Air Berlin Economy Class Berlin-Stockholm

Air Berlin Economy Class indenfor Europa, med forudbestilt gourmetmåltid

Baggrund

Air Berlin er Tysklands næststørste flyselskab med base i Berlin og Düsseldorf, og er siden 2012 medlem af One World-alliancen. Air Berlin har været igang med ruteflytrafik i lige knap 20 år, og har hele tiden kun arbejdet med en klasse ombord på ture indenfor Europa – dette for at at kunne opretholde et rimeligt niveau ombord for alle rejsende, med gratis snacks og gratis alkoholfrie drikkevarer.

I 2007 blev et samarbejde med Restaurant Sansibar på den nordtyske ø Sylt startet, restauranten er en af Tysklands mest populære, og man kreerede et udvalg af gourmetmåltider for selskabet. I 2013 blev samarbejdet udvidet med lidt enklere retter som tapas og paninis.

Gourmetmåltiderne kan bestilles forud på de fleste rejser indenfor Europa som varer over 1 time. Man kan bestille via Air Berlins hjemmeside senest 48 timer før afgang, og man betaler for måltidet med sit kreditkort. Vi ville se om det var pengene værd, og besluttede at bestille et måltid.

I lufthavnen

Tegel-lufthavnen er virkelig ikke en drømmelufthavn. Hovedterminalen (Terminal A) er ikke bygget og indrettet for den trafik som nu er en realitet, hvor der er meget transfertrafik mellem de nye terminaler – hvor terminal C og D nærmest må beskrives som midlertidlige opholdssteder. Alt dette ville naturligvis have været anderledes hvis den ny lufthavn Brandenburg havde åbnet som planlagt i 2012, men sådan er det ikke, nu siger man at den åbner i 2016. På trods af dette må man give ros til ledelsen af lufthavnen af den enkle grund at den stadig fungerer! Tegel har i øjeblikket 20 millioner rejsende årligt, og alligevel er det muligt at nå det meste i lufthavnen på gåben.

Air Berlin Economy Class Berlin-Stockholm

Air Berlin Priority Check-in i Berlin Tegel Lufthavn

Foto: Jacob Molin

Air Berlin benytter sig primært af terminal C i lufthavnen, og den ligger øst for hovedterminalen. For rejsende i premiumklassen er der en premium check-in, fulgt af af en fast track gennem sikkerhedskontrollen. Til den anden side er der ingen lounge, kun en ”exclusive waiting area” med nogle drikkevarer, hvortil man har adgang med en full fare-billet eller med et højt niveau i selskabets Topbonus-program. Dem med bonuskort på Sapphire- eller Emeraldniveau fra andre flyselskaber har normalt ikke adgang. Hvis man vil besøge en ordentlig lounge er det eneste alternativ

Air France-loungen, som ligger i hovedterminalen, men så skal man være parat til at have lidt ekstra tid til overs for at kunne komme fra loungen til gaten. Og det betyder at man både skal skifte terminal og ikke mindst igennem sikkerhedskontrollen.

Jeg kom til Tegel allerede to timer før afgang, og da jeg kun rejset med håndbagage valgte jeg at hente mit boardingpas fra en automat. Da jeg havde god tid før afgang var der faktisk tid til et besøg i Air France-loungen, en flot og nydelig lounge, men dog med et begrænset udvalg af mad og drikke.

Lounge: Air France Lounge, Berlin Tegel (TXL)

Loungen er vurderet seperat fra flyvningen. Du kan se mere om loungen i den tilsvarende lounge vurdering.

Læs mere om de besøgte lounges »

Boarding og førstehåndsindtryk

45 minutter før afgang gik jeg fra loungen, og det er nok minimum for at kunne nå alle formaliteter uden den helt store stress. Atter tilbage i terminal C kunne jeg med min Sapphirestatus benytte mig af fast track ved sikkerhedskontrollen, og det gik nemt og gelinde, der var dog heller ikke mange rejsende i de andre køer.

Transithallen i Terminal C er ret lille, og faciliteterne består af en stor og fint velforsynet Heinemann-taxfreestore, en café og yderligere to butikker, mere end sådan er det ikke tale om. Når der er mange folk i lufthavnen må det blive godt fyldt op, og overskydende kapacitet er der i hvert fald ikke.

Maskinen til Stockholm skulle flyve fra gate C63, så det var nødvendigt at gå op ad en trappe, gå igennem en lang og smal passage for at til sidst gå ned ad en trappe igen. Ikke specielt nemt eller behageligt med tung håndbagage. Ved gaten var boardingen allerede startet, men på skiltenen kunne man læse sig frem til, at priority boarding havde fundet sted for premiumrejsende. Vi skulle ikke køre med bus denne gang, som man jo ofte skal på tegel. Maskinen var kun en lille spadseretur væk.

Det var godt booket op i denne maskine til Stockholm, et sted mellem 80-90% var besat. Lige til tiden 17:00 var der push-back, og så tog vi afsted med retning Sveriges hovedstad, med en beregnet tid i luften på en time og 20 minutter.

Air Berlin Economy Class Berlin-Stockholm

Boarding

Foto: Jacob Molin

Det var godt booket op i denne maskine til Stockholm, et sted mellem 80-90% var besat. Lige til tiden 17:00 var der push-back, og så tog vi afsted med retning Sveriges hovedstad, med en beregnet tid i luften på en time og 20 minutter.

Sædet

Maskinen, en Airbus A319, føltes nyt og modernt indrettet med bl.a fine sæder i læder. Totalt var der 25 rækker i en 3-3 konfiguration, dvs 150 sæder.

Air Berlin Economy Class Berlin-Stockholm

Air Berlins sæder i Airbus A319

Foto: Jacob Molin

Air Berlin tilbyder ikke business class, alle rejser teknisk set i den samme kategori. Men de er alligevel dygtige til at pleje sine premiumrejsende! De fire første rækker ombord kan kun vælges hvis man rejser på en full fare-billet, eller med høj status i selskabets Topbonus-program eller indenfor OneWorld. Hvis man ikke har dette, kan man betale sig til en bedre placering, det koster i omegnen af 100 kr for en rejse mellem f.eks Tyskland og Skandinavien. Den sidste mulighed, dvs hvis man ikke har høj prioritet, rejser på en full fare-billet eller vil betale – ja så kan man altid håbe på at maskinen er så godt fyldt op, at man alligevel bliver placeret foran. Det samme princip gælder for sæderne ved nødudgangene, de såkaldte XL-sæder.

Som Sapphiremedlem fungerede dette perfekt. På rejsen fra Skandinavien valgte jeg 01F på række et, og fik som den eneste passagerer i hele maskinen hele rækken for mig selv, på trods af en høj belægning ombord. På denne rejse valgte jeg 02F og det fik den effekt, at midtersædet ved siden af mig ikke blev booket, til forskel fra alle de rækker jeg kunne se foran, bagved og på den anden side af midtergangen. Stor thumbs up fra min side.

Underholdningssytem

I loftet var der skærme, som under størstedelen af rejsen viste vores placering på et kort. I armlænet var der mulighed for at tilslutte høretelefoner, og et panel med fire knapper. Jeg prøvede ikke selv, men ifølge onboardmagasinet skal der findes minimum seks musikkanaler at lytte til.

Måltider

Ca. 20 minutter efter start kom stewardessen til mit sæde med mit forudbestilte måltid. Jeg var den eneste som havde bestilt noget at spise, og arrangementet blev fulgt af nysgerrige blikke fra nogle andre rejsende. På samme tidspunkt spurgte hon ind til hvad jeg ville drikke, og leverede bestillingen til mit sæde før den generelle servering blev påbegyndt. Meget elegant gennemført, og da målet for idag var at teste serveringen ombord valgte jeg en lille flaske rødvin til maden. Der var to slags at vælge mellem, og jeg valgte den tyske rødvin, som også kom fra Restaurang Sansibar. Alkohol er ikke en del af billetprisen hos Air Berlin, men prisen på sølle 5 euro føltes meget overkommelig.

Air Berlin Economy Class Berlin-Stockholm

Menuen

Foto: Jacob Molin

Menukortet hos selskabet består af ca 20 retter, med både morgenmadskombinationer, børnemenuer, vegetarretter og et udvalg af hovedretter i både internationel og asiatisk stil. Retterne er kreerede i køkkenet hos Restaurant Sansibar på øen Sylt i Tyskland, som ifølge Air Berlins egen information er et så eftertraktet sted at spise, at man skal bestille bord mange uger i forvejen.

Jeg havde bestilt en signaturret, en pastaret med kylling spinat – ”Chicken Sansibar”. Prisen var 10,90 euro, dvs lige omkring 85 kroner. Maden kom på en sort bakke sammen med salt og peber, en serviet og en vådserviet – og kniv og gaffel, som dog var af plast. Retten var virkelig god, den holdt perfekt temeperatur og jag kunne virkelig godt lide anrettningen. Også vinen var god, og pasade fint til denne ret med masser af smag. Det eneste jeg kunne have ønsket mig ville have været en lille dessert, måske bare et lille stykke chokolade eller lignende.

Air Berlin Economy Class Berlin-Stockholm

Kyllingretten Chicken Sansibar

Foto: Jacob Molin

Resten af de rejsende i kabinen blev tilbud Air Berlins traditionelle udvalg med alkoholfrie drikkevarer, kaffe og te og en lille salt eller sød snack.

Det som bliver tilbudt kan f.eks være en lun sandwich om morgenen, en Wasa knækbrøds-snack, et styk kage, en muffin eller en pose chips. Man kan også købe drikkevarer med alkohol og sandwiches – og fra tid til anden er der også mulighed for at få et ordentligt måltid. Jeg blev tilbudt at også snuppe noget fra det ordinarie udvalg fra vognen når den kom forbi.

Summa summarum synes jeg dette var pengene værd. I forhold til det begrænsede udvalg af ting at spise i loungen og i transithallen, og med tanke på afgangstiden 17:00 var det et godt tidspunkt at spise – og at bruge tiden ombord til det. 85 kroner er måske ikke et røverkøb, men heller ikke dyrt, og måltidet var alt i alt godt og holdt forholdsvis høj klasse.

Air Berlin Economy Class Berlin-Stockholm

Rødvin fra Restaurant Sansibar

Foto: Jacob Molin

Der kom en lille uventet bonus til sidst: Den lille terminal som stewardessen skulle bruge for at jeg skulle kunne betale for min flaske vin, ja den ville ikke helt fungere. Det endte med at hun opgav, så vinen var på Air Berlins kappe.

Service

Venlig service af en ung purser. Forudbestillingen af mad fungrede perfekt, jeg blev serveret som den første, og jeg kunne virkelig godt lide at stewardessen kom med drikkevarer til mig umiddelbart, så jeg kunne spise mens måltidet stadig var varmt. Min bakke blev også fjernet langt før resten af kabinen blev afryddet. Og at vinen så til sidst var “on the house” når teknikken ikke ville fungere gjorde det ikke dårligere. Generelt var servicen ombord så god den kunne være, med de rammer personalet havde, også tiden taget i betragtning.

Ankomst

Landning til tiden på Arlanda klokken 18.35. Air Berlin benytter sig sammen med øvrige OneWorld-selskaber af terminal 2, som er en lille og hurtig terminal at bruge. Da vi skulle sige farvel blev vi tilbudt et lille chokoladehjerte fra en kurv af pursern. Da jeg jo kun rejste med håndbagage, skulle jeg ikke vente på bagage, og kunne gå direkte mod udgangen og den videre transport hjem.

Bedømmelse

På trods af at Air Berlin kun har en klasse ombord, synes jeg de har fundet et fornuftigt koncept. Ny og moderne maskine, god servering og fine privilegier for rejsende i premiumklassen, her tænker jeg både på muligheden for at vælge sæde foran i maskinen, og på at selskabet virkelig prøver at holde f.eks sædet ved siden af frit. Også bestillingen forud af mad fungerede godt, og det kunne jeg virkelig overveje at teste igen.

5
Most popular / latest

  1. jannez den

    Som BA guld dvs Oneworld Emerald, bjuder Air Berlin på varm mat? Någon som vet?

  2. obs den

    Man kunne nok ønske sig at SAS ville implementere et lignende koncept… Har selv prøvet AirBerlin på en tur CPH-TXL, og det var jo helt som Jacob også beskriver det.

  3. jsm den

    Trevligt reportage! Vilket datum flög du? Skickade min dotter som ensamresande förra veckan, så var framme vid gaten men flög inte med själv 🙂

  4. andyp den

    Flott rapport om produktet. Samme konsept som Austrian, men hos de faar man en vannflaske, bestikk i metall, mat i porslin og ordentlig glass i tillegg til at Do&Co er cateringselskap. Man faar derfor mer for pengene hos Austrian mener jeg

  5. jonas c den

    Trevlig rapport. Flög Air Berlin förra året mellan Berlin och Frankfurt. Trevlig flygning och på inrikes bjuder de på öl och vin. Chokladbitarna man får innan man stiger av är en trevlig detalj, så du skulle ju annars ha kunnat bett om en sån till kaffet.

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×