The Goring Hotel, London

The Goring – En historisk oase i London

Generel info og beliggenhed

Det knitrer i pejsen, der hilses på høflig, britisk vis og gæsterne bliver ledt til bordene i den Edwardianske pejsestue. Tre-etagers kagefade med scones, hjemmebagte småkager og finger-sandwiches svæver gennem lokalet og bliver stillet på bordene med eksklusivt porcelæn foran de forventningsfulde gæster. Klokken er tre og der er Afternoon Tea på The Goring. Stuerne fyldes hurtigt op og vidner om at ‘quintessensially’ –  det engelske eftermiddagsritual, ikke er gået af mode. Her serveres te og tilbehør på nøjagtig samme måde som man gjorde da hotellet åbnede sine døre for 100 år siden. Ønsker man lidt ekstra ‘schwung’, bestiller man en Bollinger afternoon tea, så får man et glas champagne og friske jordbær til. Et diskret forbud mod mobiltelefoner og pc’er giver os en venlig men bestemt formaning om at her skal eftermiddagsteen nydes uden moderne dippedutter og indslag fra det hektiske hverdagsliv. Der konverseres hyggeligt ved bordene, der alle snart er dækket med te, kager og champagne.

Den dæmpede elegance er gennemgående på dette hotel. Fra man ankommer og bliver mødt af elegant klædte dørmænd, kan man mærke det historiske vingesus i væggene. Klassisk og ærkebritisk stil til trods, føles dette sted hverken stift eller snobbet. Tværtimod, her blir man mødt med venlighed og åbenhed hele vejen. The Goring giver på mange måder en følelse af at komme ind i et herskabshus på landet – et touch af Downton Abbey!

The Goring London - Exempel på værelse

Exempel på værelse

Foto: Jason Eckhoff

I lobbyen er hotellets grundlægger, Mr. Goring, foreviget i bronche. I dag er det 4. generation Goring som ejer og driver hotellet. Mike, en af de ansatte som viser os til værelset, fortæller at hotellet har som mål at beholde den oprindelige stil og ikke lade sig rive med af nye trends. Værelserne er alle individuelt indrettede af anerkendte, engelske designere som Nina Campbell og Tim Gosling. Traditionelle engelske marmorbadeværelser med cutting edge teknologi der fint passer ind i interiøret, går igen ligesom de komfortable senge. Standard værelserne er ikke store, men eksklusivt indrettet, – man får meget kvalitet for pengene. Suiterne ligger som små eksklusive lejligheder længere oppe og indeholder entre, seperat stue med sofa gruppe rundt om pejsen, soveværelse og badeværelse. Eksklusive historiske tapeter og silkestoffer fra Gainsborough Silks giver den ultimative luksusfølelse.

The Goring London - Stuen i en Belgravia-suite

Stuen i en Belgravia-suite

Foto: Jason Eckhoff

The Royal Suite er kronen på værket. Den strækker sig over hele øverste etage og her er ikke sparet på noget. Antikviteterne er fundet i hele England og silketapetet på væggene er den samme som prydede spisesalen på 1. klasse ombord på Titanic i 1912. Flere af værelserne og suiterne vender ud mod haven, de resterende er vendt mod enten Victorian Square eller Beeston Place. Nogle værelser har terrasse.

Hotellet fik bred dækning i medierne da Middletonfamilien valgte The Royale Suite på The Goring som hotel før det kongelige bryllup. Her behøver man imidlertid hverken at være kongelig eller have bryllupsplaner for at blive taget hånd om på bedste vis, og måske var det netop stedets behagelige ro som fik de kongelige til at vælge at opholde sig på hotellet under det nervepirrende døgn før vielsen. Middletonfamilien er da heller ikke de første prominente gæster hotellet har huset. Winston Churchill var hyppig gæst her i sin tid og hans mor Lady Churchill, flyttede også ind for en periode efter første verdenskrig. Kongelige fra hele Europa er kommet og gået siden hotellet åbnede dørene i 1910 og daværende kronprins Olav af Norge var selv begejstret gæst i 1937. Det siges at han var speciel fornøjet med at have sit eget badeværelse – på Buckingham Palace måtte han vist nok dele med fem andre.

The Goring London - Baren - hvilken atmosfære

Baren – hvilken atmosfære

Foto: Jason Eckhoff

Spisesalen er stor og statslig med Swarovski lysekroner i loftet, indrettet af den anerkendte designer David Linley. Middagsrettene er hentet fra det traditionsrige, britiske køkken. Luksuriøse, opgraderede varianter af bedstemors specialiteter tilberedt af nøje, håndplukkede råvarer. Vi bliver budt velkommen af en meget kyndig og imødekommende sommeliér som tydeligt trives med sit job og hellere end gerne deler ud af sin kundskab og entusiasme. Restauranten har en imponerende vinmenu og her kan man også få vin «en primeur», således at gæsterne her kan købe gode, lagrede vine til fornuftige priser. Servicen er helt speciel her. Glimt i øjet på alle ansatte, personlig titulering og særdeles venlig betjening gør at man føler sig taget godt af og at man bliver sat pris på.

Morgenmaden, der også serveres i spisesalen, vælges á la carte. En varieret morgenmadsmenu, hvadenten man er på den sunde bølge eller ønsker en solid start på dagen. Igen er det  råvarerene der er i centrum og Clarence Court Eggs sørger for at ræreæggen bliver en oplevelse for sig. Frugtsalaten er ikke syltet i sukkerlage men serveres frisk, toppet med en god portion friske bær. Her behøver ingen at gå sultne fra borde; der lægges op til en 3 retters menu, uanset om man ønsker den Continental eller British style.

Bedømmelse

Vemodige forlader vi hotellet, men vel vidende om at vi kommer tilbage. Er du en af de mange som har ladet dig forføre af den engelske tv-serie Downton Abbey og drømmer om et gods på landet, kommer du garanteret til at finde ‘dit andet hjem’ på The Goring, ligesom vi gjorde.

Styrke: The Goring er perfekt for voksne par, historieelskere og dem som måtte ønske sig en rolig afkobling mellem storbyindslagene. Uovertruffen service. Et sted man vender tilbage til.

Svagheder: Ingen direkte svagheder. Måske ikke stedet for en venne- eller venindetur og er man ude efter molekylær gastronomi med uventede smagssammensætninger bør man nok også vælge et andet sted at spise.

Gå ikke glip af Afternoon Tea kl. 15.00-16.30. Et uforglemmeligt indblik i britisk kultur. Reserver bord på forhånd! The cocktail hour fra kl. 17.00 er også værd at få med sig. Cocktailen, en himmelsk Cosmopolitan, serveres på rummet ved forespørsel.

Klik her for bedste pris på The Goring. BusinessClass.dk ‘s neutrale hotelsøg sammenligne priser på hoteller overalt i verden!

No comments yet, be the first!

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×