Baggrund:

Hvis du lige som mig ikke kan lide at flyve, så ved du hvordan det er – sjovt er det ikke. Alle logiske argumenter fordufter og man sveder og hjertet banker løs allerede når man bestiller flybilletten. I dagene op til afgang venter der nætter uden søvn, og ved selve take-off oplever man en knugende nervøsitet som er svær at overvinde og kræver meget viljestyrke at håndtere. Sådan er det for mig hver gang jeg skal ud at rejse, men jeg lader det ikke sætte en stopper for mig. Jeg VIL ud at rejse, jeg vil også opleve det som mine venner og min familie oplever. “Hvad, er du bange for at flyve? Du rejser jo hele tiden!” er noget jeg ofte hører fra bekendte og venner. Men det er som sagt en kamp for mig, en kamp jeg skal overvinde hver gang – fordi ellers ville jeg ikke opleve noget nyt ude i den store verden.

20160317_055703892_iOS

Så derfor var det en soleklar beslutning at jeg naturligvis skulle tage af sted til Singapore for at besøge en ven og hans familie. De var flyttet derover for ni måneder siden, og jeg tænkte “wow – der har jeg aldrig været, en helt ny del af verden – det skal jeg da”.

Jeg kiggede efter flybilletter i mere end to uger, og til sidst tror jeg min computer var så træt af mine forsøg at den viste den reklame den nok vidste jeg havde brug for: “Supertilbud med Qatar Airways til Singapore”. Jeg fandt hurtigt billetter i almindelig økonomiklasse til en god pris men desuden billetter i business class som var overraskende billige. Prisen var stadig indenfor mit budget på 10.000,- så hvorfor ikke? Jeg bestilte så mine flybilletter men i business class: Oslo – Doha – Singapore med afrejse den 5. marts 2016, hjemrejse elleve dage senere. Min puls var allerede på vej op – og jeg havde næsten allerede fortrudt!

I lufthavnen:

Jeg tog ud til Gardermoen med NSB (trygt og godt, tog er dejligt) og gik over til Qatars check-in område. Dette område ligger på den anden side af lufthavnen, sammenligt med hvor togene ankommer, så det var nogle lange meter at gå. Ja altså ikke sådan langt i meter men…ja du forstår.

Teppe foran business-innsjekking i Singapore.

Foran området hvor businessrejsende kunne checke ind var der rullet et bordeauxfarvet tæppe ud, og en smilende medarbejder bag skranken hilste mig velkommen. Det gik tjept at checke ind, og de boardingkort jeg havde printet derhjemme blev skiftet ud med nye, som blev lagt i en bordeauxfarvet konvolut. Medarbejderen bag skranken forklarede venligt, at fast track-maskinen i sikkerhedskontrollen ikke var så god til at læse hjemmelavede boardingkort hver gang. Det ville senere vise sig, at det bordeauxfarvede konvolut var det som skilte os på business fra resten af passagererne ved gaten.

Sikkerhedskontrollen gik nemt og fint – sådan er det jo med fast track. Det er vigtigt for mig, at få sikkerhedskontrollen afklaret så hurtigt som muligt. Det er da klart, at sikkerheden er vigtig og man skal bestemt tage den seriøst, men for mig personligt kan sikkerhedskontrollen være noget som stresser mig lidt. Man står der og venter sammen med andre folk som måske ikke heller synes det er det fedeste sted i hele verden at være, nogle har måske flyskræk lige som mig, nogle er småsure eller trætte…stemningen kan være lidt anspændt, men denne gang fløj jeg igennem kontrollen i løbet af få minutter, helt uden kø.

Diskrete avlukker i kurvstoler i loungen i Doha

Jeg er normalt glad for at snakke med folk, og jag her ingen problemer med at small-talke, men når angsten melder sig og nerverne sitrer, er steder med mange folk noget jeg ikke bryder mig så meget om. Jeg gik derfor lige over til OSL Lounge for at komme lidt væk fra de mange mennesker i afgangshallen. Jag har været på kursus for at bedre kunne håndtere min flyskræk, og der har de fortalt mig, at lørdage ofte er en god dag i lufthavnene da der ikke er så mange mennesker – sådan var det dog ikke denne lørdag.  Loungen var dog en afslappende oplevelse. Jeg gjorde ikke meget andet end at sidde i en behagelig lænestol i et hjørne, jeg hverken spiste eller drak noget. Men det var lige præcis dette jeg havde brug for: en time for mig selv i fred og ro.

Om bord:

Der blev tid til at bevæge sig over i retning mod gaten, som i øvrigt var en af de nye med et F-nummer. Jeg skulle igennem paskontrollen og så over til “min” egen business-adgang til flymaskinen. Jeg var den eneste der skulle gå om bord på dette tidspunkt, så der var fri bane. Igen var det med tunge ben jeg bevægede mig fremad, men humøret blev straks bedre da jeg blev mødt af et smilende medlem af personalet. Det føltes helt mærkeligt at gå til venstre og ikke til højre når jeg gik ind i maskinen. En venlig purser viste mig min plads, sæde 4A. Han troede til at starte med at jeg skulle til Perth i Australien, men fandt hurtigt ud af at jeg jo skulle til Singapore.

Norge og snø fortsatt.

Der kom champagne næsten med det samme til min plads. Business-kabinen var kun fyldt op til ca. 50% vil jeg tro i den forholdsvis ny (1,5 år gamle) Boeing 787-maskine men jeg kunne se, at der var helt fyldt op nede i økonomiklasse. Man fik hurtigt alle passagerer om bord, og allerede 10 minutter før planlagt afgangstid blev der gennem systemet annonceret”Customers all aboard”. Dog blve vi til sidst ca. et kvarter forsinket, der var noget med “flight slot” jeg ikke helt opfattede

20160317_054935272_iOS

Sæde, komfort og underhållning:

Det var ikke før vi var i luften at jeg begyndte at udforske mine nye omgivelser. Nu var mine nerver lidt mere afslappede – rejsen var begyndt. Man sidder virkelig godt i en Dreamliner! Vi sad i noget der bedst kan beskrives som store “æg” hvor sædet kan lænes helt tilbage og ned til en seng. Sædet kan desuden indstilles så man enten kan sidde med benene lige ud i luften eller lidt mere normalt lige ned, og der var fine opbevaringsmuligheder bag diverse låger. Menukortene for mad og drikke var der også.

Tilbake i Dreamliner på vei til Oslo.

En ret stor skærm (15 tommer?) viste en masse forskellige film og spil. Jeg kunne f.eks se den seneste Bond-filmen “Spectre” og der var også flere andre nyere film at vælge mellem, og et kartotek med “klassikere” som Star Wars og Harry Potter. Godt udvalg! Der var som sagt desuden en del spil at vælge mellem, og det hele kunne kontrolleres via en lille dims som mest mindede om en mobiltelefon. I systemet var der også kort så man kunne følge med i hvor langt vi var kommet. (En lille detalje når vi nu taler om kort: da vi fløj fra Doha til Singapore havde Airbus 350-maskinen et kamera monteret bagpå, som viste hvordan udsynet var lige ud foran os, bag om os og lige ned). Støjreducerende hørtelefoner var der også, den slags som dækker hele øret. Det første par jeg fik ville ikke helt fungere, men min purser fandt hurtigt et nyt par frem til mig.

Slik justerer du setene i både A350 og Dreamliner. De har de samme setene.

Ved sædet var der også en lille toilettaske med en sovemaske, et par sokker, aftershave (Aqua de Gio) og en after shave balm (damerne fik heldigvis en anden version af toilettasken).

Toalett på A350 Business. Barbersaker og tannbørster lå klare.

Mange har nok læst om hvordan man arbejder med at regulere lyset inde i Dreamlinerkabinen, og det blev udnyttet perfekt i løbet af hele rejsen. Meget behageligt lys. Lydniveauet var også meget lavt, så rejsen var faktisk…dejlig! Det har jeg da aldrig troet jeg ville beskrive en flyrejse som. Men bare det, at jeg kunne lægge mig ned, hvile og lukke øjnene var et kæmpe plus.

Business i A350 midt på natten mot Singapore.

Personalet var yderst venligt og imødekommende. A la carte-maden blev serveret når det passede mig, og de gav mig lidt ekstra opmærksomhed når der var turbulens. Det var pænt gjort af dem. Personalet virkede yderst professionelle, og alt fungerede effektivt og elegant.

Registreringskort for å komme inn i Singapore, og de strenge tollreglene på skjermen. Dette var "frokosten". Fan, kaffe og sorbet. Samt Jørn Lier Horst på ebok.

Da vi ikke var så mange rejsende på business class, havde de faktisk også tjek på hvornår toilettet havde brug for en opfriskning. Efter hvert besøg var der straks en purser eller stewardesse fordi for at tjekke at alt var som det skulle være for næste gæst. Toiletterne føltes meget rummelige var at være på et fly – og der var sågar et vindue. Inde på toilettet kunne man snuppe en tandbørste eller barbergrej hvis man havde brug for det.

Toalett på A350 Business

Toalett på A350 Business

Jeg sov ikke i løbet af rejsen – men det var jo også en dagstur så det føltes ikke nødvendigt. Rejsen blev behageligt kort, nok også fordi der var så mange film og TV-serier at vælge mellem: amerikanske film, Bollywood-film, arabiske film…

20160317_054211349_iOS

Lounge i løbet af mellanlandingen

Business-passagererne blev tilbudt sin egen bus fra det sted hvor vores maskine stod parkeret. Bussen var kun halvt fyldt op da vi skulle køre vores vej, og to stressede gæster fra økonomiklasse prøvede at komme med, men blev venligt bedt om at vente til næste bus.

Gaten. Hele turen kan i grunn følges på skjermen i en A350

Business-loungen i Doha var rolig og med god plads. Loungen ligger på 2. etage over det hektiske shoppingområde, og det var ikke svært for mig at vælge hvilket af de to områder jeg helst ville befinde mig i! Der var ingen boarding calls i loungen, men store skærme lidt over det hele gjorde det nemt at følge med i hvornår man skulle bevæge sig over mod gaten. Der var salater og sandwiches og snacks at få, og alle tænkelige drikkevarer både med og uden alkohol. Maden blev serveret ved bordet, lige som på en restaurant. I loungen var der separate områder og værelser for dem der ville arbejde, hvile eller bede.

Lounge i Doha. Moderne med iPad-stasjoner.

En detalje skal nævnes: Toiletterne i loungen var lidt af en oplevelse. Her blev man hilst velkommen af en vært, som viste vej til nærmeste ledige toilet. Han gik ind på toilettet og tørrede sædet af men jeg ventede udenfor, og så var der adgang for mig efter det til toilettet. Når jeg var færdig og havde vasket mine hænder, kom han igen med et lille håndklæde, flot rullet sammen. Jeg sagde mange tak og bukkede, og det gjorde så værten også.

Fra Doha til Singapore

Dnata lounge i SIngapore var liten.

Dohas lufthavne er nem at finde rundt i.

Da vi skulle videre til Singapore kunne man nemt fornemme at dette var en lidt større rute end ruten fra Oslo – nu var det en Airbus 350-900 vi skulle flyve med, og den var fyldt op til sidste sæde. Mit sæde var lige ved hovedindgangen, der hvor alle passagerer går forbi. Det gjorde mig ingenting til at starte med at alle skulle gå forbi mit sæde 7A, men efterhånden blev jeg lidt irriteret og let stresset. Jeg kunne ikke skifte sæde, da hele maskinen jo var udsolgt. Jeg prøvede at få et andet sæde på rejsen hjem, men det gik heller ikke. Men det gjorde ikke så meget, nu var jeg på en måde indstillet på det.

Vi fik tilbudt et pyjamas (foruden alt det vi allerede havde fået fra Oslo til Doha) og vi blev opfordrede til at tage det med hjem.

20160306_062927506_iOS

Det var en fin oplevelse at flyve i business class med Qatar. Den rolige atmosfære er nok en stor del af hele oplevelsen, og personalet var også en vigtig faktor. Det faktum at man flyver med helt nye maskiner tror jeg også er en del af mit positive indtryk af rejsen – faktisk var maskinen fra Oslo til Doha det ældste fly jeg sad i på hele rejsen.

LANDET i Singapore.

Konklusion:

Hvordan skal jeg nogensinde kunne flyve i økonomiklasse igen? Det var den tanke jeg havde da jeg atter var hjemme i Oslo efter mine ferierejse til Singapore. Hjemrejsen lignede rejsen ud meget – så jeg har kun gode ting at sige om Qatar Airways.
To dage efter jeg var kommet hjem skulle jeg ud at flyve igen: til London i økonomiklasse igen med Norwegian. (Norwegian Air International, ikke den norske del af selskabet).
Jeg havde på ingen måde den samme ro i sjælen som da jeg rejste til Singapore, nej jeg var stresset og kunne fornemme hvordan min flyskræk drillede igen. Er business class kuren mod flyskræk? En forholdsvis dyr kur?

20160317_054955927_iOS

Eigil Kittang Ramstad, business traveller with a fear of flying.