Four Seasons har åbnet sit hotel nummer to i New York, og beliggenheden er yderst central i Tribecaområdet, ikke langt fra Wall Street og de nye kvarterer ved World Trade Centre.

Four Seasons Hotel New York Downtown has openedFour Seasons Hotel New York Downtown

Hotellets 189 værelser og suiter er elegant indrettede i typisk amerikansk stil for et hotel i denne kategori og klasse. Det er designergruppen Yabu Pushelberg (med kontorer i netop New York og i Toronto) som står bag valget af materialer og farver. Gennemgående er stemningen lys og luftig, og badeværelserne er holdt i marmor og med badekar.

Rooms at Four Seasons Hotel New York Downtown with marble bathrooms and deep tubsVærelse på Four Seasons Hotel New York Downtown: udsigt ind til værelset

På hotellet er der et spa, et 560 kvadratmeter stort fitnesscenter med udsigt over World Trade Center og The Oculus (bygningen som blandt andet huserer den dyreste togstation, som nogensinde er blevet bygget). Der er pool og et grand ballroom, hvis du nu ville invitere 175 af dine bedste venner til fest. En restaurant er der også, den hedder CUT og har kendiskokken Wolfgang Puck som chef.

Indoor pool at Four Seasons Hotel New York DowntownPoolen

Beliggenheden er god, hvis du vil være tæt på Lower Manhattan, hvor der sker en hel del i disse år, du er tæt på alle forlystelser i Meatpacking District og Soho er heller ikke alt for langt væk. Men nej, området er ikke Greenwich Village, og nej du får ikke en romantisk udsigt over Central Park. Har du et favorithotel i New York? Eller vil du finde et nyt? Det kan du nemt og til en god pris i vores hotelsektion.