Vi havde en aftale med Air France og KLM i Paris, hvor vi skulle diskutere noget helt andet, men benyttede os af muligheden for at besøge den meget opfriskede First Class-lounge på Charles de Gaulle.
Loungen er blevet meget bedre og pænere, så vi snuppede så mange billeder vi kunne nå. God fornøjelse!
Efter man er landet og skal rejse videre bliver man afhentet ved flyet og sat af direkte ved elevatoren til loungen, naturligvis i sin egen bil med privatchauffør.
Bilparken indeholder blandt andet en Mercedes minibus og BMWs fra 7-serien.
Din vært eller værtinde er specielt udvalgt for jobbet. Et af kravene er at kunne tale flere forskellige sprog.
Efter en kort elevatortur er man så oppe i loungen, hvor man bliver hilst velkommen i receptionen.
Hvis man måtte have særlige ønsker til mad eller drikke, kan det sagtens arrangeres hvis man bare melder sin ankomst et par dage i forvejen.
De fleste gæster stiller sig dog tilfredse med “standardudvalget” blev vi fortalt – og det kan vi sagtens forstå.
Vi spurgte forsigtigt om der er forskel på gæster i First Class og Business Class.
Svaret var meget diplomatisk men man syntes nok at de rejsende i First Class var en lille smule mere høflige og nemmere at stille tilfreds – selv om netop disse rejsende måske har betalt 100.000,- for sin flybillet!
Restauranten i loungen tilbyder et imponerende a la carte-menukort, og udvalget af gode vine er i topklasse. Et rent 13-tal herfra.
Der er en forholdsvis stor spaafdeling, hvor man lige kan snuppe en behandling mellem sine to fly.
Badeværelserne er store og meget elegante. Luksusfornemmelse hele vejen igennem.
Her er et af loungens små private hjørner, hvor man kan vente på næste afgang eller måske slå lidt mave efter et godt måltid i restauranten.
Rigeligt af siddepladser.
Baren føltes intim og indbydende…
…og naturligvis er der champagne på køl.
I receptionen kan man se de udmærkelser Air France har fået fra Skytrax gennem de sidste par år.
Når man så til sidst skal forlade loungen for at rejse videre klares formaliteterne på plads.
En høflig paskontrollør i habit kommer over til ens plads, og så kontrolleres dit pas og din billet.
Få sekunder senere er det hele klart og du er klar til afgang. Meget elegant.
Transporten til dit næste fly sker igen i din egen private bil sammen med en vært eller værtinde.
Hvis du er heldig, er det måske den nye first class-kabine du skal sidde i…men den gamle er heller ikke værst!
Vi kunne ikke lade være med at vise dette billede, som forestiller en ganske almindelig økonomiklasse-kabine i en Airbus A380 efter en langdistancetur.
Bare for at fornemme forskellen.
Her på BusinessClass-redaktionen er vi naturligvis interesserede i at høre, hvad du synes om La Première (First Class) hos Air France.
No comments yet, be the first!