I går kl. 13:10 lettede den første flyvning med Lufthansas nye kabineklasse Premium Economy ombord, et produkt der ligger mellem almindelig økonomiklasse og business class – både omfangsmæssigt og prismæssigt. BusinessClass.dk var med på premiereturen mellem Frankfurt og Washington der blev fløjet med en kun én måned gammel Boeing 747-8i.

I Frankfurt lufthavn var hele projektteamet samlet, sammen med produktcheferne og Lufthansas kommercielle chef, Jens Bischof, for at byde gæsterne velkomne til denne indvielsesflyvning. Undertegnede var faktisk den første premium economy-passager nogensinde der gik ombord på et Lufthansafly, noget der blev mødt med jubel og klapsalver fra de fremmødte i gaten.

Lufthansa premium economy består af fire rækker i en 2-4-2 konfiguration, otte sæder i bredden sammelignet med ti i bredden på økonomiklasse. Benpladsen er på 38 tommer mod 31-21 på almindelig økonomiklasse. Maden er også bedre og serveres på rigtigt porcelæn. En rigtig test af flyvningen kommer i en separat artikel.

First flight with Lufthansa Premium Economy Frankfurt-Washington

Sædet i Lufthansa premium economy

Photo: Jacob Molin

First flight with Lufthansa Premium Economy Frankfurt-Washington

Klar til ombordstigning på den første flyvning nogensinde med Lufthansa Premium Economy

Photo: Jacob Molin