Swiss business class Airbus A320 Geneve-København 05

Swiss business class Genève-København – Wie ein Schweizer Uhrwerk

I lufthavnen

Jeg ankom til lufthavnen med Swiss fra London Heathrow. Da jeg ankom fra et non-Schengenland skulle jeg først igennem en paskontrol inden jeg kunne passere sikkerhedskontrollen for transitpassagerer. Der var lidt kø i paskontrollen, men med EU-pas gik det rimeligt hurtigt. Jeg var den eneste passager i transfersikkerhedskontrollen og var også hurtigt igennem den. Afgangen var i dag fra en af de gater der er beliggende i en de små satellitfingre – et pænt stykke vej fra sikkerhedskontrollen. Med 20 minutter til boarding og op til 15 minutters gang til gaten valgte jeg at gå direkte til gaten istedet for at besøge Swiss Senator Lounge.

Boarding og førstehåndsindtryk

Satellitfingeren er i terræn, der er derfor ingen passagerbroer og boarding sker ved hjælp af gammeldags trapper. Boarding blev annonceret knap 25 minutter før afgang og der var rigtig priority boarding. Personalet der bemandede gaten gjorde flere gange opmærksom på at der kun var ombordstigning for passagerer med guldkort eller businessbillet og kontrollerede boarding- og statuskort nøje. I gaten var der mange ferierejsende, så med både businessbillet og guldkort var jeg ombord blandt de første.

Swiss business class Airbus A320 Geneve-København 01

Business class kabinen på swiss Airbus A320

Foto: Christian Røygaard

I døren blev jeg modtaget med et venligt “Welcome back, Sir” – det var samme besætning som på min flyvning fra London til Genève. Jeg havde sæde 1D, men blev fortalt at jeg kunne vælge frit mellem alle sæderne på række 1-3 – “You are the only passenger in business on this flight”. Efter jeg havde fundet min plads fik jeg en flaske vand og en fugtserviet – Swiss standard service før afgang. Jeg blev også tilbudt et udvalg af aviser og takkede ja til en schweizisk avis.

Kabinen var nydelig og det var tydeligt at se den var blevet gennemgået, sikkerhedsbælterne var blandt andet lagt pænt og der var ligeledes fjernet skrald fra kabinen.

Sædet

Kabinen i denne Airbus er konfigureret med tre sæder på hver side af midtergangen, på business class er man garanteret et tomt midtersæde. Antallet af rækker på business class skifter, på denne afgang var der 3 rækker som jeg havde helt for mig selv. I kabinen var der installeret ‘tynde’ Recaro sæder i læder. Selve sædepuden og sæderyggen er ganske tynde og kan virke lidt hårde, men den ekstra benplads de tyndere sæder giver er overodnet set et plus på de kortere Europflyvninger.

Swiss business class Airbus A320 Geneve-København 02

Sædet i Swiss business class på Airbus A320

Foto: Christian Røygaard

Jeg havde oprindeligt 1D, men valgte at skifte til 1F – vinduessædet på første række i flyets højre side. Der er både fordele og ulemper ved at sidde på forreste række. Den største fordel er at man har lidt ekstra benplads og samtidigt mulighed for at benytte bordet ved midtersædet uden at skulle klappe det sammen hvis man vil ud. Ulemperne er dog at bordet er i armlænet, hvilket gør at sædet er lidt smallere og man har heller ikke mulighed for at have håndbagage ved fødderne under start og landing. I høj grad et spørgsmål om kropsbygning og præferencer.

Måltider

På denne aftenflyvning til København blev der serveret en kold anretning bestående af en hovedret, ost og dessert. Hovedretten var sammensat af tyndskåret kalvekød og en pastasalat med blandt andet artiskok, soltørret tomat og oliven. Hovedretten var tilpas i størrelse og ganske velsmagende, absolut i den gode ende af kold flymad.

Swiss-business-class-Airbus-A320-Geneve-København-04

Let aftensmad i Swiss business class

Foto: Christian Røygaard

De to slags oste var anrettet på en tynd stenplade og blev serveret med to slags brød. Desserten var en bærkompot med vaniljecreme og nøddedrys – sådan lidt trifli inspireret og blev serveret i et lidt rustikt glas. Der var et godt forhold mellem den lidt syrlige bærkompot og den søde vaniljecreme.

Til måltidet fik jeg Pommery Champagne og mineralvand – naturligvis serveret i rigtige glas, et vinglas til champagnen og et vandglas til vandet. Jeg sprang kaffen over, men på Swiss business class serveres kaffe og the i rigtigt porcelæns kop med tilhørende underkop og theske i stål.

Måltidet holdt en rigtig høj standard og var både indbydende og velsmagende. Alt blev serveret enten på porcelæn eller i rigtige glas og der var rigtigt bestik af stål. Det eneste der manglede var en rigtig stofserviet, men den kraftige filtserviet var en udemærket erstatning. Naturligvis kunne man have serveret varm mad og eksempelvis en bedre champagne, men med tanke på hvad konkurrenterne serverer på denne rute er der tale om et meget flot og gennemført måltid.

Efter måltidet bliver der delt Swiss-branded chokolade ud – naturligvis schweizisk. Der er desværre tale om en mælkechokolade, dog en af de bedre mælkechokolader, hvilket opvejer det lidt – jeg havde dog helst set at det var en god mørk chokolade der blev serveret.

Service

Swiss reklamerer selv med at de har “Europas bedste Busines Class” – en påstand der nok ikke er taget helt ud af den blå luft. Det var den kvindelige Maître de Cabine, Swiss’ svar på en purser, der stod for serveringen i business class – en opgave hun klarede til punkt og prikke. Hun var meget venligt, men samtidigt korrekt og forstod at yde rigtig god personlig service – netop den blanding af sydeuropæisk charme og tysk korrekthed man forventer at møde ombord hos Swiss. 

Swiss business class Airbus A320 Geneve-København 08

Champagne serveret i isspand

Foto: Christian Røygaard

Servicen var under hele flyvningen meget opmærksom og mit vandglas blev jævnligt påfyldt. Jeg blev flere gange, på den knap to timer lange flyvning, spurgt om der var andet jeg ønskede. Den proaktive service er ofte det der er forskellen på ‘business class’ og ‘business class’.

Den lille champagneflaske der blev serveret i en isspand giver en rigtig god indikation af service niveauet på flyvningen – helt i top.

Ankomst

Indflyvningen var fra syd hvilket giver en fin udsigt over Malmø og omegn, idet man svinger rundt og gør klar til at lande. Ankomsten var nogle få minutter før tidstabel og som den eneste passager på business class var jeg den første der fik lov til at gå af. På vej ud af døren blev jeg takket for at have valgt Swiss og fik som en ekstra tak en lille pose med flere Swiss-chokolader. En fin gestus.

Swiss business class Airbus A320 Geneve-København 09

Udsigt over Malmø under indflyvningen

Foto: Christian Røygaard

Bagageleveringen er nok Københavns Lufthavns akilleshæl, det tager simpelthen for lang tid. På den positive side var min priority-mærkede bagage blandt de første på båndet – noget der alt for sjældent er tilfældet.

Bedømmelse

En flyvning udover det sædvanelige – selv med tanke på Swiss høje standarder. Der er tale om et utroligt gennemført produkt, som er helt i top fra gate til gate. Meget opmærksom, og ikke mindst utroligt venlig service, flot og velsmagende mad og et fint udvalg af drikkevarer. Selv med tanke på de ‘almindelige’ sæder i 3-3 konfiguration hvor midtersædet er blokeret, er der absolut tale om et af de bedste business class-produkter i Europa.

No comments yet, be the first!

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×