Her til morgen var der indvielse af SAS nye lounge i Gøteborg Landvetter lufthavn. Den eksisterende lounger er ikke bare blevet totalrenoveret men også udvidet med 120 kvadratmeter. Blandt nyhederne findes toiletter i loungen, private arbejdsrum og et legerum.

Straks efter klokken 8 onsdag morgen bød SAS’ svenske salgschef Anders Wahlström medierne og en række inbudte gæster velkommen i den nye lounge. Til stede var også et antal personer fra SAS, blandt andet SAS loungeansvarlige, projektlederen for ombygningen samt repræsentanter fra Swedavia. I dagens anledning havde man flyttet et piano ind i loungen og Hanna Smallbone Tizard underholdt gæsterne med sang og musik.

SAS nya lounge Göteborg Landvetter

SAS salgschef i Sverige Anders Wahlström byder velkommen

Foto: Jacob Molin

Efter flere presentationer, blandt andet med afsløring af to nye direkteruter fra Gøteborg til Bruxelles og Paris, blev båndet klippet og loungen formelt indviet.

SAS nya lounge Göteborg Landvetter

Klipning af bånd

Foto: Jacob Molin

Den gamle lounge har været under renovering siden foråret. Det er området som tidligere var kiosk som SAS nu har overtaget og som er bygget sammen med den eksisterende lounge. Dermed tilføjede man 120 kvadratmeter og det totale loungeområde er nu 415 kvadratmeter.

SAS nya lounge Göteborg Landvetter

Indretningen i loungen

Foto: Jacob Molin

Loungen er opdelt i flere forskellige områder med blandt andet et betydeligt større buffetområdet og flere forskellige siddegrupper med SAS nye loungemøbler. De cirkeformede lamper er stadig og desuden har man introduceret en ny type væglampe i en stativlignende form som anvendes på flere måder i loungen.

SAS nya lounge Göteborg Landvetter

Aviser og legehjørne

Foto: Jacob Molin

Den nye del, hvor kiosken tidligere lå, er primært tænkt til dem som vil kunne arbejde uforstyrret. Grundet placeringen modsat entreen og receptionen er der heller ingen gennemstrømning af besøgende udover de som har valgt at sidder der. I denne del findes der ud over stole og borde også et langt arbejdsbord med stikkontakter samt et business center med to computere. Præcis som tidligere er der gratis trådløst internet i hele loungen.

SAS nya lounge Göteborg Landvetter

Den nye del af loungen

Foto: Jacob Molin

Længst inden i den nye del findes også fire små arbejdsrum med døre som kan lukkes. Der er god mulighed for at arbejde helt uforstyrret eller snakke i telefon uden at forstyrre andre. Dette nye koncept vil blive implementeret i flere SAS-lounger fremover.

SAS nya lounge Göteborg Landvetter

Phone Room og Guest Office

Foto: Jacob Molin

I samme del af loungen findes også en af de andre nyheder – to toiletter. Tidligere blev loungegæster henvist til toiletterne udenfor loungen.

Buffetområdet er som nævnt blevet udvidet markant og består nu af to store buffetborde, et bord med mad og et bord med drikkevarer. Desuden findes et tredje bord langs væggen med kaffemaskine og kager.

SAS nya lounge Göteborg Landvetter

Bordet med drikkevarer

Foto: Jacob Molin

Madudvalget er også vokset og det er ifølge SAS’ loungeansvarlige permanent, man vil fremover få mere at vælge imellem. Rød og hvidvin findes stadig kun fra automat, dog i form af nye varianter. En dag om ugen vil man tilbyde vin på flaske. Mousserende vind tilbydes, hvilket er en slags kompensation for at man ikke har spiritus i loungen. Øl findes fra fad mens alkoholfri øl findes i køleskabet. Sodavand findes i automater mens juice findes i karafler.

SAS nya lounge Göteborg Landvetter

Morgenbuffet i loungen

Foto: Jacob Molin

Legerummet er endnu en af nyhedern. Et lidt mindre rum med forskellige bøger, malebøger, blyanter og tuscher, puslespil og mindre legesager. Flere af bøgerne og en del af legetøjet er forøvrigt fly-inspireret. Kort før kl. 9 blev legerummet indviet af Astrid som rejste med sine forældre og sin bror. Hun så meget tilfreds ud og tegnede den første tegning som nu hænger i legerummet. Konceptet med legerum planlægger man at udbrede til flere lounger.

SAS nya lounge Göteborg Landvetter

SAS loungeansvarlige Birgitta Sandhaag med loungens første tegning

Foto: Jacob Molin

En anden nyhed i loungen er Travel Self Service, et helt nyt koncept som testes i Gøteborg. Det er to computere som er placeret i receptionsområdet hvor man selv kan checke ind, booke nye rejser, booke med Travel Pass eller ændre en eksisterende booking. Mellem computerne findes en printer så man kan udskrive bookingbekræftelse eller boardingkort. Tanken er at systemet skal indføres i flere lounger og på sigt udvides med flere funktioner og et mere avanceret interface.

SAS nya lounge Göteborg Landvetter

SAS Travel Self Service

Foto: Jacob Molin

Sammenlagt er det en reel forbedring og den ekstra plads er tiltrængt nu hvor også indenrigspassagerer kan besøge loungen. Langs med hele loungen, både i den gamle og den nye del, findes store panoramavinduer som giver meget naturligt lys og en fin udsigt mod landingsbanen og gaterne.

På indvielsesdagen, 17. juni, holdt man åbent hus i loungen hvilket betød at alle passagerer på Landvetter var velkomne til at kigge ind i loungen for at få lidt at spise og drikke. Til stede var også kokken Håkan Thörnström som bød på forskelig mad. Desuden var der repræsentanter for SAS tilstede som svarede på spørgsmål.

SAS nya lounge Göteborg Landvetter

Håkan Thörnström byder på mad

Foto: Jacob Molin

SAS nya lounge Göteborg Landvetter

Åbent hus i loungen onsdag d. 17. juni