I sommerskemaet 2014 bliver der gjort flere ændringer i flytrafikken mellem Tyskland og Japan. Fornyligt kunne vi fortælle at Air France Flytter dele af sin trafik fra Narita til, den betydeligt, mere centralt beliggende Hanedalufthavn, nu vælger Lufthansa at gøre det samme.

Den 30 marts 2014 begynder Lufthansa at flyve nonstop fra Frankfurt og München til Haneda med daglige afgange fra begge byer. Den nuværende linje mellem Frankfurt og Narita, vil fortsat findes, men den skal flyves via Osaka.

Samme dag starter der også en ny linje mellem Düsseldorf og Tokyo. Denne linje kommer All Nippon Airways (ANA) til at flyve og det bliver til Naritalufthavn i Tokyo. Linjen flyves dagligt med en Boeing 787 Dreamliner i tæt samarbejde med Lufthansa.

Lufthansagruppen og ANA har haft et tæt samarbejde siden april 2012 og kommer sammen til at kunne tilbyde otte daglige afgange mellem Tyskland og Japan. Desuden flyver både Swiss og Austrian Airlines til Tokyo fra Zürich og Wien.