SAS Plus London-Stockholm

SAS Plus London-Skandinavien – Første dag i London Heathrow Terminal 2

Baggrund

Den 10. september var det SAS’ tur til at flytte ind i den nye Star Alliance terminal, Terminal 2 i London Heathrow lufthavn. BusinessClass.dk var med til indvielsesceremonien omkring kl. 6 om morgenen og fløj derefter til Skandinavien kl. 13:50, med det der var den 9. SAS flyvning fra Terminal 2.

I lufthavnen

Jeg var i Heathrows Terminal 2 allerede kl. 5:30 om morgenen for at deltage i indvielseceremonien med tale, klipning af bånd og de aller første SAS afgange fra terminalen. Efter morgenmad og check-ud fra lufthavnshotellet var jeg igen tilbage i Terminal 2 lidt før kl. 10.

Næsten uanset hvordan man ankommer til Heathrow slutter rejsen med en tur i elevator op til 5. etage hvor afgangshallen i Terminal 2 findes. Rejser man med SAS kan man med fordel vælge gangbroen længst til højre der går til check-ind områderne C og D hvor SAS har check-ind. På vejen passerer man Slipstream, Europas største permanente skulptur der er 70 meter lang og 77 ton tung. Den skal tydeligvis minde om et fly.

SAS havde denne formiddag to check-ind skranker åbne for premiumpassagerer, som jeg med billet i SAS Plus og EuroBonus diamantkort havde mulighed for at anvende. Da jeg kun rejste med håndbagage var det dog enklere at checke ind ved en automat. Samtlige automater i afgangshallen kan håndtere alle flyselskaber i terminalen, har man bagage der skal checkkes ind skal man dog gå til de skranker der er angivet på skærmene.

SAS Plus London-Stockholm

SAS check-in på Heathrow terminal 2

Da mit boardingkort var udskrevet kunne jeg fortsætte til sikkerhedskontrollen, hvor der var en separat fast track-kanal til guldmedlemmer og passagerer i SAS Plus. Meget smidig at anvende, minimal kø og afskærmet fra den almindelige sikkerhedskontrol. Det var en meget rolig og helt stressfri oplelvelse.  Én af i alt fire sikkerhedskontroller i fast track delen var åben denne morgen.

Efter sikkerhedskontrollen kommer man ud på en balkon hvor man har et fint overblik over transithallen, et koncept der minder om det i lufthavnens Terminal 5. Transithallen er faktisk rigtig stilfuld og loftet har belysningseffekter der kan skabe forskellige stemninger – eksempelvis kan man have rødligt lys ved juletid.

Når Lufthansaloungen åbner i oktober vil man finde loungen lige til højre for sikkerhedskontrollen på samme balkon, som det er nu skal man tage en rulletrappe en etage ned for at komme videre til de forskellige loungealternativer. Jeg nåede tre loungebesøg denne formiddag – United Club Lounge, Air Canada Maple Leaf Lounge og Plaza Premium Lounge. Den sidstnævnte har man som SAS passager adgang til indtil 1. oktober hvor Lufthansa åbner deres lounge. Lufthansaloungen bliver den lounge som SAS formelt set anvender da den ligger bedst til for de fleste SAS afgange. Rejser man i SAS Plus eller har man et guldkort har man dog i henhold til reglerne adgang til fire forskellige lounger i terminalen.

SAS Plus London-Stockholm

Den praktfulla transithallen i terminal 2

Overordnet holder loungerne i terminal 2 et rigtigt højt niveau, af de tre jeg testede var der ingen skuffelser og alle bød på et godt udvalg af mad og drikke, inklusive varm mad i samtlige lounger. I Uniteds lounge var der gratis champagne og i Air Canadas lounger fire forskellige slags øl på fad.

Plaza Premium Lounge, London Heathrow Terminal 2

Plaza Premium Lounge, London Heathrow Terminal 2

Lounge: Plaza Premium Lounge, London Heathrow (LHR), Terminal 2

Loungen er vurderet seperat fra flyvningen. Du kan se mere om loungen i den tilsvarende lounge vurdering.

Læs mere om de besøgte lounges »

Boarding og førstehåndsindtryk

Ombordstigning startede 30 minutter før afgang ved gate A16, en gate i den centrale terminalbygning, T2A, beliggende midt i transithallen. På indvielsesdagen afgik alle SAS flyvninger fra dire dedikerede gater da der var lidt ekstra festligheder og aktiviteter ved disse gater i dagens anledning. I fremtiden regner SAS med at 60 procent af flyvningerne vil afgå fra den centrale terminabygning, T2A, og 40 procent fra satellitbygningen, T2B. Flyver man fra den sidstnævnte findes der en tunnel som forbinder de to bygninger. Præcis som tidligere i terminal 3 vises gateinformation først på skærmene 45 minutter før afgang.

En meget positiv nyhed var gatens indretning med en velorganiseret priority boarding der tydeligt blev vist på de elektroniske skilte. Passagerer på økonomiklasse / SAS Go anvendte køen til venstre, mens passagerer i SAS Plus samt passagerer med Star Alliance guldkort kunne gå til højre.

SAS Plus London-Stockholm

Utmärkt ombordstigning med priority boarding

Aviser var tilgænelige i flyets galley, der var skandinaviske aviser samt Financial Times. Alle passagerer fik desuden et diplom ved gaten som viste at man havde rejst med SAS fra Terminal 2 på indvielsesdagen.

Pushback foregik punktligt kl. 13:50, dog med en ganske lang kø til startbanen inden vi tilslut kunne gå i luften næsten en halv time senere. Flyvetiden til Stockholm var i dag beregnet til to timer og 15 minutter.

Sædet

Det var en Boeing 737 der fløj os til Stockholm denne eftermiddag. SAS Plus optog de forreste syv rækker og var i den sædvanelige 3-3 konfiguration – den første række fandtes dog kun på højre side. Der var omkring 20 passagerer i SAS Plus på denne flyvning til Stockholm.

I SAS Plus er man ikke garanteret et tomt midtersæde (seat block), dog lykkedes jeg med at få hele første række for mig selv, hvilket naturligvis var værdsat.

Måltider

Med afgang kl. 13:50 var det endnu for tidligt til det lidt mere omfattende aftensmåltid med forret, hovedret og dessert da det kun serveres på afgange efter kl. 16. Man havde derfor mulighed for at vælge fra Cafevognens øvrige sortiment. Jeg valgte en salat samt en pizza – erstatningen for den forgangne wrap, som jeg endnu ikke har haft lejlighed til at teste. Salaten var denne dag med roastbeef, kartofler og svampesovs og den var både velsmagende og mættende. Pizzaen var med svampe og cheddarfyld. Pizza er sjældent et hit ombord, måske er det helt enkelt svært at få smagen ordentligt frem når den varmes op, dog synes jeg den var klart bedre end wrappen der var meget dejet.

SAS Plus London-Stockholm

Roastbeef og kartofler samt pizza

Jeg bestilte en lille flaske hvidvin til maden og fik valget mellem to forskellige. Som afslutning blev der serveret kaffe og the med et lille stykke chokolade til. Jeg fik et rigtigt glas til vinen men der var stadig plastikglas til vandet og papkrus til kaffen. Senere blev der tilbudt flere drikkevarer og det var desuden muligt at bestille mere ved at trykke på knappen.

SAS Plus London-Stockholm

Hvidvin, vand og kaffe.

Service

Tre personer arbejdede ombord, en kvindelig purser der tog hånd om serveringen i SAS Plus samt en mand og en kvinde. Servicen var venlig og korrekt, men der var ikke noget ekstraordinært.

Ankomst

Der var flot vejr under store dele af flyvningen, blandt andet var det muligt at se Storebæltsbroen meget tydeligt, selv fra 10.000 meters højde. Under indflyvningen var der en rigtigt flot udsigt over det centrale Stockholm i skumringen.

SAS Plus London-Stockholm

Storebæltsbroen

Landing ti minutter efter tidstabel kl. 17:30, der var en hel del mennesker ved paskontrollen da et fly fra Air China var landet bare nogle minutter tidligere, men der var god fart på.

Bedømmelse

Terminal 2 er meget velfungerende som Star Alliance-terminal, alt er virkeligt friskt og loungerne holder et godt niveau. Det var positivt med rigtig priority boarding. I øvrigt en standard SAS Plus-flyvning i Europa. Jeg så gerne at aftensmåltidet i SAS Plus blev tilbudt allerede tidligere på dagen.

No comments yet, be the first!

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×