Aeroflot Comfort Class New York-Moskva

Aeroflot Comfort Class (Premium Economy) New York-Moskva

Baggrund

I begyndelsen af 2013 fik Aeroflot leveret deres første fly af typen Boeing 777-300ER, en opgradering af langdistanceflåden som idag primært består af Airbus A330 og Boeing 767 fly. Det første fly blev sat i trafik på ruten mellem Moskva og New York mens de følgende fly blev anvendt på ruter til Asien, bland andet destinationer som Hong Kong, Bangkok og Shanghai. Totalt har Aeroflot bestilt 16 fly hos Boeing.

Foruden nye produkter på business class og økonomiklasse introducerede Aeroflot også en helt ny kabineklasse, premium economy, eller Comfort Class som Aeroflot kalder den. Efter et besøg i New York fik vi mulighed for at teste Comfort Class på flyvningen tilbage mod Europa.

I lufthavnen

Jeg ankom til New York John F Kennedy lufthavnen godt tre timer før afgang. Aeroflot anvender lufthavnens terminal 1, præcis som et antal andre europæiske flyselskaber. Terminalen var derfor godt fyld med folk der skulle checke ind til aftenens afgange mod Europa.

Aeroflot holder til i indcheckningsområde E. Hele indcheckningsprocessen var ganske omstændig hvilket dog ikke var unikt for Aeroflot, men virkede til at være cirka lige så besværligt for de øvrige flyselskaber. Mange mennesker, kompakt terminal, dårlig skiltning og den amerikanske sikkerhedsopfattelse. Aeroflot havde to check-in skranker til business class og SkyTeam Elite Plus rejsende, jeg fik dog besked på at gå forbi en anden skranke ved indgangen for at få mit pas kontrolleret inden jeg kunne checke ind.

Aeroflot Comfort Class New York-Moskva

Aeroflot Business Class check-in

Selve check-in processen var hurtig men stadig venlig. Jeg fik boardingkort hele vejen til Stockholm og bagagen blev ligeså mærket hele vejen til Arlanda og blev også udstyret med en gul prioritetsmærkat. Derefter skulle man selv bære sin bagage knap 50 meter til et bagageopsamlingsområde som lå ved indcheckningsområdet ved siden af og som desværre var dårligt skiltet. Jeg blev nødt til at spørge manden der stod der om jeg virkelig var det rette sted.

Ved sikkerhedskontrollen var der en separat kø til premiumpassagere der gik markant hurtigere end den almindelige kø. Kontrollen var dog meget striks og unødigt uvenlig. Det er altså muligt at have et højt sikkerhedsniveau og samtidigt have en venlig og respektfuld tone.

Lounge: Korean Air Prestige Class Lounge, New York (NY) John F Kennedy International (JFK), Terminal 1

Loungen er vurderet seperat fra flyvningen. Du kan se mere om loungen i den tilsvarende lounge vurdering.

Læs mere om de besøgte lounges »

Boarding og førstehåndsindtryk

Ombordstigningen påbegyndtes klokken 18:45 fra gate 8, 25 minutter før afgangstid. Ombordstigningen var meget velorganiseret, allerede 40 minutter før afgang blev passagerene delt op i forskellige grupper baseret på kabineklasse og rækkenummer, hvilket gjorde ombordstigningen struktureret. Sky Priority passagerer, dvs. forskellige slags premiumpassagerer kunne gå ombord først igennem en separat kø, noget der var meget enkelt at håndhæve da vores kø blev åbnet først.

Der blev anvendt to døre til ombordstigningen, businessclasspassagerer gik ombord via den forreste og passagerer i premium economy og på økonomiklasse via den bagerste dør.

Comfort Claas kabinen gav et godt første indtryk med samme nye farvekombination som anvedesi i den nye business class kabine på Boeing 777, med indretning i marineblåt, orange og hvidt. Comfort Class bestod af seks rækker sæder i en 2-4-2 konfiguration og med Aeroflots navn og logo på væggen mod økonomiklasse – præcis som i business class.

Aeroflot Comfort Class New York-Moskva

Aeroflots Comfort Class-kabine

Efter at jeg havde indtaget min plads, 15K, blev jeg tilbudt en velkomstdrik. Det var muligt at vælge mellem appelsinjuice og vand, dog ingen champagne. Velkomstdrikken serveredes i et rigtigt glas, og ikke et plastglas. En lille toilettaske med strømper og øjenmaske blev delt ud samtidigt med at jeg fik menuen for flyvningen.

30 minutter forsinkede forlod vi gaten ved terminal 1, hvilket primært skyldtes at flyet var landet for sent. Der var en manuel sikkerhedsdemonstration i kabinen inden vi kørte i kø til startbanen og der blev vi holdende. Der var en massiv kø af formentlig 25 fly og kaptajnen meddelte at det villet tage op i mod 45 minutter inden vi kunne lette. I mellemtiden blev der serveret drikkevarer i de forreste kabiner hvilket var en dejlig gestus. Jeg bestilte et glas hvidvin som til min overraskelse blev serveret i et papkrus, hvilket virkede lidt mindre inspirerende.

Klokken 20:35 lettede vi endelig mod Moskva med en forventet flyvetid på 9 timer og 10 minutter foran os.

Sædet

Benpladsen i Comfort Class var på 38 tommer (97 cm), til sammenligning er benpladsen på 32 tommer i økonomiklasse og 57 tommer i business class. I kabinen var der seks rækker med otte sæder i hver række i en 2-4-2 konfiguration, hvilket indebærer at der ialt er 48 sæder i kabinen. Til sammenligning er sæderne på økonomiklasse opstillet i en 3-4-3 konfiguration. Belægningen var dog lav med kun 10 personer i kabinen, formodenligt fordi produktet var så nyt at det endnu ikke er blevet markedsført ordentligt. For mig personligt var det dog positivt da det indebar mere plads ombord og formentlig lidt mere opmærksomhed fra personalet end hvis kabinen havde været fuld.

Aeroflot Comfort Class New York-Moskva

Aeroflots sæde i Comfort Class på Boeing 777

Sædekontrollen bestod af to knapper, en til benstøtten og en til ryglænet. Sædet var bekevemt og benpladsen helt OK med tanke på at det var premium economy.

Underholdningssytem

Underholdningssystemet ombord var at typen Thales TopSeries, et moderne underholdningssystem med et godt udbud af film og TV-serier, alt som AVOD (Audio Video On-Demand). Jeg savnede dog et udbud af dokumentarer.

Aeroflot Comfort Class New York-Moskva

Menuen i underholdningssystemet

Den nye menu var moderne og man navigerede rundt i de forskellige menuer med en fjernbetjening der var placeret under armlænet. Til forskel fra business class blev hele menuen vist direkte på skærmen, i business class anvendtes istedet en større fjernbtjening hvor menuerne blev vist på fjernkontrollen. Høretelefoner blev delt ud allerede på jorden.

Internet ombord

Trådløst internet fandets tilgængeligt på flyet. Jeg testede det på udrejsen i business class, men aldrig på returrejsen. Internettet fungerede fint og havde en helt acceptabel hastighed for at være oppe i luften, men var dog i den dyre ende.

Måltider

Det tog et godt stykke tid inden skiltet med sikkerhedsbæltet blev slukket, men derefter startede middagsserveringen næsten med det samme. Menuen blev delt ud allerede inden start og i Comfor Class skulle der serveres middag kort efter afgang og yderligere et måltid før landing. Middagen bestod af en forret, salat, valg mellem to hovedretter samt dessert. Inden landing serveres det andet måltid der underligt nok var frokost og ikke morgenmad. Dette måltid bestod også af forret, salat, valg mellem to hovedretter og dessert.

I Comfort Class blev der serveret rød- og hvidvin ( en af hver slag) samt alkoholfrie drikkevarer, kaffe og the. Der blev ikke serveret andre alkoholfrie drikkevarer på denne flyvning, de var i al fald ikke nævnt i menuen og jeg så heller ingen på vognen når den passerede.

Middagsserveringen blev indledt med en valgfri drikkevare og en kold serviet. Jeg bestilte et glas rødvin, der desværre også denne gang blev serveret i et papkrus, hvilket virkede lidt upassende. At man fravælger rigtige glas er en ting, men man bør som det mindste anvende plastikglas til vin. Jeg ved ikke om det er standarden eller om jeg bare var uheldig på denne flyvning. Jeg bad også om at få et glas vand.

Nogle minutter senere passerede serveringsvognen med måltidsbakkerne. Forreten bestod af roastbeef med cheddarost og en salat sammen med dette var der også en skål med grøn salat. Der var to hovedretter at vælge imellem, lam med polenta og grønsager eller kylling med ratatouille. Til sidst var der desserten, en cheesecake med hindbær. På bakken var der desuden et stykke brød og lidt smør.

Aeroflot Comfort Class New York-Moskva

Middag i Comfort Class

Hele måltidet blev serveret på en og samme bakke. Forreten smagte rigtigt godt, roastbeefen var god og ostestykket havde en god størrelse. Der var ikke det store at sige om salaten. Jeg valgte lammekødet til hovderet og der er ingen tvivl om at det var måltidets højdepunkt. En pæn og vellavet portion med god sovs, kombinationen af lam og polenta var rigtigt vellykket.

Under måltidet blev der tilbudt mere vin og til slut kaffe og the. Klokken var ved at være mange så jeg droppede kaffen og tog en kop the med citron. Senere blev jeg også tilbudt en påfyldning af thekoppen.

Måltidet var fint med tanke på at det var premium economy. De to hovedretter er præcis de samme som dem der tilbydes på business class hvor der dog også findes en tredje valgmulighed. Alt smagte godt og middagen var ganske omfattende og således rigeligt stor til at man blev ordentligt mæt. Til forskel fra business class blev alt serveret på samme bakke istedet for at man har en længere servering hvor hver enkelt ret serveres separat. Præsentationen på bakken var også noget enklere end på business class.

Service

Personalet var imødekommende, men servicen mindre elegant og ikke lige så skarp som den jeg oplevede i Aeroflots business class. Med så få passagerer ombord i premium economy var der dog ingen problemer med opmærksomheden og opfyldning af drikkevarer skete ofte og uden jeg behøvede at spørge.

Jeg blev dog aldrig tiltalt med navn, derimod blev det nævnt at jeg var SkyTeam Elite Plus i forbindelse med serveringen.

Søvn

Sædet var helt OK at sove i, med en acceptabel hældning. Sædet blev lagt ned ved at trykke på en knap under armlænet, i praksis var det dog ikke ryglænet der gled til bage men snarere sædepuden der gled ned og fremad. Personen bagved mærker altså ikke om sædet er lagt ned eller ej.

Aeroflot Comfort Class New York-Moskva

Stolen lagt ned til natten

Ankomst

Jeg var ganske træt efter en intensiv dag i New York og valgte derfor at maksimere søvnen og derfor også at springe det andet måltid over for istedet at spise noget i loungen i Moskva efter landing.

Efter at have fløjet lige over Stockholm og videre over Østersøen påbegyndte vi indflyvningen nogle få minutter efter klokken 12 lokal tid og landede i Sheremetyevo lufthavnen kl. 12:45, 30 minutter forsinkede, hvilket naturligvis skyldtes den sene afgang fra New York. Passagerene i business class gik af først efterfulgt af passagererne i Comfort Class og til slut kunne passagererne på økonomiklasse gå af.

Aeroflot Comfort Class New York-Moskva

Boeing 777-flyet efter landing i Moskva

Selv havde jeg ikke travlt, med 4 timer til flyet til Stockholm gik jeg mod loungen for et bad og lidt sen morgenmad.

Bedømmelse

En helt OK oplevelse i premium economy. Maden var måske det største højdepunkt da der var de samme hovedretter som i business class, derimod var det lidt mindre inspirerende at drikke vin af et papkrus. Der var god benplads ved sædet og opmærksom service.

3
Most popular / latest

  1. perhall den

    Aeroflot har ju sjukt bra priser i BC på vissa sträckor. Åkte för ett tag sen ARN-Peking för 12000 nånting i BC…då finns ju ingen större anledning att åka Premium Economy… inte som SAS där Plus kostar 10000 t/r och Business 25000 (båda Saver)/Per

  2. Dreamliner787 den

    Kan A340 bredvid Air France A380 på elfte bilden vara Norwegians "Dreamliner" tro?

  3. Dr. Miles den

    Det här såg inte dumt ut. Om priset är rätt, vill jag gärna testa.

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×