Det schweiziske flyselskab Swiss Airlines lancerer i løbet af året en række nyheder for passagerer på business class. Blandt andet åbner man nye lounger i Zürich og en ny transferservice introduceres i større lufthavne i Europa, desuden gøres der visse forandringer ombord.

Nye lounger i Zürich

I løbet af fjerde kvartal 2015 åbnes der nye lounger i E-fingeren i Zürich Kloten lufthavn. E-fingeren der den satellitterminal i lufthavnen som anvendes til til non-Schengenflyvninger og i særdeleshed interkontinentale flyvninger. Her åbner man to lounger, en Swiss Business Lounge til businesspassagere og en Swiss Senator Lounge til passagerer med guldkort. De nye lounger vil optage et areal på 2.000 kvadratmeter og tilbyde en terasse med udsigt over lufthavnen, landingsbanerne og alperne. I begge lounger vil der være buffeter og i Senatorloungen desuden en bemandet bar. Senatorloungen får plads til 175 gæster, Businessloungen til 200 gæster.

Ny transferservice for passagerer på business class

Fra slutningen af marts 2015 vil ankommende passagere på business class, hvis flyet parkerer et stykke fra terminalen, få en egen bus fra flyet ind til terminalen. Dette indebærer mere plads og bedre komfort under busrejsen. Tjenesten vil ifølge Swiss tilbydes i større europæiske lufthavne (dette præciseres dog ikke nærmere) og gælder kun for ankommende fly.

Forandringer ombord

En opgradering af kabineinteriøret på Swiss Airbus A320 og Airbus A321 er undervejs. Opgraderingen indebærer nye sæder som skal være mere ergonomiske og give en beder komfort samt et nyt kabinedesign. Fra slutningen af marts garanterer Swiss desuden at alle passagere på business class får et ledigt midtersæde på flyvninger indefor Europa. Dette er noget man allerede har tilbudt, men hidtil ikke på alle flytyper.

På langdistanceflyvninger vil Swiss også indføre flere forretter at vælge imellem samt en seperat ostebakke. Man vil også indføre et “Quick Meal”-alternativ som kan være en fordel på natflyvninger for dem som vil maksimere søvnen.