Ambassador Transit Hotel Singapore Changi

Ambassador Transit Hotel, Singapore Changi Terminal 1 – Med swimmingpool

Generel info og beliggenhed

Singapore Changi tilbyder transithoteller i alle de tre terminaler i Shanghei lufthavn, og bliver drevet af selskabet Harilela Hospitality. Transithotellerne ligger airside, det vil sige efter paskontrollen, og er primært til for passagere med lang transit tid i lufthavnen eller som skal flyve den følgende dag. Nogle luftfartselskaber tilbyder mulighed for at checke ind allerede dagen før afgang, f.eks gælder dette for Singapore Airlines. Hvis dette er tilfældet, kan transithotellerne også bruges som overnatningshoteller ved en tidlig morgenafgang.

Det betyder næsten ingenting hvilket af de tre hoteller man bestiller, alle terminaler i Changi lufthavn hænger sammen og har forbindelse med hinanden ved hjælp af transittoge og gange og det er nemt at bevæge sig mellem terminalerne uden at være nødt til at vise nogle rejsedokumenter. Der er dog nogle ting som adskiller de forskellige hoteller. Hotellerne i terminal 1 og 2 tilbyder budgetværelser, hvilket hotellet i terminal 3 ikke gør. Terminal 2 og 3 tilbyder transitlounger med mad og drikke, dette gør man ikke i terminal 1.

Transithotellet i terminal 1 er på den anden side det eneste som har en udendørs swimmingpool, hvilket måske gør dette til det mest attraktive alternativ, da poolen kan benyttes gratis når man bor på hotellet. Denne anmeldelse handler om transithotellet i terminal 1Transithotellet i terminal 1 ligger i den ene ende af taxfreeområdet, i retning mod gaterne i D-fingeren og gangen til terminal 2. Hotellet ligger på 3. etage, en etage over taxfreeområdet og er nemt at finde via en rulletrappe – og der er godt skiltet. Receptionen ligger rundt om hjørnet, og værelserne og de øvrige faciliteter, i gangen lige ud efter rulletrappen.

Værelset

Transithotellet i terminal 1 tilbyder to slags værelser. budgetværelser for en person og standardværelser for en, to eller tre personer. Det som skiller værelserne fra hinanden er at budgetværelserne ikke har bademuligheder og eget toilet. I standardværelserne er der også en vandkoger til at lave kaffe eller thé.

Da vi besøgte hotellet bestilte vi et budgetværelse. Værelset var lille men i meget god stand med en fin seng, skrivebord, mulighed for at hænge sit tøj op og et fjernsyn. En flaske vand var inkluderet i prisen og der var gratis trådløst internet via lufthavnens generelle netværk. Med tanke på at tasken allerede var checket ind, og kun håndbagagen var med, var der rigeligt med plads på værelset.

Da det var et budgetværelse var der ikke bad eller toilet, men fitnesscentrets faciliteter var kun 20 meter væk. Brusebadet i fitnesscentret var måske lidt slidt, men ellers i OK stand og ganske velplejet – som man kan forvente sig af ting i Singapore.

Da mit samlede ophold var på 9 timer var det ganske fint at benytte sig af de fælles faciliteter, men det er klart at dette må være et individuelt valg.

Den mindste periode man kan bestille et værelse er 6 timer, og herefter koster hver ekstra time ekstra. De priser der er angivet på denne side er baseret på bestilling af et standardværelse i 10 timer for en eller to personer. Den endelige pris kan altså svinge både op og ned afhængigt af hvor længe man benytter sig af værelset.

Mad og drikke

Transithotellet i terminal 1 savner madfaciliteter, men der er mange muligheder en etage nedenunder i transitområdet, hvor der er restauranter, barer og cafeer. I terminal 2 og 3 ligger ”Ambassador Transit Lounge” som er en slags betalingslounge med mad og drikkevarer.

Andre faciliteter

Når man går langs den lange gang går man forbi værelserne som ligger i en anden gang til venstre, og til sidst kommer man frem til fitnesscentret. Centret er forbavsende stort og godt udstyret. I direkte tilslutning til centret finder man området med brusebade, som kan benyttes både af hotelgæster og gæster til fitnesscentret – eller af spontane besøgende som vil have et brusebad i løbet af sin transit. I dagstimerne er der en værtinde i fitnesscentret.

I tilslutning til fitnesscentret går en trappe op til det udendørs poolområde, som består af en stor swimmingpool og en separat opvarmet boblepool. Omklædningsværelser, toiletter og brusebade ligger i direkte tilslutning til poolområdet, hvor der også er solstole og havemøbler, og fra det ene hjørne af området er der fin udsigt over lufthavnsområdet ved terminal 1.

Poolen kan også benyttes af gæster som ikke bor på hotellet, det koster 70 kroner at komme ind. Prisen er inkl. et håndklæde, nogle simple toiletartikler og noget koldt (uden alkohol) at drikke i poolbaren.

Service og bonusfordele

Personalet i receptionen var meget venlige og servicemindede, og check-ind gik tjept og smertefrit. Bestilling af værelse gør man nemmest via et bookingformular på hjemmesiden hvor man får svar indenfor et par timer. Betaling sker ved check-ind, og man kan sige at “klokken starter” fra det tidspunkt, dvs at man betaler fra det tidspunkt hvor man vitterlig ankommer. Ved bestilling af værelset angiver man enten specifikke klokkeslet eller måske endnu bedre: de aktuelle flynumre som gælder for rejsen. På den måde bliver bestillingen opdateret ved en eventuel forsinkelse – ganske automatisk.

Bedømmelse

Et godt og fornuftigt-til-prisen alternativ hvis man har en lang transfer eller en tidlig flyvning og har mulighed for at checke ind allerede aftenen før. Det er rent og nydeligt, der er gode faciliteter og meget venlig service, her er alt man skal bruge for at hvile eller sove i nogle timer. Og at starte dagen med en svømmetur i poolen mens solen står op – det kan virkelig anbefales!

1
Most popular / latest

  1. Glenn E den

    Jag har bott i ett likadant budjetrum i terminal 1.
    Jag instämmer i allt som sägs i denna rapport men har ett par tillägg:
    Jag bokade 9 timmar dvs 1 6 timmars period + 3 timmar men när jag checkade in kl 23 ändrade jag detta till 2 st 6 timmars perioder.
    Detta kostade strax under 100 S$.
    Mitt flyg avgick klockan 12.30 och jag tyckte det var bekvämt att ha någonstans att ställa väskan på morgonen.
    Dessutom får man använda poolen så länge man har rummet.
    Poolen öppnar klockan 6 eller 7.
    Det finns även duschar i anslutning till poolen.

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×