SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

SriLankans nye Business Class på Airbus A330 – Et flyselskab der er blevet bedre

Baggrund

SriLankan er Sri Lankas nationelle luftfartselskab med base i lufthavnen Colombo Bandaranayke. Dette selskab føles måske som noget der ligger forholdsvis langt væk for os skandinaver, men det ændres til noget meget mere interesant til foråret, da de på det tidspunkt kommer med i One World-alliancen. SriLankan har tidligere brugt en bred vifte af sæder og kabinkonfigurationer, hvilket har været nedarvet fra de selskaber som tidligere har ejet maskinerne, men for lidt mere end to år siden fik selskabet et helt eget businessclassprodukt som nu er tilgængeligt ombord på selskabets A330-maskiner. Vi tog en tur til Asien for at teste dette produkt mellem Bangkok og Hong Kong, som er en af SriLankans såkaldte Fifth Freedom-ruter.

I lufthavnen

Dagens rejse startede dramatisk, da min taxa blev (lettere) ramt af en anden bil på vejen mellem den centrale del af Bangkok og lufthavnen Suvarnabhumi. Bilen kunne dog køre videre, og vi kunne forholdsvis hurtigt fortsætte i retning mod lufthavnen, og heldigvis havde jeg også denne dag gode mariginaler fra starten af – netop hvis noget ville ske undervejs.

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

Foto: Jacob Molin

SriLankan benyttede sig af check-inområde S, og der var hele 5 åbne skranke for denne tidlige eftermiddagsafgang til Hong Kong. Området var helt tomt da jeg ankom 2,5 timer før afgang og jeg kunne checke ind med det samme hos en venlig ung kvinde. Proceduren var meget præcis og grundig, og hun ville blandt andet kontrollere det kreditkort jeg havde betalt rejsen med, og returbilletten fra Hong Kong, da jeg rejste på en enkeltbillet. Dette viste sig så at være til min fordel, jeg skulle rejse videre fra Hong Kong 5 timere senere på en separat billet, og efter en del tastearbejde gik hun med til at tagge min bagage hele vejen igennem, på trods af separate billeter hos to helt særskilte luftfartselskaber. Der blev sat en blå SriLankan priority-tag på min taske, jeg fik mit boardingkort til mit forudbestilte sæde 02A og en invitation til at besøge en valgfri Louis Tavern-lounge. Jeg fik også et særligt kort til Fast Track, så at jeg ikke skulle vente overhoved ved security, det hele gik tjept uden nogle som helst forsinkelser eller køer.

Efter mange stop i Bangkok er jeg ret godt kendt med de forskellige Louis Tavern-lounger, og valgte uden at tøve loungen i G-fingeren, som både er den største og den mest hyggelige at opholde sig i. Maden og drikkevarerne er sådan set de samme, de tilbyder alle gratis trådløst internet, men loungen i G-fingeren er vinderen i kategorierne størrelse, interiør og faciliteter.

Lounge: Louis Tavern CIP Lounge, Bangkok Suvarnabhumi (BKK), G-piren (Gate 2)

Loungen er vurderet seperat fra flyvningen. Du kan se mere om loungen i den tilsvarende lounge vurdering.

Læs mere om de besøgte lounges »

Boarding og førstehåndsindtryk

Maskinen vi skulle med var lidt forsinket fra Colombo, og vi skulle regne med en lille forsinkelse. Som det er normalt, begyndte “Go to gate” at blinke på skærmen forholdsvis tidligt før afgang, men kvinden i loungen oplyste mig om, at det nok ville gå lidt tid før ombordstigningen skulle starte, og jeg kunne vente lidt i loungen endnu. Hun havde allerede haft kontakt til personalet i gaten, som havde lovet at give lyd fra sig, når det var på tide at gå i retning mod gaten. En fin gestus, både med tanke på at hun kunne huske hvorhenne jeg skulle flyve, men også fordi dette jo var en tredjepartslounge som håndterer mange selskaber og passagerer. Lidt senere skulle det vise sig, at jeg var den eneste rejsende i premiumklassen som skulle stige ombord i Bangkok, men alligevel.

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

Foto: Jacob Molin

Et kvarter senere valgte jeg alligevel at gå i retning mod gate G2, som var beliggende skråt overfor loungen. Ombordstigningen for economy class var næsten færdig, men jeg blev bedt om at vente et lille stykke tid endnu ved gaten, da den sidste klargøring og rengøring ikke var på plads endnu.

Til sidst kunne jeg så gå ombord via en separat dør fra gaten, og gennem den forreste bro direkte ind til businessclass-afdelingen. Kabinepersonalet var stadig i fuld sving med forberedelserne, så der var ikke tid til den helt store personlige velkomst. Dette var noget som personalet ikke var helt tilfredse med, hvilket var noget jeg fik bekræftet lidt senere. Det første indtryk af kabinen var positivt, dette var noget helt andet end da jeg testede SriLankan sidste gang. Den gang blev jeg mødt af en ret slidt Airbus A340, som selskabet tydligvis havde købt eller leaset fra et italiensk selskab – det kunne man se på skiltene i kabinen.

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

Foto: Jacob Molin

Ved sædet ventede to puder og en plaid, og lige efter jeg havde sat mig ned blev jeg tilbudt en velkomstdrink. Man kunne vælge mellem champagne, vand og apelsinjuice. Jeg valgte et glas boblevand, og jeg nåede også at få en refill før vi tog afsted. Der var ingen aviser i kabinen, hvilket er lidt usedvanligt. Maskinens purser kom også forbi og hilste velkommen ombord, en meget hyggelig, glad og entusiastisk mand ved navm Farih, som som sagt hilste mig velkommen ved at tage i hånd og ønske mig en behagelig tur.

Både personalet på jorden og i kabinen arbejdede effektivt, og vi kunne forlade gaten kun 25 minutter forsinkede, og kom i luften 5 minutter efter det. Før start blev der som normalt vist en sikkerhedsvideo på alle skærme ombord, og SriLankan må have en af de mest sympatiske sikkerhedsfilm jeg nogensinde har set – og jeg har trods alt fløjet med 88 selskaber! Det var i hvert fald ikke hvad jeg havde forventet.

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

Foto: Jacob Molin

Sædet

SriLankan har tidligere brugt mange forskellige sæder og konfigurationer i kabinen, afhængigt af route og maskine, og har også nogle gange bibeholdt den konfiguration som den tidligere ejer af maskinen har haft. Når man nu har produceret sit eget sæde og designet sin egen kabine er det en kæmpe forbedring – om ikke andet fordi man nu ved hvad der venter.

På det store og hele er det nye sæde godt – det hele føles moderne og benpladsen er udmærket. Sædet i er lysebrunt læder med lyseblå detaljer, og resten af kabinen er holdt i grå nuancer. I Airbus A330-maskinerne er der kun tre rækker business class i en 2-2-2 konfiguration, med totalt 18 sæder. Mange selskaber ville nok have presset yderligere en række ind. Den gode benplads betyder også, at sædet kan lænes helt horisontelt tilbage, og det uden at bruge nogen som helst særlig konfiguration.

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

Foto: Jacob Molin

Jeg prøvede hvordan det var at læne sædet tilbage i et par minutter, og syntes den føltes behagelig at ligge i. Underlaget var tilpas blødt, dog blev der kun tilbudt en plaid på denne flyrejse – generelt kan jeg bedre lide en lidt tykkere dyne. Til at hvile sig i og ikke sove var sædet ikke helt så godt, da hele konstruktionen kom til at blive en decimeter højere end sædets ordinarie position – det føltes bare mærkeligt.

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

Foto: Jacob Molin

Sædet havde også en hel del opbevaringsmuligheder, hvor alt fra sko til vandflasker til bøger og blade kunne gemmes væk. Dette er vel i og for sig positivt, men designet kunne være mere elegant, man fik sådan lidt følelsen af hylder og diverse holdere lidt over det hele – det gav kabinen et rodet udseende. Designet havde været meget bedre, hvis man i stedet havde prøvet at integrere opbevaringen i sædekonstruktionen, og måske også prøvet at få lidt mere privatliv til hver enkelt passagerer.

Vi var kun to rejsende i business class på denne rejse, jeg og en amerikansk mand på 02K, på strækningen mellem Colombo og Hong Kong. Bag mig sad fire personer, som jeg senere kunne forstå var kabinepersonale, som enten havde været på arbejde på ruten til Bangkok, eller som skulle arbejde på returrejsen. Alle var dog meget diskrete, og det var ikke før et godt stykke tid, at jeg forstod at de faktisk var ansatte hos selskabet.

Underholdningssytem

Et stykke ind på rejsen begyndte jeg at snuse til SriLankans underholdningssystem – også det topmoderne med et fint udvalg af film, og det ikke kun fra engelsksprogede lande, nej her var der også film på f.eks fransk, tysk, italiensk, russisk, mandarin og malajiska. Der fandtes også et fornuftigt udvalg af dokumentarfilm, diverse spil og naturligvis den obligatoriske visning af maskinens position, hastighed osv – som dog på denne rejse mærkeligt nok ikke fungerede ordentligt.

Underholdningssystemet var måske ikke spektakulært i sammenligning med hvad andre selskaber tilbyder, men på det store og hele fungerede det fint, og ikke mindst føltes det moderne og opdateret.

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

Foto: Jacob Molin

Der manglede høretelefoner ved mit sæde, men jeg fik meget hurtigt er par udleveret da jeg spurgte efter dem. De høretelefoner jeg så fik var af forholdsvis simpel model, og ikke så fancy som de støjreducerende høretelefoner som mange andre selskaber tilbyder sine premiumrejsende. Billedkvaliten var så til den anden side meget fin, med skarpt billede og god opløsning.

Underholdningssystemet navigeredes ved hjælp af en fjernbetjening, placeret ved armlænet, og navigationen var med en slags musefunktion, lignende den du finder på en normal pc.
Generelt var underholdningssystemet en positiv oplevelse og overraskelse, den eneste mangel var som sagt høretelefonerne.

Måltider

Menukortet blev delt ud allerede før afgang, det var meget flot designet, og med et billede af en ananas på forsiden. I menukortet kunne man både læse om morgenmaden mellem Colombo og Bangkok, og frokosten mellem Bangkok og Hong Kong. Kortet havde også en separat drinksliste og en separat lidte over forskellige slags te – med ti forskellige slags te at vælge mellem.

Mange selskaber flyver på strækningen Bangkok-Hong Kong som en del af en lidt længere strækning fra f.eks Mellemøsten, Afrika eller de sydligere dele af Asien. Hvad der bliver tilbudt på denne ikke alt for lange rejse varierer meget, jeg har oplevet alt fra kolde snacks eller f.eks en lun sandwich til et ordentligt måltid med tre retter i business class. Hos SriLankan havde man valgt den sidste af disse alternativer denne dag. Det startede med peanuts og en cocktail, fulgt af en fin treretters frokost. Frokosten var sat samman af en forret, fire mulige valg af hovedret og dessert.

Menukortet indholdt sam sagt også drinkslisten, med et stort udvalg af alkoholhaltige drikkevarer, ikke mindst et stort udvalg af diverse spiritus, likører og cocktails, der manglede ikke meget her. Dog var man mere sparsommelig med information om de vine man kunne vælge mellem, under rubriken “Wine” fandtes kun en kort kommentar ”A selection of red & white wine from international range” og informationen var heller ikke bedre om champagnen. Hvilken champagne som blev serveret kunne jeg dog se da stewardessen kom forbi, det var Jean Pernet, en forholdsvis simpel champagne. Jeg vil tro, at vin og champagnen ikke er noget som selskabet satser meget på.

Da det var tid til frokost, blev der dækket bord med en lysegul dug, og jeg fik serveret en cocktail sammen med nogle peanuts. Jeg bestilte desuden et ekstra glas champagne.

Så blev mit bord gjort klar til frokosten, og dejligt nok blev der ikke brugt bakker til serveringen, det giver altid et ekstra plus fra min side. Nej stewardessen kom med tallerkener og bestik på en bakke, og arrangerede det meget flot og pænt på mit bord med alle de tallerkener, bestik og glas som jeg skulle bruge, samt desuden smør, salt og peber.

Forreten var en thai-style pomelosalat. Pomelo er en asiatisk frugt som smager lidt af grapefrugt, og kombineret med grøn salat og thaisauce blev det til en forret med anderledes smag. Dette bliver nok ikke til min personlige favorit blandt verdens forretter, men spændende at prøve noget nyt. Til forretten blev der tilbudt brød fra en lille kurv, og mit glas blev også fyldt på. Jeg spurgte efter og fik to stykker hvidløgsbrød.

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

Foto: Jacob Molin

Man kunne vælge mellem hele fire forskellige hovedretter, hvilket må siges at være meget pænt på en flyrejse som varer to og en halv time. De fire retter var curry ”laksa style” med rejer og ris, thai-style kylling med ris og grøntsager, bøfgryde med kartoffelgratin og et vegetarisk alternativ: tofu med svamp og kinesiske nudler. Jeg valgte kyllingen som var meget god, lige precis spicy nok, og så var den desuden flot anrettet. Sammen med hovedretten kom der også mere brød og drikke.

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

Foto: Jacob Molin

Til sidst blev måltidet afsluttet med frisk frugt og dessert, jeg spurgte om jeg kunne få begge to, og bestilte desuden en kop sort kaffe. Desserten var en kage med mousse af jordbær.

Hele frokosten var en behagelig oplevelse med god mad og interessante valgmuligheder, og servicen var både venlig og professionel. Jeg giver desuden en ekstra “thumbs up” for detaljen med at man ikke bruger måltidsbrikker i business class, det betyder alt andet lige mere arbejde og koordinering fra kabinepersonalets side.

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

SriLankan Business Class Airbus A330 Bangkok-Hong Kong

Foto: Jacob Molin

Service

Rejsen startede som sagt lidt uinspireret da ingen mødte mig ved indgangen, personalet var stadig i fuld sving med at gøre klar og prøvede på dette tidspunkt at indhente lidt af den tidligere forsinkelse. Denne lidt kedelige start på rejsen prøvede dog personalet at kompensere for senere i løbet af turen, det kunne man virkelig fornemme.

På det store og hele var servicen meget venlig og opmærksom, og der blev gjort alt for at give os en fin oplevelse, med frekvente opfyldninger af drikkevarer blandt andet.

Alt som blev serveret ombord kom på flotte sølvbakker. Pursern holdt desuden et ekstra øje på hvordan serveringen forløb, og kom senere forbi mit sæde for at spørge om alt havde været som det skulle være.

Ankomst

Lige efter klokken 17 lokal Hong Kong-tid påbegyndte vi indflyvningen, og der blev igen tilbudt flere drikkevarer. jeg bestilte et glas apelsinjuice. Før vi skulle lande blev der sagt tak-og-farvel over højtalerne, og kabinepersonelt kom ind i kabinen, og lavede en traditionel waihilsen samtidlig som de bukkede sig lidt. En venlig og fin gestus, det føltes meget respektfuldt.

Vejret i Hong Kong viste sig ikke fra sin pæneste side, der var en hel del skyer og lidt turbulens, men lidt kunne vi se af byens centrum da vi fløj ind til landing, blandt andet kunne jeg se byens enorme havn. Klokken 17:25 landede vi, 15 minutter forsinkede. Igen blev den forreste dør brugt til os rejsende i business class, og her gav den entusiastiske purser hånd og takkede mig ved navn da jeg forlod maskinen.

Bedømmelse

En meget fin tur med udmærket mad, god service, meget opmærksomt personale og et sæde i business class som er en klar forbedring i forhold til hvordan det var tidligere. Det eneste som kan forbedres er et lidt bedre design af kabinen, og så måske et ordentligt vinkort. Srilankan er på vej til at blive medlem af OneWorld – det kan man ikke have indvendinger imod.

4
Most popular / latest

  1. swede77 den

    Spännande med Sri Lankan, jag ahr alltid dragit mig för att boka detta bolag men denna rapport var en positiv överraskning.

  2. thomasn den

    Finns inget bättre än att börja helgen med en kopp kaffe och ett bra reportage på BC. Tack Jacob!

  3. Jacob den
    Lallarn

    Ser mycket trevligt ut! Men jag antar du menar Pomelo (alternativt Pompelmus) om citrusfrukten och inte Popelo?

    Pomelo ska det så klart vara.

  4. Lallarn den

    Ser mycket trevligt ut! Men jag antar du menar Pomelo (alternativt Pompelmus) om citrusfrukten och inte Popelo?

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×