Finnair Business Class Airbus A330 Helsinki-Bangkok

Finnairs nye business class Helsinki-Bangkok

Baggrund

I starten af 2010 introducerede Finnair sit nye business class-koncept på long haul, med et sæde der bliver vandret når det er foldet helt ned. Det er et innovativt design, som betyder at 90% af alle sæder har direkte adgang til midtergangen og hvor et ud af tre sæder ikke har en andre passagerer ved siden af. Businessclass.dk fik muligheden for at teste det nye koncept på en tur fra Helsinki til Bangkok.

I lufthavnen

Jeg landede i Helsinki Vaanta lufthavn klokken 22:30 med et tilsluttende fly fra Göteborg. På plads inde i terminalen var det nemt at følge skiltene i retning mod den såkaldte ”Asien-terminal”, som er en separat terminalbygning, tilknyttet den normale terminal via en bro.

Asien-terminalen bliver ene og alene benyttet til long haul og især for fly til Asien – dette er et marked, som Finnair bearbejder meget aggressivt. I terminalen er der udover flere butikker, også en Finnair-lounge der er specielt tilpasset long haul. På trods af jeg kun havde en time til rådighed, kunne jeg nå et besøg i loungen, primært fordi vi landede før tid, men også fordi lufthavnen er nem at finde rundt i.

Loungen i Asien-terminalen er forholdsvis stor, med en varm og moderne indretning og opdelt i flere sektioner. Langs med vinduet ud mod lufthavnsområdet er der behagelige lænestole og i hovedparten af loungen er der flere forskellige sektioner med siddepladser.

Lounge: Finnair Lounge, Helsingfors Vantaa (HEL), non-Schengen

Loungen er vurderet seperat fra flyvningen. Du kan se mere om loungen i den tilsvarende lounge vurdering.

Læs mere om de besøgte lounges »

Boarding og førstehåndsindtryk

Mens jeg var i loungen blev afgangstiden flyttet fra 23:40 til 00:40, der var noget med flyets mekaniske dele som skulle kontrolleres. Den venlige dame i lounge-receptionen lovede at holde os opdateret på tidsplanen, hvilket hun også gjorde.

Finnair Business Class Airbus A330 Helsinki-Bangkok

Ombordstigning ved gate 33

Foto: Jacob Molin

Klokken 00:15 kom det frem på skærmen at det var på tide at gå mod gate 33, hvor boarding allerede var begyndt. Der var en separat udgang for passagerer med business class-billet eller med guldkort, uden skyggen af kø. Kvinden ved skranken tiltalte mig på svensk, da hun så mit svenske pas. Der var kun én bro i brug til dør nummer to, så det blev til en lille drejning til venstre for at komme til business class-kabinen og sæde 05L, som så skulle være mit “hjem” i de næste ti timer.

Finnair Business Class Airbus A330 Helsinki-Bangkok

Sædet i Finnair Business Class

Foto: Jacob Molin

Kabinen gav et meget fint første indtryk, med sine gennemgående lyse nuancer, det meste var i lyseblåt – dette for at matche Finnairs farver og stewardessernes uniformer. Belægningen ombord på dette fly til Bangkok var ca. 70%, så der var god plads i kabinen. Besætningen var en blanding af finsk og thailandsk personale, i vores business class-kabin var der to thailandske stewards. Flere meddelelser blev også sagt på svensk, blandt andet af purseren som jeg gætter på var af svensk afstamning.

Besætningen hjalp mig af med mit overtøj og efter dette blev der tilbudt champagne, appelsinjuice eller vand. Jeg valgte et glas med bobler – og jeg kunne godt lide det flotte design af glassene. Der var også aviser i kabinen, inklusive svenske aviser som f.eks Dagens Nyheter og Aftonbladet.

Efter en gennemgang af sikkerheden ombord via en video, lettede vi klokken 00:55 med kurs mod Bangkok, én time og 15 minutter efter planlagt afgangstid.

Sædet

Der var syv rækker af sæder i business class afdelingen. Totalt 32 sæder, i enten 1-2-1 eller i 2-2-1 konfiguration.
Det var lykkedes mig at bestille en af de populære vinduespladser i den højre side af kabinen. Her får du en vinduesplads og en midtergangsplads på én og samme gang og naturligvis heller ikke en anden passager ved siden af dig. Dette sæde findes i to versioner; enten er sædet placeret ved midtergangen med et lille bord mellem sædet og vinduet, eller også befinder sædet sig direkte ved vinduet med bordet mellem sædet og midtergangen.

Det sidste alternativ er det bedste, da det giver bedre mulighed for ro hvis man vil sove. Jeg havde mulighed for at bestille sådan en plads på rejsen hjem, sæde 06L, da dette giver en tæt på total fornemmelse af adskillelse og ‘privatliv’ fra midtergangen og de øvrige passagerer. På turen på turen til Bangkok måtte jeg nøjes med det næst bedste alternativ.

Finnair Business Class Airbus A330 Helsinki-Bangkok

Sædet i Finnair Business Class

Foto: Jacob Molin

Sædet var meget behageligt med rummelighed, specielt med tanke på bordet ved siden af, som giver god plads og mulighed for at have sine ting liggende på. Muligvis føltes interiøret lidt plastic-agtigt, men farveskalaen kunne jeg alligevel nu godt lide. Ved sædet var der strømstik, USB-stik og Ethernet-stik.

Underholdningssytem

Finnairs underholdningssystem er det man kalder for AVOD (Audio Video On-Demand) med flere film, TV-serier, musik og information om Finnair og selve flyveturen. Udvalget var lidt anderledes i forhold til mange andre underholdningssystemer jeg har prøvet. Frem for alt kunne man tydeligt fornemme, at Finnair prøver at tilpasse udvalget til de destinationer der flyves til og de passagere der rejser med selskabet. Der var f.eks et stort udvalg af asiatiske film og musik og blandt filmene fandt jeg den svenske film ”Himlen er så uskyldigt blå” med Bill Skarsgård og Peter Dalle.

Finnair Business Class Airbus A330 Helsinki-Bangkok

Underholdningssystemet

Foto: Jacob Molin

Lyden var rigtig fin, da der blev uddelt støjreducerende høretelefoner, og for at navigere gennem menuerne på skærmen, kunne man enten bruge fjernbetjeningen, som var placeret under en lille låge ved sædet, eller ved at trykke direkte på skærmen.

Måltider

I luften blev der tilbudt et varmt håndklæde og herefter kom menukortet og listen med drikkevarer. Det føltes mærkeligt at få et menukort på svensk, kortet fandtes på fire sprog: engelsk, thai, finsk og svensk.

Hele måltidet serveredes på en gang, med suppe (frivilligt valg) og tre hovedretter at vælge imellem. Denne måde at servere på betyder, at måltidet bliver til en hurtig og effektiv omgang mad, og det var der nok mange som var glade for – klokken var jo allerede et stykke efter midnat.

Forretten bestod af salat og en god kantarelsuppe. Der var som sagt tre hovedretter at vælge mellem: ristet laks med krebsesuppe, ruccola-ravioli eller svinemødbrad af finsk gris af høj kvalitet. Jeg valgte mørbraden, serveret med flødekartofler – og det smagte virkelig godt. Personalet kom med lunt brød og på bakken var der både smør og olivenolie.

Finnair Business Class Airbus A330 Helsinki-Bangkok

Måltidet i Business Class

Foto: Jacob Molin

Et godt udvalg af drikkevarer fandtes ombord, og de forskellige vine blev vist frem ved siden af serveringsvognen, så man ved selvsyn kunne studere de forskellige flasker. Vinene var naturligvis også beskrevet i listen over drikkevarer. Jeg valgte en god italiensk Chianti og blev senere også tilbudt et ekstra glas.

Desserten var en frugtmoussé formet som et hjerte sammen med frisk frugt fra en kurv. Der blev også tilbudt kaffe, te og en avec. Det var et godt måltid og både mad og drikkevarer var meget tilfredsstillende. Da hele måltidet blev serveret på én gang og på en bakke, gjorde også at det gik forholdsvis hurtigt, – alt i alt tog det på 45 minutter.

Halvanden time før landing blev lyset i kabinen tændt igen, og personalet startede forberedelserne til morgenmaden ved at lægge en hvid dug på bordet. Morgenmaden var fin, og bestod af frisk frugt, youghurt og en lun ret som denne morgen var omelet og rösti. Der var brød, croissanter og juice, kaffe eller te. Fra tid til anden var der ret kraftig turbulens og to gange var personalet nødt til at afbryde serveringen. Det er først og fremmest de varme drikkevarer som kan skabe problemer når kabinen ryster ved turbulens. At få en kande glohed kaffe over sig er nok ikke en særligt hyggelig oplevelse.

Finnair Business Class Airbus A330 Helsinki-Bangkok

Morgenmaden i Business Class

Foto: Jacob Molin

Søvn

Efter afgang blev der uddelt en toilet-taske med øjenmaske, sokker og diverse toiletartikler. En lille sjov detalje som jeg lod mærke til, var at jeg fik en anden taske på rejsen hjem – der findes altså to forskellige versioner.

Klokken var nu tæt på to om natten finsk tid, så nu hvor måltidet var forbi var på tide at få lidt søvn. Finnairs nye business class-sæde bliver helt vandret når det foldes ud og sædet var meget behageligt og rummeligt at sove i. Allerede ved starten af flyveturen ventede der en pude på sædet og fra hattehylden over sædet blev en varm og blød plaid tryllet frem.

Finnair Business Class Airbus A330 Helsinki-Bangkok

Stolen nedfældet til seng

Foto: Jacob Molin

Jeg sov rigtig godt, – det blev til lidt mere end syv timers søvn og jeg følte mig forbavsende frisk da jeg forlod flyveren i Bangkok.

Ankomst

Klokken 13.00 thailandsk tid, ca 90 minutter før landing, blev lyset tændt i kabinen og der blev tilbudt varme håndklæder af personalet. Så kom der morgenmad og bagefter skiftede jeg til mit normale tøj på toilettet og friskede mig lidt op. Klokken 14:00 lokal tid startede vi indflyvningen til Bangkok.

Finnair Business Class Airbus A330 Helsinki-Bangkok

Bangkok fra luften

Foto: Jacob Molin

Indflyvningen gav os en smuk udsigt over den centrale del af Bangkok og over den gamle lufthavn Don Muang. Klokken 14.40 landede vi i Bangkok Suvarnabhumi, lidt mere end en time forsinket. Ved gaten blev der delt Fast Track-kort ud til business class-passagererne og ved hjælp af dette kort kunne vi benytte os af den hurtige udgang ved paskontrollen. Eftermiddag mellen klokken 14.00 og 15.00 betyder myldretidstrafik i Bangkok lufthavn. På dette tidspunkt kommer der mange fly ind fra Europa, så det var dejligt at kunne benytte sig af Fast Track – der var kun én person før mig i køen.

Den første bagage kom i samme øjeblik som jeg selv kom til bagagebåndet og min taske, som var blevet priority-mærket, var taske nummer to der kom trillende på båndet, så det må være fuldt ud godkendt.

Bedømmelse

Dette er et godt business class-produkt for rejser til og fra Asien. Man kan godt fornemme at Finnair prøver at få skabt noget, som mange forretningsrejsende vil have. Det vil sige en flyvetur med kort rejsetid, kort transfertid, venlig men effektiv servering og så meget søvn som muligt ombord. Det nye business class-sæde var meget behageligt og godt at sove i og med god afstand til andre passagerer. Dette må være ét af de bedre flysæder på markedet lige nu.

Hvis jeg skal sige noget negativt, så skal det være, at serveringen var komprimeret ned til det allermest nødvendige og derfor føltes for “almindelig” for at være i business class. Dette er naturligvis en strategisk besluttning som Finnair har taget med en kortere serveringstid til følge og det giver jo også mere tid til søvn. Men hvis man ikke rejser med forretning for øje og gerne vil nyde mere af mad og drikkevarer, ja så kunne serveringen have været mere omfattende.

BusinessClass anbefaler

Hvis du rejser alene, skal du vælge et af sæderne 2K, 4K eller 6K. Her er sædet tættest på vinduet og du har god plads mellem dig og midtergangen. Pladserne 2A, 4A og 6A på venstre side af kabinen, har også god plads og tilbyder lidt mere af det man kan kalde “privatliv”.

10
Most popular / latest

  1. traveller den

    Jag har i dag gjort resan Shanghai -> Helsingfors med Finnair och kan inte säga att jag är särskilt imponerad. Många av oss har väl åkt Finlandsfärja från Stadshagen i Stockholm mot Åland eller Helsingfors. Det här kändes lite likadant faktiskt.
    Vi kom i väg 2 minuter sent 🙂 och på väg mot startbanan tog Kaptenen mikrofonen. Det var då som den där känslan av Finlandsbåt inträdde. Det var nog inte orden utan hur han talade.
    Själva resan var ganska händelselös med mat som inte smakade särskilt mycket. Entertainmentsystemet fick startas om flera gånger och då, till min förvåning, slutar även stolsinställningarna i business att fungera. Det har jag aldrig varit med om förut, inte ens i samma flygplansmodell.

  2. jonw den
    kenny

    Nerdigt vetande: Finnairs glas kommer ur Iittalas serie "Ultima Thule" Se https://www.iittala.com/Series/Iittala/Ultima-Thule/c/Ultima%20Thule

    Tyvärr är det de enda glas som finns, om än i två storlekar.
    Funkar utmärkt för softdrinks o cocktails, hyfsat för champis, men är katastrofalt att dricka t ex vin eller cognac ur.
    En kille på FT skrev nyss att han nästa gång kommer att ta med sig sitt eget vinglas.
    Tänkte att det vore ju en utmärkt idé, om vi får tillräckligt många att göra detta så kanske AY till slut förstår vinken, även om den är fin.
    (Är dock lite osäker på vad security säger om bräckliga vinglas i handbagage…)

  3. jonw den

    Det ska kanske poängteras att detta är en återanvänd recension av en mer än två år gammal flygning.
    Nattflyg till o från BKK är tyvärr ett minne blott sedan länge.
    Därmed borde ju argumenten för den ytterst komprimerade middagsservicen (lång sömn) vara borta, men tyvärr är den precis densamma även om man har avgång 15:40 svensk tid.
    Så det fanns tydligen mer interna argument att behålla denna…
    Det är mycket tråkigt, speciellt den "sena" avgången 17:30 svensk tid vore ju som gjord för att avnjuta en lååång middag med påföljande förfriskningar.
    Borta är också båda typerna av neccessärer. Numera levereras ett mycket sparsmakat sovkit i en brun papperspåse (!).
    Även linneservetten som skymtar på en bild är nu utbytt mot papper…
    Slutligen så har speciellt stolarna slitits mycket hårt på de få åren, sannolikt eftersom planen även används på charterrutter. På bilderna ovan ser ju allt ut som nytt.
    Lösa paneler, armstöd som fastnar nere, stora revor, glappkontakter och allmänt krånglande elfunktioner är numera vardagsmat

  4. Dr. Miles den
    Jonas Forslin

    Så mycket bättre avgångstid än när jag åkte. 16:40 eller 18-tiden fanns det att välja på då. Svårt att sova ordentligt då. Hur ser tidtabellen ut egentligen? När flyger de vid 23-tiden?

    Det finns bara 16, 18 tiden under vintertidtabell 2013.

    1234567
    AY89
    Helsingfors 1640 – Bangkok 0725+1

    1234567
    AY95
    Helsingfors 1830 – Bangkok 0915+1

    När de flög ut runt 23 tiden var det ungefär vid 23:45.

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×