Gratis champagne, Heathrows længste bardisk med gratis cocktails, en miniature af Big Ben og spabehandlinger. Da SAS i går, den 10. september, flyttede til den nye Star Alliance-terminal i London Heathrow, Terminal 2, fik man samtidigt en hel del nye spændende lounger med. Vi har besøgt de forskellige lounger og summerer hvad du har at vælge i mellem.

Terminal 2 består af to terminalbygninger. Terminal T2A er hovedterminalbygningen hvor check-in og den store transithal ligger og Terminal T2B er satellitbygningen som primært består af gater. Man kan gå frem og tilbage gennem en lang tunnel uden at passerer en sikkerhedskontrol. Dog er det en ganske lang gåtur, fra lufthavnens side anbefaler man 15 minutter til at bevæge sig mellem bygningerne. Specilet hvis man skal fra T2B til T2A skal man have ekstra tid da der hverken er rullebånd elle rulletrapper i den retning.

Tanken er at T2A primært skal anvendes til Europaflyvninger og T2B interkontinentale flyvninger. Dog bliver der afvigelser afhængig af trafiksituationen. Når samtlige 23 Star Alliance flyselskaber er på plads regner SAS med at 60% af afgangene bliver fra T2A og 40 fra T2B

United Club Lounge

Uniteds lounger ligger i T2V og består af en bussinesslounge (United Club) til venstre for receptionen og en first classlounge (Global First Lounge) som ligger overfor receptionen.

United Club Lounge, London Heathrow Terminal 2 02

United Club Lounge, London Heathrow Terminal 2

Foto: Jacob Molin

United Club er ganske stor og har plads til 280 gæster. Designet er rigtigt heftigt med meget naturligt lys, farvet glas og en del træ. En indretning der er lysår foran den slidte United-lounge der senest var på Heathrow i Terminal 3 og lukkede for godt 5 år siden

United Club Lounge, London Heathrow Terminal 2 01

United Club Lounge, London Heathrow Terminal 2

Foto: Jacob Molin

Det bedste ved loungen er nok mad og drikkevarer. Lang med panoramavinduet findes en bemandet bardisk, for øvrigt Heathrows længste, hvor man kan bestille gratisk drikkevarer og cocktails, et tilbud der også inkluderer gratisk champagne. Alle muligheder findes beskrevet i en cocktailliste på bardisken. I et separat rum findes der en stor buffet med varm mad, sandwicher, wraps, frisk frugt og desserter.

United Club Lounge, London Heathrow Terminal 2

United Club Lounge, London Heathrow Terminal 2

Foto: Jacob Molin

Har man billet med United eller Star Alliance i første klasse kommer man ind i Global First-loungen. Vi fik mulighed for at kigge ind på en guidet tur. Her findes eksempelvis en  à la carte-menu med flere varme alternativer man kan bestille fra. Der findes også en buffet med kold mad samt en bardel med et meget stort udvalg af drikkevarer.

Det er dog værd at tænke på at mange af Uniteds fly afgår om formiddagen hvor der kan blive rigtigt fuldt i loungen.

Air Canada Maple Leaf Lounge

Air Canadas Maple Leaf Lounge ligger også i T2B. Loungen er indrettet med kanadisk design med store panoramavinduer, meget træ og lyse farver og ikke mindst en fantastisk udsigt over lufthavnsområdet.

Loungen er 700 kvadratmeter stor og opdelt i flere sektioner med eksempelvis et stille rum og et rum der ligner et konferencerum med et stort konferencebord hvor man kan sidde og arbejde. Der findes også toilet og bad i loungen.

Air Canada Maple Leaf Lounge, London Heathrow Terminal 2

Air Canada Maple Leaf Lounge, London Heathrow Terminal 2

Foto: Jacob Molin

Bedst er dog restaurant delen som er rigtigt lækker med en bemandet bar, fire slags øl på fad, et stort udvalg af vin og spiritus samt en god kaffemaskine. Midt i restaurantsektionen findes et langt barbord og langs med væggen en buffet med primært kolde retter og lidt enklere varm mad. Atmosfæren er rigtig behagelig og under hele besøget var der mindst to personer i restaurantdelen som hjalp med servering og afrydning.

Air Canada Maple Leaf Lounge, London Heathrow Terminal 2

Air Canada Maple Leaf Lounge, London Heathrow Terminal 2

Foto: Jacob Molin

Air Canada Maple Leaf Lounge, London Heathrow Terminal 2

Air Canada Maple Leaf Lounge, London Heathrow Terminal 2

Foto: Jacob Molin

Plaza Premium Lounge

Plaza Premium Lounge er terminalens tredjepartslounge og ligger i T2A. Indgangen er delvist skjult til højre for transferdiskene i transithallen. Det er denne lounge SAS anvender frem til 1. oktober hvor en dedikeret Lufthansa/Star Alliance-lounge åbner. Det er også muligt at købe adgang, men det er ganske dyrt, 38 pund eller omkring 350 danske kroner.

Indretningen er meget elegang og “interaktivitet og kreativitet” har været nøgleordene da den blev designet. Loungen har et lidt britisk præg. I øvrigt virker indretning og konceptet bekendt og minder i høj grad om Plaza Premiums lounger i Asien.

Plaza Premium Lounge, London Heathrow Terminal 2 01

Plaza Premium Lounge, London Heathrow Terminal 2

Foto: Jacob Molin

Lige efter receptionen leder en lang gang frem til loungens hjerte hvor blandt andet bardisken findes med en stor firkantet sofa i midten. Det er muligt at bestille alle tænkelige drikkevarer fra den bemandede bar men det er mod betalig. Hvis man er premiumpassager hos SAS har man ret til to gratisk drinks, hvilket stemples på en kvittering.

Plaza Premium Lounge, London Heathrow Terminal 2 01

Plaza Premium Lounge, London Heathrow Terminal 2

Foto: Jacob Molin

Rundt om barområdet findes der flere forskellige sektioner med siddegrupper i varierende design. I det ene hjørne findes tapasbaren der har en rigtig lækker buffet der minder lidt om et moderne skandinavisk køkken med lyst træ og kasseroller og gryder man tager maden fra. Der findes varm mad, eksempelvis kyllingelår med ris, derudover findes der sandwicher, oste, smådesserter og snacks.

Plaza Premium Lounge, London Heathrow Terminal 2

Plaza Premium Lounge, London Heathrow Terminal 2

Foto: Jacob Molin

I loungen findes der også Wellness Spa hvor man kan booke behandlinger, dette blev dog ikke testet under besøget. 15 minutters massage koster 25 pund.

Star Alliance Arrivals Lounge

I ankomsthallen, direkte til venstre efter man har passeret toldfilteret, findes en ankomstlounge. Selvom den regnes som en Star Alliance ankomstlounge er der i dag kun tre flyselskaber der anvender den – United, Air Canada og South African Ariways. SAS har ingen aftale med denne lounge og der er ingen planer om få det, ankomstloungen er også mest relevant når man kommer fra en langflyvning.

Star Alliance Arrivals Lounge, London Heathrow Terminal 2

Star Alliance Arrivals Lounge, London Heathrow Terminal 2

Foto: Jacob Molin

Vi var på et kort besøg i loungen og der findes toiletter og brusere, en buffet med morgenmad og mulighed for at arbejde.

Lounger der endnu ikke er åbnet

Lufthansa Lounge

Den 1. oktober åbner den nye lufthansalouneg der også fungere som en generel Star Alliance-lounge. Det er denne som SAS og de fleste andre europæiske flyselskaber vil anvende. Loungen ligger på balkonen i T2A, til højre efter sikkerhedskontrollen og er nabo til Aer Lingus Gold Circle Lounge.

Singapore Airlines Silverkris Lounge

Singapore Airlines flytter til terminal 2 den 17. september og tanken er at deres nye Silverkris lounge skal åbne samme dag. Under vores besøg virkede det dog som om loungen endnu ikke var færdig og med en uge til indvielsen er der en mulighed for at den ikke er klar.

Loungen ligger i T2B, overfor Air Canadas Maple Leaf Lounge.

Plaza Premium Arrivals Lounge

Plaza Premium åbner også en ankomstlounge i ankomsthallen på terminal 2 hvor man kan betal for adgang hvis man vil tage et bad og få noget at spise efter en lang flyvning. Loungen bliver nabo til Star Alliance ankomstlounge.