British Airways Galleries Lounge, Dubai

British Airways Galleries Club Lounge, Dubai International (DXB), Terminal 1

Indtryk

British Airways Galleries Lounge i Dubai ligger i Terminal 1 i nærheden af gate C26. Starter man sin rejse i Dubai går man til højre når man er kommet ind i transithallen efter elevatoren eller rulletrappen og finder efter cirka 100 meter loungen på højre side. Loungen er i dag den eneste dedikerede One World-lounge i Dubai og anvendes udover British Airways af et antal flyselskaber hvorfor åbningstiderne også er tilpasset efter disse selskaber.

Loungen består af et aflangt rum mere en lille lobby med receptionsdisken i midten. Til højre findes buffetområdet og længst inde et langt barbord med høje barstole. Resten af rummet er indrettet med lænestole og sofaer samt sofaborde og små aflastningsborde. Interiøret er helt i hvidt med lænestole, sofaer og hyller i marineblåt og mørkeblåt, bordlamper i sølv på alle borde og neonlamper i buffetområdet. Designet virke gammeldags og ganske slidt.

Da loungen ligger langs med en af terminalens vægge er der kun en begrænset udsigt over lufthavnsområdet fra panoramavinduerne. En sjov detalje er en model af British Airways Concorde lige efter indgangen.

Mad og drikke

I  buffetområdet findes flere forskellige vine, et udvalg af øl og spiritus samt alkoholfrie drikkevarer som sodavand, juice kaffe og the. Noget af det bedste ved loungen er nok netop de kolde drikkevarer der optager hele seks køleskabe(!)

Udvalget af mad kan nok beskrives som begrænset og består primært af færdige sandwicher med forskelligt pålæg. Desuden findes suppe, varme snacks, chips og nødder, frugt og kager. I øvrigt serveres der ikke andet varm mad eller andet der er mere mættende.

Faciliteter

Der gratis trådløst internet i loungen og et udvalg af aviser og blade. Der findes toiletter i loungen, men ingen badefaciliter.

Opsummering

En ganske træt og slidt lounge hvor både mad og drikke er under British Airways’ sædvanelige niveau. Det største højdepunkt er udvalget af drikkevarer som er ganske fornuftigt.

1
Most popular / latest

  1. 149@telia.com den

    Det finns ingen charm över den loungen.
    Jag var där den 15 januari 2015

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×