Lufthavnens travle Terminal 3 udvides

Diskussion i 'BusinessClass.dk' startet af Redaktionen, 7 August 2017.

  1. Redaktionen

    Redaktionen Medlem

    [​IMG]
    Der skal være mere plads til passagererne i den travle Terminal 3. Derfor er Københavns Lufthavn i gang med en markant ombygning og udbygning til en kvart milliard kroner. I disse uger begynder selve udbygningen af terminalen med 1.500 ekstra kvadratmeter.

    Flere end 20 millioner mennesker kommer igennem Terminal 3 hvert år – og tallet vokser. Derfor er lufthavnen i gang med en række projekter, der skal give mere plads og en bedre rejseoplevelse.

    Foreløbig er der gang i to projekter: Udskiftning af granitgulvet og en ombygning af udgangen fra bagageudleveringen.

    Nu starter selve udbygningen af Terminal 3 med ekstra 1.500 kvadratmeter på tre etager. Den kommende tilbygning placeres i området mellem den igangværende udbygning af sikkerhedskontrollen og den ikoniske, vingeformede Terminal 3, der blev bygget i 1998.

    Mere plads til passagerne
    “Der er først og fremmest brug for mere plads til passagererne. Med den kommende tilbygning bliver der langt bedre plads på gulvet, når man skal gå mellem Terminal 3 og 2,” fortæller Kristian Durhuus, der er driftsdirektør i Københavns Lufthavn.

    “Dertil kommer, at tilbygningen skal gøre det muligt at gå fra metroen via en ny gangbro i førstesals højde direkte til både sikkerhedskontrol og Terminal 2. Det vil også give mere plads i stueetagen i Terminal 3,” fortæller han.

    Byggerierne forventes at være færdige op til sommeren 2018. For passagererne betyder det, at udgangsdøren ved siden af “Informationen” nu er lukket.

    Til gengæld er hele karruseldøren midt i terminalen nu åben. Herfra kan man stadig skyde genvej til Terminal 2 langs den nye byggevæg, der netop er opsat udenfor.

    “Det kan naturligvis i byggeperioden blive en smule mere bøvlet. Men vi gør alt, hvad vi kan, for at mindske eventuelle gener,” siger Kristian Durhuus.

    Af samme grund er den sidste del af udskiftningen af granitgulvet sat i bero og genoptages først efter den travle sommer. Kristian Durhuus lover, at de mange byggerier bliver værd at vente på:

    “Terminal 3 er det første og sidste indtryk, de fleste rejsende får af Københavns Lufthavn – og det skal altså være et godt indtryk,” understreger han.

    Tilbygningen skal med sin stramme glasfacade fungere som en naturlig fortsættelse af den lidt futuristiske arkitektur, der er så markant ved Terminal 3.

    “Derfor rykker vi den nye bygning ‘ærbødigt’ lidt tilbage for ikke at virke for anmassende,” siger Kristian Durhuus.

    Omkring årsskiftet planlægges yderligere et projekt i Terminal 3 – en gangbro fra metroen i første sals højde, så man kan gå direkte til sikkerhedskontrollen, hvis man som rejsende har printet boardingkort hjemmefra og ikke har en kuffert, der skal tjekkes ind.

    Fakta:

    Udbygningen og ombygningen af Terminal 3 er en del af lufthavnens store “Expanding CPH”-udbygningsplan
    Den nye tilbygning bliver på 1.500 m2 og koster ca. 150 millioner kroner.
    Det samlede budget for ud- og ombygningen af Terminal 3 er 265 millioner kroner.
    CPH er klar til at investere 20 milliarder kroner i ¨den store Expanding CPH plan, der vil skabe plads til 40 millioner passagerer om året.
    Mange projekter er allerede i gang:
    Den centrale sikkerhedskontrol udvides til dobbelt størrelse. Er helt klar til efteråret.
    Området mellem Finger A og B efter sikkerhedskontrollen er ved at blive udvidet til dobbelt størrelse. Er klar næste ved udgangen af 2018.
    Byggeriet af en helt ny Finger E med plads til de største fly er i gang. Første fase er klar i 2019
    Der bygges en række nye standpladser til flyene. De bliver løbende klar.

    Læs mere »
     

Share This Page

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×