Qatar Airways har nu præsenteret det nye business class-produkt, som mange har ventet på med stor spænding. Navnet er “The QSuite”.

Det nye sæde og den nye kabine blev vist frem på verdens største rejsemesse ITB Berlin da den åbnede i onsdags. Det var Qatar Airways topchef Akbar Al Baker som stod for hovedparten af fremvisningen, men før man viste det endelige produkt frem, udlovede man at det ville handle om “a new level of luxury” og på redaktionen må vi sige, at vi er enige!

Det nye sæde vil være på plads på samtlige af Qatars maskiner senest i løbet af efteråret 2018, men det vil få sin debut allerede nu i juni på ruten mellem Doha og London på det samme tidspunkt, hvor man begynder at tage sine helt nye Boeing 777-300ER i brug.

Qatar's new Business Class seat - QSuite

Qatar Airways nye business class-sæde – The QSuite

Foto: Qatar Airways

Det nye sæde eller suiten har været undervejs i tre år, og har løsninger ingen andre flyselskaber har kunnet tilbyde sine rejsende i business class frem til nu. To eksempler på dette er den rejsendes mulighed for at kunne trække et panel til side og “lukke af” ud til midtergangen og så kan man nu få en egen, private dobbeltseng.

First ever double bed in Business Class

Verdens første dobbeltseng på business class

Foto: Qatar Airways

Sædet kan indstilles nøjagtig efter hvordan man ønsker at sidde, og man kan desuden flytte på diverse paneler og på TV-skærmen. Det betyder, at hvis man rejser sammen med kæresten eller en kollega, kan de to sæder ved siden af forvandles til et fælles men privat område. Dette er unikt for business class – hvilket Qatar Airways også stolt fortalte et flertal gange i løbet af præsentationen.

Converts into a private room for passengers travelling together

QSuite: nu kan personer som rejser sammen få et eget, privat område i kabinen

Foto: Qatar Airways

Sæderne er bland andet lavet af læder fra Italien med håndsyede detaljer. Man frisker også udvalget af mad og drikke op med et nyt koncept.

A new dining concept is also being launched

Spis sammen i luften

Foto: Qatar Airways

Det nye koncept man lancerer sætter større fokus på det sociale aspekt ved at spise. Hvis man rejser sammen med en anden kan man nemlig bestille en række nye retter som er særligt lavede for at passe fint til at dele sammen med en eller flere andre personer. Den allerede eksisterende option “dine on demand” vil stadig være der, og så lancerer man en lynhurtig morgenmadsvariant for den, som har valgt at sove lidt længere og som har tændt for “do not disturb”-skiltet.

Man fortalte også, at der kommer små forbedringer og tillæg undervejs i de næste par år som bedre tallerkener og bestik, bedre puder og endnu mere lækkert sengetøj.

QSuite

The QSuite hos Qatar Airways

Foto: Qatar Airways

Det nye sengetøj kommer fra det engelske firma The White Company, og der kommer tillige nye toilettasker fra Bric’s med indhold fra det italienske kosmetikfirma Castello Monte Vibiano Vecchio. Underholdningssystemet får også en opgradering – det kommer fra firmaet Oryx One.

Optional privacy

Privatliv på en helt ny måde på business class

Foto: Qatar Airways

Akbar Al Baker sagde blandt andet at både sædet og kabinen “er mange premierer og branchenyheder på én og samme gang” når man på denne måde giver rejsende på business class væsentligt bedre muligheder for at selv kunne udforme sin rejseoplevelse. Han afsluttede præsentationen ved at sige “dette er business class på en måde verden aldrig før har oplevet” og vi synes nok han har ret. Vi glæder os til at kunne opleve det ved selvsyn!