Plaza Premium Lounge West, Hong Kong

Plaza Premium Lounge, Hong Kong International (HKG), Terminal 1, West

Indtryk

Plaza Premium driver to lounger i Hong Kongs lufthavn, en i område East og en i område West. Den sidstnævnte gennemgik en omfatende renovering i løbet af 2013 og genåbnede som Plaza Premiums flagskibslounge på verdensplan i november 2013.

Loungen ligger i transithallen i område West på en balkon ovenfor butiksområdet. Hvis man kommer fra transfersikkerhedskontrollen eller terminaltoget er loungen skråt bagude til venstre når man kommer op af rulletrappen. Følg skiltene mod “lounges” og tag rulletrappen en etage op.

Loungen er på ikke mindre end 1400 kvadratmeter og er ifølge Plaza Premium den største tredjepartslounge i Asien hvor det er muligt at betale for adgang. Loungen er designet af Kinney Chan og designfirmaet Kinney Chan & Associates og er opdelt i forskellige områder med forskellige sektioner til at spise, arbejde og hvile. Både for besøgende der rejser alene og vil være i fred men også for besøgere med rejseselskab der vil sidde sammen.

Interiøret er stilfuldt, ja faktisk sofistikeret med trægulv, møbler i primært sort og beige samt forskellige detaljer i stærke farver, eksempelvis lamper og andre pyntegenstande. Da loungen ligger på en balkon har dele af lounge udsigt over lufthavnsområdet gennem de store panoramavinduer, eksempelvis har området ved food courten The Market Place. Andre områder er mere lukkede med både vægge og tag.

Det er også muligt for enkelte flyselskaber at reservere forskellige sektioner i loungen, hvilket Singapore Airlines havde gjort under testbesøget da deres egen lounge var under renovering.

Plaza Premium har også en helt separat sektion for dem der kun vil tage et bad. Denne ligger ca. 100 meter fra hovedloungen og er nabo til Air France og Emirates lounger.

Mad og drikke

Food courten The Market Place er loungens centrum, et stort restaurant torv med forskellige boder der har hver sin slags mad og drikke. Der findes eksempelvis Tea House som serverer forskellige slags the, Noodle Don med forskellige slags nudler, dim sum og fiskeboller samt Green Market der serverer forskellige salater. Interaktivitet har været nøgleordet da denne del blev skabt.

I The Hub, der er nabo til The Market Place, finder man loungens barområde hvor der serveres forskellige drikkevarer inklusive øl og vin. Her serveres også enklere madretter såspm tapas, supper og mezze.

Ifølge Plaza Premiums hjemmeside findes der også en à la carte-menu i loungen som man kan bestille fra hvis man rejser på første klasse med et flyselskab der anvender loungen. Dette var dog ikke noget vi havde mulighed for at prøve ved testbesøget.

Faciliteter

I loungen findes der arbejdspladser hvor der er mulighed for internetopkobling samt opladning af computere og mobiltelefoner. I hele loungen findes der desuden gratis trådløst internet – kodeordet findes på skilte i alle loungens sektioner.

Der findes toiletter og to brusere i loungen.

Opsummering

Plaza Premiums nye flagskibslounge er rigtig stilet med et morderne design. Det er lækkert med de mange forskellige sektioner og ikke mindst food courten der har et stort udvalg af mad. Helt klar en lounge der er meget bedre end de fleste andre tredjepartslounger rundt omkring i verden, men på samme tid ikke helt i niveau med de bedre lounger drevet af flyselskaber.

No comments yet, be the first!

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×