Efter mange års venten er det nu klart at Helsinki Vantaa lufthavn får togforbindelse med Helsinki centrum når den nye ringlinje åbner i sommeren 2015. Ringlinjen skaber bedre forbindelser mellem Helsinki lufthavn og Helsinki centrum og kobler desuden lufthavnen bedre sammen med den øvrige kollektivtrafik herunder Helsinki Centralstation hvorfra der er forbindelser til resten af Finland samt St. Petersborg og Moskva i Rusland.

Opførelsen af Ringlinjen påbegyndtes år 2009 under ledes af den finske transportstyrelse men har også involveret Vantaa og Finavia. Toglinjen er 18 km lang hvorad de 8 kilometer går i tunneler. Ved lufthavnen ligger stationen 40 meter under jorden. Ringlinjen kan også anvendes af de godt 20.000 personer som arbejder i området og man håber på at det kan være med til at lokke flere virksomheder til Lufthavnen og det nærliggende Aviapolis.

Ville Haapasaari, Lufthavnsdirektør i Helsinki Lufthavn, beskriver den ny toglinje som en af de vigtigste forbedringer i lufthavnen i de sidste 15 år – hvis ikke den vigtigste. Han ser også togforbindelsen som en vigtig del af lufthavnsudviklingen og målet om at nå 20 millioner passagerer år 2020.