gerne tage sit pyjamas med hjem fra rejsen, og Emirates fortæller, at den fugtgivende effekt er der i op til ti efterfølgende vaske. Sammen med pyjamasset kommer et set med tøfler og en øjenmaske.

First-Class-Ladies-Amenity-Kit-2-1000x667

First-Class-Gents-Amenity-Kit-3-1000x682
Nyt på First Class er desuden en plaid i et syntetisk materiale, men med den samme fornemmelse man ville få hvis plaiden var af ægte fåreskind. Hvis man bliver glad for den, kan plaiden efterfølgende bestilles i Emirates webshop.
I Business Class kan du se frem til nye, lækre dyner – denne gang i en diskret, grå farve.
Emirates fortæller også, at man skifter ud og forbedrer sortimentet af hygiejneprodukter. Det handler om en udskiftning af de produkter man tilbyder om bord på sine A380-maskiner og i de lounger som passagererne kan benytte sig af i de lidt højere bookingklasser.
Produkterne kommer fra det irske firma VOYA og her kan man glæde sig til nyt shampoo, hårconditioner, showergel, fugtcreme, håndsæbe og håndcreme.
En af de mest populære ting at tage med hjem fra rejsen hvis man har fået det tilbudt plejer at være den lille toilettaske.

F_class_blanket
Nu vil Emirates samarbejde med det italienske luksusfirma Bulgari, og den nye toilettaske for rejsende på Business eller First Class kommer i et nyt design og med den nye duft “Eau Parfumée au thé noir”. Rejsende i First Class får en toilettaske i læder i otte forskellige grå varianter. Rejsende på Business får også en toilettaske fra Bulgari – dog ikke i læder men også i gråt design.