Det er London som indtager fire af de fem øverste pladser på listen over Europas dyreste lufthavnstog ifølge en nylig undersøgelse. Heathrow lufthavnen rangerer øverst, efterfulgt af Stansted og Stockholm Arlanda som har Europas tredje dyreste lufthavnstog.

Undersøgelsen er foretaget af Flightright.co.uk som har kigget nærmere på 47 lufthavne i Europa og sammenlignet billetpriserne på lufthavnenes officielle hjemmesider.

Transport til Heatrow med Heathrow Express koster 26 GBP (245 DKK), Stansted 23,40 GBP (220 DKK) og Stockholm 260 SEK (210 DKK). På fjerde og femte pladsen finde man Gatwick og Luton udenfor London. Så snart man har forladt London bliver det dog markant billigere. På listen over lufthavne i Storbrittannien findes Bristol på femtepladsen, transporten koster dog kun det halve sammenlignet med den billigste London-lufthavn, Luton og en fjerdedel sammenlignet med den dyreste – Heathrow.

I Storbrittannien har undersøgelsen fået stor opmærksomhed, eksempelvis har The Telegraph skrevet at det er billigere at flyve til Spanien end at tage toget til Heathrow.

Billigst i Europa er Pisa efterfulgt at Catania, Lanzarote, Fuerteventure og Milano Linate.