Air France Business Class Paris CDG-Stockholm

Air France Business Class indenfor Europa, en forholdsvis simpel Affaires Paris-Stockholm

Baggrund

Dette er den anden del af en rejse mellem Singapore og Skandinavien med Air France business class (Classe Affaires). Anmeldelsen af rejsen mellem Singapore og Paris finder du også på denne side.

I lufthavnen

Jag havde en forholdsvis lang transittid i Paris. Desværre er der ikke en afgang til Stockholm ved 7-tiden om morgenen, dvs der er ikke noget tilslutningsfly til de mange langdistancefly som lander mellem kl. 05.00 og kl. 06.00 om morgenen i Paris. Den første afgang til Stockholm er først kl. 09.45 og det samme er gældende for Oslo og Göteborg. For dem som skal til København og Helsinki er situationen lidt bedre.

Min rejsetaske var blevet tjekket hele vejen ind allerede i Singapore,hvor jeg også fik mit boardingkort for rejsen videre fra Paris. Da jeg jo havde god tid, fik jeg et tips om at der ville være en ankomstlounge i terminal 2C, den terminal som ligger ved siden af terminal 2E, hvor mit fly fra Singapore nu stod parkeret. Loungen skulle befinde sig før sikkerhedskontrollen, og være åben for alle ankommende premiumpassagerer med Air France. Desværre fandt jeg aldrig loungen og da køen til informationsskranken føltes både lang og langsom, sprang jeg over og gik direkte mod terminal 2F og den lounge som findes for afrejsende passagerer indenfor Schengenområdet.

Air France Business Class Paris CDG-Stockholm

Afgangshallen i terminal 2F med fast track till venstre

Foto: Jacob Molin

Der var ikke så mange mennesker i afgangshallen i terminal 2F, men som business class-rejsende havde jeg alligevel adgang til Accès No 1 med fast track-kanal gennem sikkerhedskontrollen – og der var kun én person foran mig i køen.

Fingeren i terminal 2F har et cool design, med det helt særlige loft, men bygningen er alt for lille i forhold til det store antal passagerer som benytter sig af terminalen når der er myldretidstrafik. Der er heller ikke meget shopping eller andre faciliteter at komme efter.

Air France Business Class Paris CDG-Stockholm

Transithallen i terminal 2F

Foto: Jacob Molin

Air France-loungen var populær denne morgen og det var svært at finde en siddeplads, men til sidst fandt jeg et ledigt bord i restaurantdelen af loungen. Ved tidligere besøg har jeg ikke været så imponeret over udvalget af mad og drikke, oftest har det været begrænset til snacks og småkager, men nu var udvalget af morgenmadsprodukter stort og flot med frugtsalat, yoghurt, brød, croissanter og flere slags pålæg som ost og skinke. Det var muligt at få alkoholiske drikkevarer allerede fra om morgenen, men jeg holdt mig til stærk kaffe for få lidt gang i hovedet, og for at kunne bruge de to timer i loungen til at arbejde.

Lounge: Air France Lounge, Paris Charles De Gaulle (CDG), Terminal 2F

Loungen er vurderet seperat fra flyvningen. Du kan se mere om loungen i den tilsvarende lounge vurdering.

Læs mere om de besøgte lounges »

Boarding og førstehåndsindtryk

Gate F32 blev brugt for afgangen til Stockholm. Ved gaten var der en separat kø for premiumpassagerer, tydeligt separeret og skiltet med et rødt Sky Priority-skilt, og denne kø kunne jeg benytte mig af både som rejsende i business class og som indhaver af guldkortet. Det er imponerende, hvor hurtig udviklingen af dette koncept i Europa har været.

Air France Business Class Paris CDG-Stockholm

Gate F32 med priority boarding till højre

Foto: Jacob Molin

Ombordstigningen startede 20 minutter før afgang og vi som stod i Sky Priority-køen fik lov til at gå ombord først, noget som både blev meddelt via højtalerne og ikke mindst blev håndhævet. Jeg kunne i fred og ro sætte mig og komme på plads på række 2, før resten af passagererne kom ombord. Før afgang fik vi tilbudt kolde håndklæder i business class, men der var ingen aviser, hverken ved gaten eller ved indgangen til maskinen og der var heller ingen aviser ombord.

Der var en god belægning ombord, economy class var næsten helt fyldt op og business class-kabinen var også tæt på udsolgt. Foruden en sent ankommende transitpassager var alle ombord til tiden, men så gik noget galt ved gaten. Frustrationen hos kabinepersonalet og kaptajnen var tydelig. Med en forsinkelse på 30 minutter kunne vi rulle fra gaten og efter en manuel sikkerhedsdemonstration tog vi afsted i retning mod Stockholm og med en beregnet tid i luften på 1 time og 55 minutter.

Air France Business Class Paris CDG-Stockholm

Air France Business Class-kabin

Foto: Jacob Molin

Sædet

Det var en Airbus A320 som skulle flyve os til Stockholm denne formiddag. Vi var totalt otte passagerer i business class, hvor midtersædet altid forbliver tomt – pladsen bliver benyttet til et bord som kan bruges til at stille f.eks et glas eller lægge en avis på.

Business Class indenfor Europa er sjældent noget, hvor komforten er noget man bliver positivt overrasket over, men jeg må sige, at benpladsen i dette fly var meget lille. Der var ikke plads til at strække på benene. Jeg har tidligere anmeldt Air France business class indenfor Europa, også den gang i en Airbus A320, og benpladsen dengang var meget bedre og selve maskinen var også væsentligt mere moderne og skal vi sige, friskere i betrækket. Dette føltes som en af selskabets ældre maskiner.

Air France Business Class Paris CDG-Stockholm

Business class-sædet

Foto: Jacob Molin

Udover business class (som på fransk bliver kaldt for Affaires) og economy class var der også en tredje klasse ombord, premium economy. Premium economy befandt sig foran gardinet, som blev trukket for efter start. Hvad jeg kunne se, fik de rejsende i premium economy den samme mad og drikke som vi fik, men til gengæld er midtersædet ikke blokeret og de rejsende har heller ikke adgang til loungen før afrejse.

Måltider

Med afgang kl. 09.45 var jeg i tvivl om der ville blive serveret morgenmad eller frokost og spørgsmålet blev nu endnu mere relevant, da vi først var i luften kl. 10.30. Heldigvis var det frokost, det er altid mere behageligt at spise frokost eller aftensmad end morgenmad ombord, specielt når man flyver i en premiumkabine.

Frokosten bestod af en lille forret, en hovedret, et stykke ost og en dessert. Alt kom på den samme bakke, men til forskel fra søsterselskabet KLM kunne man ikke vælge mellem forskellige hovedretter. Forretten var parmaskinke med honningmelon og hovedretten var laks med ris og en sauce. Maden smagte OK, men føltes lidt uinspireret, specielt i en premiumkabine hos Air France, som jo på rejsen fra Singapore til Paris havde imponeret mig.

Air France Business Class Paris CDG-Stockholm

Frokost i business class

Foto: Jacob Molin

Der kom brød fra en kurv og diverse drikkevarer fra en vogn, hvor der også var en stor flaske champagne. Jeg bestilte rødvin, og fik en god Bordeaux, men alle vine ombord kom i små plastik flasker.

Desserten var en skål med ost, en makron og en minimuffins. Til sidst kom der kaffe og te, og yderligere drikkevarer, før bakkerne blev samlet ind.

Air France Business Class Paris CDG-Stockholm

Rødvin samt et glas vand

Foto: Jacob Molin

Service

To mænd i fyrrerne var dem som stod for serveringen. De startede i business class, fortsatte i premium economy (som jo også ligger foran gardinet) for derefter gå videre bagud i kabinen, for at hjælpe kollegaerne i economy class. Dette er vel i og for sig ikke et problem, men der gik lidt for lang tid før en af dem kom tilbage til os i business class for at tilbyde lidt mere at drikke, ekstra kaffe eller for at fjerne bakken. Jeg havde ikke haft noget imod at få et ekstra stykke brød og lidt mere at drikke – det var ærgerligt, at vi foran i kabinen ikke fik mere opmærksomhed.

De to stewards som serverede var venlige, men forholdsvis uengagerede og de gjorde ikke noget som helst indtryk. Igen er dette en stor forskel mod hvordan den samme service og opgave blev løst i den maskine som havde taget mig fra Singapore til Paris.

Ankomst

Efter en overskyet start i Paris blev vejret bedre over den nordlige del af Europa. Den store havn i Rotterdam var nem at kende fra luften og et par minutter senere kunne jeg genkende både Amsterdam og Schiphol gennem vinduet. Lidt senere kunne jeg se dele af Danmark og Halmstad.

Air France Business Class Paris CDG-Stockholm

Amsterdam med de mange kanaler

Foto: Jacob Molin

Gode vindforhold gjorde, at vi på trods af den sene afgang fra Paris landede kun 10 minutter for sent kl. 12.25 på Arlanda. Vi ankom til terminal 2, der nu oftest bliver brugt af de fleste Skyteam-flyselskaber.

Der gik ca. 10 minutter før bagagen kom. Nogle af de første tasker var priority-mærkede og min taske kom som nummer 15. Det er ikke perfekt, men godkendt.

Air France Business Class Paris CDG-Stockholm

Airbus A320-flyet i Stockholm

Foto: Jacob Molin

Bedømmelse

I det store og hele en forholdsvis ubemærkelig oplevelse, både service og servering har plads til forbedring. Air France business class er absolut bedre når man flyver langt, end på rejser indenfor Europa.

1
Most popular / latest

  1. thsred den

    Man får faktiskt tillgång till lounge när man reser Premium Economy, men bara till loungen i terminal 2F (alltså inom Europa).

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×