Senaste nytt

Norwegian lancerer 10 nye transatlantiske ruter

Redaktionen

Medlem
NBE-NSB-737-8-MAX-Erik-Bye-Poster-3d-REV-A-9-20161205-145214493-564x211.jpg


Norwegian lancerer nu ti nye transatlantiske ruter mellem USA’s østkyst og Irland, Skotland og Nordirland. Man kommer alene at benytte sig af den nye flytype Boeing 737 MAX på ruterne.

Når det norske flyselskab udvider med ti nye ruter, betyder det at man totalt kommer op på 48 ruter mellem Europa og USA. Anledningen til at man kommer med de nye ruter netop nu, er fordi datterselskabet Norwegian Air International til sidst fik de tilladelser man havde brug for fra de amerikanske myndigheder.

“Vi er meget glade for at kunne lancere ti nye transatlantiske ruter. Det vil betyde, at titusindvis af mennesker vil kunne rejse både billigt og komfortabelt mellem kontinenterne. Vores nye ruter er ikke kun godt nyt for de rejsende, men også for de forskellige byer og regioner vi knytter tættere sammen. Det vil desuden have effekt på det lokale erhvervsliv og arbejdsmarked, og ikke mindst på turismen” siger Norwegians koncernchef Björn Kjos. De nye ruter er planlagt at være fra Providence (i nærheden af Boston), fra Stewart nord for New York og fra Bradley i delstaten Connecticut til Belfast (Nordirland), til Edinburgh i Skotland samt til byerne Cork og Shannon på Irland.

Norwegian har bestilt 100 eksemplarer af flytypen Boeing 737 Max, og den første maskine vil blive leveret sidst på foråret eller i starten af sommeren. Norwegian er det første flyselskab i Europa til at få det nye fly leveret. MAX har flere sæder og længere rækkevidde end sammenlignelige fly på markedet, så det passer perfekt ind i Norwegians interkontinentale planer.

De nye ruter skal ses som et supplement til de allerede eksisterende ruter, hvor man benytter sig af Boeing 787 Dreamliner til større lufthavne som JFK i New York og Logan International i Boston.

cleardot.gif


Læs mere »
 
Toppen