Præcis som i sommeren 2014 vil amerikanske Delta Airlines til København denne sommer med en sæsonrute fra København til New York JFK. Premiereturen går den 3. juni og der vil i første omgang være 5 ugentlige afgange. Ruten til Stockholm genåbner også som en sæsonrute i år.

Ruten vil blive trafikeret med en nyrenoveret Boeing 757 med tre klasser ombord – Business Class (Delta One), Premium Economy (Delta Comfort +) og Economy Class (Delta Main Cabin).

Business Class, Delta One (tidligere BusinessElite) er et af Deltas tre nye businessclassprodukter og består af 16 sæder fordelt på fire rækker med en 2-2-konfiguration. Når sædet lægges ned bliver det helt horisontalt fladt og alle passagerer får pude og tæppe fra Westin og deres Westin Heavenly-koncept.

Premium Economy, Delta Comfort+ (tidligere Economy Comfort) findes i den forreste del af økonomiklassekabinen go tilbyder 4 tommer (10 cm) mere benplads samt en sæderyg som kan lænes 50% mere tilbage. Konfigurationen er 3-3 med seks sæder i bredden. Antallet af rækker varierer en del mellem de forskellige fly, men i de fleste tilfælde bliver det 4-5 rækker på flyene til Skandinavien.

Economy Class, med det nye navn “Main Cabin” (tidligere Economy Class) består af omkring 130 sæder, seks sæder i bredden i en 3-3-konfiguration. Hvert sædet har egen skærm med video on-denmand. I Main Cabin indgår der også øl og vin til maden.

Ruten København-New York starter blødt d. 3. juni med 5 ugentlige afgange. Fra 1. juli til og med 31. august er der daglige afgange på ruten. Fra 1-7. september er det igen 5 ugentlige afgange. Fra København bliver det en morgenafgang med afgang kl. 08:20 eller 08:30 og ankomst i New York omkring kl. 11:00 efter godt 8 timer og 40 minutter i luften. I modsat retning bliver det en eftermiddagsflyvning med afgang kl. 16:40 og ankomst i København næste morgen kl. 07:00 efter 8 timer og 20 minutters flyvning.

Den 2. juni starter ruten til Stockholm, først med fire ugentlige afgange og senere med fem ugentlige afgange. Fra Stockholm bliver der tale om en eftermiddagsafgang og fra New York en aftenafgang.

Ruterne flyves i samarbejdet med KLM og Air France.

Delta Airlines Business Class Delta One Boeing 757

Delta Airlines Business Class, Delta One, på Boeing 757

Photo: Delta Airlines

Delta Airlines Business Class Delta One Boeing 757

Delta Airlines Business Class, Delta One, på Boeing 757

Photo: Delta Airlines

Delta Airlines Business Class Delta One Boeing 757

Delta Airlines Business Class, Delta One, på Boeing 757

Photo: Delta Airlines

Delta Airlines Premium Economy Delta Comfort Plus

Delta Airlines Premium Economy Delta, Comfort Plus

Photo: Delta Airlines