I to et halvt år har Karin Forss været at finde i vores forum og hjulpet medlemmer med problemer, svaret på spørgsmål og taget i mod feedback. En deltagelse der har været sat stor pris på. I dag byder vi en ny virksomhedsrepræsentant fra Air France & KLM velkommen, Tina Palitz, der skal overtage rollen efter Karin.

Tina Palitz har stor erfaring fra Air France & KLM. Arbejdet startede for 16 år siden i Stockholms Arlanda lufthavn hvor Tina blandt andet stod for check-in, boarding, billettering & vægtplanlægning. Det var også hende der måtte smøge ærmerne op når det var problemer såsom forseninger og aflysninger og hjælpe passagererne. Hun har også nået et par skift i loungen på Arlanda.

Siden år 2008 har hun arbejdet på Air France & KLMs Nordenkontor i Stockholm, fra efteråret med titlen som Markedskoordinator. Tidligere har hun arbejdet med kommerciel support og har i det tidligere job hjulpet med at at svare på nogle af de spørgsmål der er blevet stillet gennem BusinessClass-forumet de seneste år.

Tina vil fremover overtage Karins brugerkonto “Air France/KLM” og kan nås via Air France & KLM-forumet eller en privat besked. Karin Forss er stadig hos Air France & KLM, dog med en lidt anden rolle end tidligere.

Vi takker Karin for hendes deltagelse på BusinessClass og byder Tina rigtigt hjerteligt velkommen!