Marina Bay Sands Hotel, Singapore

Marina Bay Sands Hotel – Et landemærke i Singapore

Generel info og beliggenhed

Marina Bay Sands er ikke kun et hotel men også et af Singapores mest velkendte landemærker. Det 200 meter højre hotel med det unikke design er synligt fra en stor del af centrum og er blandt det første man ser af det centrale Singapore når man ankommer med taxi fra lufthavnen. Hotellet åbnede i juni 2010 og består af tre separate tårne der er sammenkoblede ved de øverste etager med noget der minder om en aflang båd. Længst oppe på 57. etage findes en tagterrasse kaldet Sands SkyPark med en 150 meter lang pool og en spektakulær udsigt over byen.

Marina Bay Sands Hotel, Singapore

Hotellet set fra den anden side af Marina Bay

Foto: Jacob Molin

Hotellet imponerer med 2561 værelser, hvoraf 180 er suiter og 242 er club-værelser. Der er forskellige meninger om hvor meget det virkeligt kostede at bygge hotellet, blandt andet fordi Marina Bay Sands også inkluderer et kasino, et shopping center og et stort konference center. Et estimat er dog 8 milliarder Singaporedollar hvilket er cirka 35 milliarder danske kroner.

Hotellet ligger ved Marina Bay og er enkelt at nå med undergrundsbane (station Bayfront, med indgang direkte fra lobbyen) eller med taxi. Søger man shopping, restauranter eller seværdigheder uden for hotelkomplekset er det meste dog et stykke væk.

Værelset

Jeg havde booket et standardværelse hvilket kaldes et Deluxe-værelse på Marina Bay Sands. Hotellet har 57 etager og mange vil derfor bo så højt som muligt for at få en flot udsigt. Udsigten kan enten være mod Marina Bay, Singaporefloden og finansdistriktet eller mod den nye botaniske have og Singaporesundet med alle skibene der ligger forankret udenfor byen.

Jeg ankom til hotellet omkring klokken 12 og med et hektisk skema i Singapore accepterede jeg et rum på 5. etage for til gengæld at kunne checke ind næsten 4 timer før den officielle incheckningstid. Hotellet var velbelagt pga. et større event og der fandtes ikke andre alternativ hvis jeg ikke var klar til at vente til om eftermiddagen.

Deluxeværelset havde en god størrelse og var moderne indrettet med lyse farver. Alt føltes nyt og friskt, rummet var godt rengjort og gav et godt første indtryk. Der var et stort fladskærms-TV, mange stikkontakter (også til udenlandske stik), pengeskab samt et relativt stort badeværelse med en stor bruser.

Marina Bay Sands Hotel, Singapore

Deluxeværelset

Foto: Jacob Molin

Desværre bød værelset ikke på megen udsigt grundet dets lave beliggenhed. Jeg måtte nøjes med dele af den botaniske have og vejen udenfor. Værelset havde også en lille balkon. Den lave beliggenhed påvirkede mig ikke, da jeg opholdt mig mest på tagterrassen og udenfor hotellet, men hvis man er opsat på at få et værelse med udsigt, kan et værelse på en lav etage blive en stor skuffelse.

Mad og drikke

Hotellet har seks forskellige restauranter foruden 24-timers roomservice, desuden findes der flere restauranter i shopping centeret på den anden side af gaden der enkelt nås fra lobbyen med en underjordisk gang, inklusiv en rigtig god og prisværd food court. Hvis man bor i en suite eller et club-værelse har man adgang til The Club der ligger på øverste etage.

Jeg testede kun morgenmaden på hotellet, der indtogs i Rise-restauranten i lobbyen. En ganske uinspireret morgenmadsbuffet som ikke var de 200 kroner værd som den kostede. Morgenmaden er i de fleste tilfælde inklusive i værelsesprisen.

Marina Bay Sands Hotel, Singapore

En del af den enorme lobby

Foto: Jacob Molin

Andre faciliteter

Sands SkyPark med tagterrassen på 57. etage er det der lokker de fleste til Marina Bay Sands, med alt rette, det 150 meter lange pool område er spektakulært med en mageløs udsigt over Singapore. Poolen er opbygget sådan at der ser ud som om at den slutter ved hotelkanten med 200 meter ned til jorden, hvilket givetvis ikke er tilfældet. Men det giver gode billeder og at ligge ved pool kanten og beskue udsigten er en rigtig dejlig oplevelse. Området er 1,2 hektar stort, det er længere end Eiffeltårnet er højt og rummer 4,5 Airbus A380 fly.

Marina Bay Sands Hotel, Singapore

Skumring over Singapore

Foto: Jacob Molin

For at besøge pool området skal man være gæst på hotellet, det er ikke muligt som udefrakommende at komme ind på området, ikke engang mod betaling, og dette er en af de fremmeste anledninger til at mange bor på hotellet. Ved indcheckning får man et poolkort som man viser ved indgangen til poolområdet hvor man får et papirbånd som man sætter om håndleddet. Dette viser man hver gang man vil ind på området. Bor man flere dage på hotellet gemmer man poolkortet og får et nyt papirbånd hver dag.

Er man ikke hotelgæst findes der dog en besøgerterrasse på 56. etage med servering og souvenirbutik som man kan besøge mod en afgift. Terrassen kan besøges gratis hvis man bor på hotellet.

Ved Sands SkyPark findes også en poolbar med mulighed for at bestille drikkevarer og enklere mad direkte til solstolen. Der er ligeledes en restaurant, en stor bar samt Ku Dé Ta, hotellets mest fashionable sted med lounge, restaurant og udendørsbar med DJ om aftenerne og en strikt dresscode.

At tage en drink på terrassen om aftenen med musik i højttalerne og med hele byen oplyst er næsten en endnu skønnere oplevelse end at være der om dagen.

Internet opkobling

Internetforbindelse var gratis på værelset, tagterrassen og de fleste offentlige områder, internetforbindelsen fungerede upåklageligt og med god hastighed

Service og bonusfordele

Servicen er det punkt hvor hotellet fejler. Naturligvis er alt personale venligt og artige som alle andre steder i Singapore, men alt føles stort og upersonligt og med en helt anderledes imødekommenhed end jeg er vant til fra andre hoteller med samme prisniveau i byen. Servicen ved poolbaren oppe på tagterrassen var træg og det tog meget lang tid inden de bestilte drikkevarer kom.

Det var primært serviceaspekterne der får hotellet til at føles som en turistattraktion.

Marina Bay Sands Hotel, Singapore

Udsigten over finansdistriktet og Marina Bay

Foto: Jacob Molin

Prisindikation

2000

Bedømmelse

Der er ingen tvivl om at Marina Bay Sands er et heftigt hotel og at Sands SkyPark på 57. etage slår de fleste pooloplevelser, trods dette føles hotellet dog mere som en turistattraktion end et rigtigt godt hotel. Med over 2500 værelser forsvinder man som gæst, og sandsynligheden for at blive genkendt af personalet er forsvindende lille. Hotellet er heller ikke med i nogen hotelkæde og giver ej heller point til noget flyselskabsprogram.

Efter adskillige besøg i Singapore bliver Marina Bay Sands ikke mit førstevalg ved næste besøg, Singapore har rigtig mange hoteller der er meget bedre. Hvis jeg fik en invitation til en aftendrink på tagterrassen ville jeg dog ikke være et sekund i tvivl.

15
Most popular / latest

  1. Per N den

    Spenderade två nätter på Marina Bay Sands över midsommarhelgen. Hade bokat 2 st Club room och blev uppgraderad till Straits Suite på 330 m2. Vardagsrum med flygel, mini gym och karaoke rum, det var nog "once in a lifetime" med en sådan uppgradering.

  2. agehall den
    Anfield

    besöka Norberg 😉

    Nu tycker jag riktigt synd om dig…

  3. Anfield den

    Shit detta måste ju besökas !

    Ju mer jag läser runt på detta forum ju mer ställen inser jag att jag måste besöka.
    Ni borde ha någon varningstext, kan uppstå beroende av dyra uppleverser när man läser rapporter i detta forum.

    Jag var lyckligt ovetande för ett år sedan och nöjd med att besöka Norberg 😉

  4. Per N den

    Firar midsommar på Marina Bay Sands. Känns helt ok att slippa kylan i Svedala även om det är gott med sill och färsk potatis….

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×