Nu har den nye terminal åbnet i Oslo.

Oslo Lufthavn Gardermoen har ekspanderet ordentligt og er blevet næsten dobbelt så stor som tidligere. Hele 117.000 kvadratmeter ekstra har man fået, og lufthavnens kapacitet er nu oppe på ca. 32 millioner rejsende årligt.

Ved åbningen blev der fremhævet fra den norske kommunikationsminister Ketil Solvik-Olsen “dette er et prestigeprojekt som åbner uden forsinkelser og uden at overskride budgettet”. Den nye del har den samme stil du måske allerede kender fra Gardermoen med god luft indbygget i designet og med forholdsvis god plads i gangen mellem gaterne – og med træ og beton som de bærende designelementer. “Vi har ønsket en klar nordisk designprofil” fortalte ministeren “du skal ikke være i tvivl om, at du er landet i Norge”.

w5i3aqhm5legpcetxjks

Foto: Avinor/ Espen Solli

Som en del af projektet, har man etableret et termisk snelager. Her gemmer man sne i løbet af vinteren, og når foråret kommer bruger man det kolde smeltevand til at afkøle terminalen. For at få varme om vinteren bruger man blandt andet bjergvarme, og sammen med effektiv isolering og andre tiltag betyder det en yderst lav varmeregning.

Avinors topchef Dag Falk-Petersen var også til stede ved åbningen, og han fortalte: “i løbet af arbejdet med den nye terminal har vi næsten ikke fået nogle klager fra vores rejsende overhoved, og læg mærke til, at vi i løbet af perioden har fået udmærkelsen “Europas mest punktlige lufthavn” tre år i træk. Vi kan være stolte over det vi har lavet sammen”.

thiy6hkeipdles3vnsof

Fakta om Gardermoen:

Kapacitet: 32 millioner rejsende om året
Antal nye kvadratmeter: 117.000
Totalt antal kvadratmeter: 265.000
Nye gater: 11 nye faste gater
Nye opstillingspladser uden fast gate: 10 stykker
Antal nye restauranter: 37
Antal nye kiosker: 10
Antal nye butikker: 21